Nå, så er det endelig sket. Lille Magda er blevet testet positiv for proteiner i sin urin. Hun skal nu til at have medicinen Semintra dagligt, og det siger dyrlægen er det sidste der kan gøres for hende, indtil hun engang vil blive for dårlig til at kunne leve videre.
Det er ubærlig for mig at tænke på, at jeg på et tidspunkt skal miste hende. Det føles alt for tidligt - hun bliver kun 10 her til august.
Jeg spekulerer igen og igen på, om jeg gør det rigtige, om jeg giver hende en ordentlig tilværelse, om jeg gør nok for hende. Hun er så sky, og jeg gør mit bedste for at give hende al den opmærksomhed hun har brug for, uden at røre ved hende mod hendes vilje. Jeg elsker hende så højt, og jeg kan se at hun også elsker mig, selvom hun bliver nervøs, når alt bliver for voldsomt.
Råd til kost og trivsel samt positive ønsker vil virkelig blive værdsat af os begge to 
