Billede taget lige nu: Vi anstrenger os for at finde ud af det sammen
Han spiser stadig vådfoder hver dag, en pose eller en lille dåse i alt. Men det har også været noget af det rigtig gode med meget kylling og fisk i.
For lidt siden nakkede han en sommerfugl, der var kommet ind i stuen. Det var han vældig stolt af
Og så var han oppe at ligge på skødet for første gang Jeg har ikke haft en skødekat siden Chili. Han blev ikke længe. I hvert fald indtil videre sætter han vist mere pris på kunne strække ud, jf. ovenfor.
Som min veninde siger, hvis jeg brokker mig over at kattene tager fugle - det er de dummeste fugle de fanger først, så det styrker avlsmaterialet…
Du får den klogeste bestand af nældens takvinge ever!
Jaah, jeg gør også virkelig mit herhjemme for at holde alt der er attraktivt for bier, andre bestøvere og sommerfugle mv. på den anden side af huset end hvor indhegningen er, for nøj sommerfuglene hurtigt bliver nedlagt
Mon ikke han bliver det med tiden. Han var det meget herhjemme i al fald. Casper kunne ikke lægge sig ned på sofaen med et tæppe ovenpå uden at Magnus kom farende og skulle ligge på ryggen mellem hans ben og blive nusset på maven - og se tåbelig ud imens
Jeg har også fået en kat, der apporterer. Glitterbolde - Magnus’ version af “the little pink sock”
Han bærer rundt på sin lille glitterbold (Pawise pom pom), mens han giver en masse lyd fra sig, han dropper den foran mig, så jeg kan kaste den til ham, hvorefter han kommer tilbage med den - og ind imellem får den bare en ordentlig omgang rundt i manegen med driblinger, der ville gøre Messi misundelig
Han har også druknet den i en vandskål en af dagene, så jeg kan godt se, jeg er nødt til at anskaffe mig et lille lager af dem
Magnus, du er våd. Hvordan er du blevet våd?
Jeg har været ude i haven.
Jamen, Magnus - havedøren er lukket. Hvordan er du kommet ud i haven?
Gennem kattelemmen.
Men Magnus - hvordan er du kommet ind igen? Du kan jo ikke finde ud af at komme ind gennem kattelemmen?
Tsk, tsk
Jeg tror ikke, vi behøver træne kattelem alligevel
Hans mor er apropos “the little pink sock” berygtet for at tømme sokkeskuffen ud og komme med dem samtidig med at hun giver samme klagende miav lyd som Magnus
Hjemme hos os skulle de altid ud på græsplænen at ligge
Men nej, kattelemmen har han da tydeligvis styr på Det var dejligt!
I går nægtede han at komme ind, da jeg ville lukke havedøren for natten. Og så måtte han jo selv finde ud af det - hvilket han uden problemer gjorde. Jeg tror, han er ude den halve nat. I går morges lå der en gigantisk natsværmer inde på stuegulvet. Huset ender som den rene sommerfuglekirkegård
Ja, her har de jo også fri adgang døgnet rundt på denne årstid. Han plejede dog at sove igennem om natten her synes jeg. Men lige pt med de varmegrader vi lige har haft er de måske lidt mere nataktive fordi dagen er for varm, og så er der måske også en anden døgnrutine at vænne sig til
Og ja, det er hårdt at være sommerfugl og komme for tæt på vores have også. De nakker dem for et godt ord.
P & D har de sidste mange uger kun været inde og vende - hvis endda det - i løbet af natten, og sover til gengæld hele dagen.
Det foregår normalt også udenfor, enten i stalden eller - som lige nu - sammen med mig på “kontoret”…
Som nævnt er vi jo stadig i gang med at lære hinanden at kende, så der sker ind imellem lidt nyt. I går lå han for første gang hos mig - altså oven på mig - da jeg lå på sofaen. 2 gange endda.
I morges var han meget opmærksomhedskrævende. Jeg stod ved spisebordet og var ved at gøre klar til at tage på arbejde. Han sad foran mig på spisebordet og fortalte meget tydeligt, at han skulle bemærkes og nusses. Da jeg ikke efterkom ordren - bum, så hang han pludselig på min skulder
Så kan man da lære at høre efter! Men han var så nuttet og spandt og vaskede mig på halsen og puttede sig godt til rette, at jeg var nødt til at stå med ham et stykke tid. Han gjorde det igen, da jeg kom hjem fra arbejde og stod ved spisebordet. Så hvis jeg ikke vil overmandes, skal jeg altså ikke stille mig foran spisebordet
Og jeg ved godt, jeg var “advaret”, @Eva_K , men jeg var ikke helt med på, hvordan han gjorde, indtil det skete