Hej med jer.
Jeg kunne meget godt tænke mig lidt inputs angående en situation.
Sagen er den, at min kæreste og jeg, stille og roligt har fået meget lyst til at have en kat. Jeg har haft kat før, og er vandt til det, hun har haft flere hunde da hun boede hjemme. Så vi tog ud og så på nogle ragdoll killinger, og nu er det MEGET svært at sige nej. Vi har med vilje valgt ragdolls pga. deres egnethed i forhold til at bo indendøre i en lejlighed.
Vi bor i en to-værelses, ca. 55 kvm dejlig lejlighed på 4. sal i Aalborg. Jeg har lige snakket med boligselskabet i dag, i forhåbning om at få en undtagelse og få lov til at holde en kat, men det kunne de af principielle årsager desværre ikke give.
Så vi overvejer selvfølgelig at gøre det alligevel
Er det noget der er erfaring med? Min største bekymring er, at vores gulve er rimelig lydte da det er en gammel lejlighed. Underboen har et par gange bedt mig om at holde op med at trampe (ja, jeg går lidt på hælene)… Men han er holdt op med at komme op og ringe på, efter at jeg gav ham mit telefonnr.
Ellers ser/hører vi intet til naboer, underboer osv. Det er som bekendt ikke nemt at kigge ind, da vi bor på 4.
Nå, kan man have en Ragdoll uden at have tilladelse? Jeg aner ikke hvordan de andre i opgangen vil reagere, hvis de fandt ud af det, men tror umiddelbart at naboen er cool.
Jeg er sikker på at vi kan holde lugten helt væk, ellers ville vi ikke selv kunne holde det ud.
og skulle det opdages en enkelt gang, kan vi vel sige at det er en vi passer en uges tid.
Hvad siger i? Det er sgisme svært at sige nej til sådan nogle 8 uger gamle killinger.