[QUOTE=Susanne W;1220014]Det er de, ja. Det sker jævnligt at køber forventer (og i nogen grad forlanger) langt mere end de har ret til jvf. købeloven. På den ene side vil de have sine rettigheder, og det kan jeg sagtens forstå - men ofte vil de helst se helt bort fra at sælger altså også har nogle rettigheder, bl.a. at køber ikke bare kan bruge løs af sælgers penge. Nogle opdrættere bliver så nervøse for at blive hevet gennem mudderet på nettet at de bare skynder sig at “falde til patten” - og med tiden mister vi dem så som opdrættere, fordi ingen har råd til at blive flået økonomisk.
Jeg fatter ikke en brik af at der er noget galt i at varen skal afleveres før man får pengene retur? Kan jeg ringe til Elgiganten og forklare at den brugte vaskemaskine jeg har købt ikke virker, så send mig lige pengene retur; OG medmindre I vil have en dårlig smag i munden så synes jeg forresten også at I skal lade mig beholde varen gratis?? Den slags krævementalitet slår helt klik for mig, so sorry…
Og opdrætterne er et truet folkefærd også bl.a. fordi denne her slags sager trækker penge ud af folks husholdningsbudget, hvor de andre erhvervsdrivende har et forretningsbudget og sikkert en kassekredit at trække på! Jeg ville helt ærligt ikke ane hvad jeg skulle stille op, hvis der dukkede en køber af en brugt kat op imorgen med krav om kr. 4500,- for dyrlægeudgifter som min egen daglige dyrlæge dels sikkert kunne have lavet billigere og dels MÅSKE ikke ville være fuldstændigt enig i, eftersom det ikke har været oppe at vende i forbindelse med den nyligt foretagne vaccination. For hvem siger at købers dyrlæge har ret? Det kan sagtens være at vedkommende har, men det er umuligt at vide - der er alt for mange ukendte faktorer i historien.
Men summa summarum kan man ikke bare bruge løs af andre menneskers penge uden at man på forhånd har en helt fast aftale om det. Det er vel sådan set ganske rimeligt…
VH
Susanne[/QUOTE]
Nu er jeg ikke opdrætter, og bliver det aldrig! Men udfra det du forklarer, så giver det ret god mening for mig! Jeg står lidt af mht., at katte er en ‘varer’, men siden de nu engang betegnes som det, ja så må man, som køber, jo tænke i netop ‘hvad hvis nu det var min nye vaskemaskine’ tanker, hvis der viser sig at være en defekt/mangel på den vare (levende kat(!)) man har købt. Derefter skal man jo så også huske, at det ikke er en gigantisk kæde som Elgiganten, man har købt hos, og derfor er 4500 kr. nok mange penge. Det er det jo selfølgelig også for køber, men da det ikke er sælgers dyrlæge, som har vurderet omfanget af kattens tandproblemer, så ved sælger jo i princippet ikke, om indgrebet burde have været foretaget…
Jeg kan godt forstå, at det er umuligt at aflevere katten tilbage, var det mig, ville jeg bestemt have det på samme måde! Men så er der måske bare ikke vildt meget tilbage at gøre?! Jo tage den snak med opdrætteren, få fortalt forløbet ansigt til ansigt, og tage journalen fra dyrlægen med (hvis man kan få den udleveret?). Det er dog vigtigt, synes jeg, ikke at komme til sådan en snak med en forventning om, at gå derfra med penge! Måske kan man aftale sig frem til, at opdrætter får katten til egen dyrlæge, som vurdere om der er brug for yderligere behandling, og er der dette, kan må måske aftale sig frem til, at opdrætters dyrlæge bruges fremadrettet, og opdrætter dækker x-antal kroner, hvis det viser sig, at det er et problem, der var tilstede på købstidspunktet, og dyrlægen burde have opsnappet det til revaccinationen…
Ved ikke om det giver mening, og om det overhovedet er noget I opdrættere gør? Det er bare eet eneste løsningsforslag jeg kan komme i tanke om, hvor hverken opdrætter eller køber taber totalt 
Men jeg er enig i, at I opdrættere har svære vilkår, netop fordi det jo er levende dyr i sælger. Der kommer følelser i klemme hos begge parter, hvis der viser sig at være noget galt med dyret! Og det er jo en hobby at være opdrætter, for mange vist endda en underskudsforretning på det økonomiskeplan?! Så 4500 kr. er pænt mange penge at trække ud af et alm. budget, hvor der ikke lige er et kæmpe overskud mærket ‘Penge fra opdræt’.
Så som køber har man også et ansvar for, at sætte sig ind i købeloven. Jeg må ærlig indrømme, at det har jeg ikke, men jeg skriver jo nærmest også og spørger om råd, ved den mindste ting 
Og jeg er heldig at have et super forhold med opdrætter Ikke alle er så heldige, men når nu jeg ikke anede noget om købeloven, så er jeg glad for mit held
det er sgu synd for dem, men ja. Det er de to muligheder hun har. Det lyder til at de vist tager en god snak med opdrætter, og prøver at få det bedste ud af det 
Du ville få et chok hvis du vidste hvor mange gange i løbet af året jeg bliver kontaktet med nøjagtigt den problemstilling - køber vil have sin ret, sælger skal bare ikke have sin ret. Jeg holder aldrig med nogen af parterne - jeg holder med katten, og henviser iøvrigt til at loven jo er gældende for alle parter, og man ikke kan forvente selv at få sine rettigheder opfyldt uden at modparten også får sine opfyldt.
Men katten er vel i virkeligheden også den, man burde holde med, det er trodsalt den, som ikke kan udtrykke sine behov… Men desværre bliver alt bare meget kompliceret, når penge blandes ind i billedet :S