Hvor dejligt at du faktisk kan bruge tråden nu, sådan rent praktisk til at se det forløb du har været og er igennem. Og vi andre vil jo forsat gerne høre hvordan det går dig, så to fluer med et smæk. 
8 Synes om
Hvor dejligt at du ved og læse tilbage kan se fremskridt, det glæder mig så meget, på dine vegne
7 Synes om
Så har jeg været til første genoptræning ved kommunen, det var jeg i går.
Rent fysisk er status:
Jeg er ret øm, og tager stadig fuld dosis Panodil, nok fordi jeg i nogle dage har været lige grundig nok, og dermed bevæget mig helt ud på grænsen. Derfor har jeg ikke fået ret meget nyt på i forhold til øvelser, bare et par øvelser for ydersiden.
Der var forskel på kraft fra det gode og det opererede ben, og det er blandt andet det jeg skal træne op nu.
Jeg har ingen begrænsninger i hvad jeg må, men skal lytte efter kroppen og mærke grænsen.
Fysioterapeuten ville også gerne se mig gå ned ad gangen uden krykker. Fremad går jeg stadig skævt, men jeg skulle også prøve at gå baglæns, og der gik jeg pænt, simpelthen fordi det er en anden bevægelse. Der hvor det niver og gør ondt er når benet kommer fremad, så der er noget træning at kaste mig over.
Jeg er derfor ikke klar til at slippe krykkerne, og som vi talte om, så hellere en dag for meget end en dag for lidt.
Hun skulle udfylde et skema, hvor jeg skulle svare på 5 spørgsmål omkring min situation, a la “hvordan synes du det er at gøre dig forståelig overfor sunhedspersonale” eller “hvordan klarer du dig i hverdagen” og så 3 faste svarmuligheder. Det er formentlig til statistik mm, det er jo kommunen.
Hun stillede så spørgsmpl bagefter til et par spørgsmål netop om hvordan jeg synes jeg klarer hverdagen lige nu, og om jeg får hjælp og kan bede og hjælp.
Der kom tårerne så igen. Vi fik en god snak om det, jeg fik fortalt hvordan jeg oplevede det hele, og hun hørte hvad jeg sagde, og kunne og sige at det er normalt at reagerer, for det er et traume for kroppen, og det jeg oplever er helt reelt. Og det som @kira_v skrev omkring det at være kroniker i forvejen og så er det hårdere at komme igennem dette.
Fysioterapeuten synes også at det er fint at sygeplejersken på sygehuset tager en snak med mig igen, for at følge det til døren.
Nu har jeg en tid til genoptræningen igen d. 5. maj. Og indtil da klø på med træningen, dog uden at fremprovokere smerter mm.
12 Synes om
Rigtig godt at høre at fyssen tager dig seriøst og også rummer det mentale aspekt.
Det betyder enormt meget at føle sig set og hørt for alle mennesker, men endnu mere når man er en del af systemet og har oplevet gang på gang ikke at føle sig ordentligt hjulpet/skulle kæmpe.
10 Synes om
Så er jeg startet til mit varmtvandstræning, var afsted for første gang i går.
Det var godt at komme i vandet, og jeg sprang den del af træningen over, som jeg ved ville være virkelig hård.
Jeg var noget træt bagefter, og kunen mærke hoften, men heldigvis ikke på en forkert måde.
I morgen skal jeg på ortopædisk til samtale med sygeplejersken, det bliver godt lige at få vendt nogle ting - jeg har nogle ting jeg har brug for at nævne.
Får stadig en klump i halsen indimellem - det er dog meget mindre, og jeg kan bedre være i det.
Det hjælper også at jeg har flere ting i min hverdag, og jeg har en anden energi. Er stadig begrænset i hvad jeg kan, men bare det at jeg kan flere ting er også et stort PLUS.
Det er stadig hårdt at sidde på en stol - herhjemme har jeg puder der lindrer. Men når jeg er ude er det svært at sidde i alm vinkler, så der ligner jeg en der er på vej under bordet.
Jeg har stadig gang i krykkerne når jeg skal hjemmefra, men bruger dem mindre, og ofte bare 1. Og et par gange er jeg gået ud med affald uden krykker - der er ca 400 skridt i alt.
14 Synes om
Så har jeg været til samtale med sygeplejersken, her er hvad hun skrev denne gang
Vi er enige om at der er sket meget de sidste par uge, der er stadig en del arbejde foran, og man skal regne med at det tager det meste af et år før man er hvor man skal være, rent fysisk.
Jeg ser fremad, det er dog svært at ikke primært at fokusere på næste aftale, som nu er genoptræningen på tirsdag.
13 Synes om
Det glæder mig så meget. På dine vegne alle de små fremskridt 
og stor fremskridt
4 Synes om
Hvordan går det 
1 Synes om
Tusind tak fordi du spørger.
I tirsdags var jeg til almindelig genoptræning, det var okay, men gik samtidig forvirret derfra, fordi der skete så meget på ½ time.
Jeg har stadig ondt - ikke inde i leddet hvor de opererede - men rundt om, og i låret (føles som et trælår)
Af den grundt foreslog fysioterapeuten at jeg starter til supplerende genoptræning i varmtvandsbassin. Jeg sagde straks ja, jeg er vant til varmtvandstræning på hold, så ved hvor godt det er.
Var afsted første gang i går - man er 6 i bassinet på samme tid, men til individuel træning, og så er der 2 fysioterapeuter. Fik talt om øvelser der er relevante, og fik lavet en del.
I dag er jeg fuldstændig smadret… Men ikke dårlige smerter, “bare” smerter som tegn på at jeg har brugt mine muskler.
Jeg har ikke noget restriktioner som sådan, blot begrænsninger i hvor meget jeg kan. Min hjerne har svært ved at adskille det, for alt hvad jeg kan det må jeg, er det svært skal jeg passe på - men intet er forbudt(Fraset yderstillinger og pludselige vrid)
Alt i alt går det fremad, og hovedet har det meget bedre. Men der er stadig et stykke vej…
15 Synes om
Nå, overbelastningen er åbenbart er realitet.
I fredags til varmtvandstræningen skulel jeg undgå al styrke, men fokusere mere på fri bevægelse, og lade vandet styre.
Jeg har haft nogle lange “samtaler” med ChatGPT/AI på Google. Jeg har fodret den med rigtig mange oplysninger, og den har også selv bedt om bestemte, uddybende oplysninger. Jeg har fået en rimelig feedback, synes jeg, og nogle redskaber til de næste dage.
Men for pokker, de der skridt tilbage synes jeg er noget længere end de skridt fremad.
11 Synes om
De er så hårde de skridt tilbage
3 Synes om
Tak, ja, det er frustrerende.
Især fordi mine øvelser f.eks ikke har gjort ondt mens jeg lavede dem, og jeg stoppede når det begyndte at gøre ondt, og alligevel har det været for meget.
Og så er min bindevævssygdom jo “blind medspiller” i dette her.
11 Synes om
Så er der gået 3 måneder, så runder lige denne tråd af…
Var til kontrol ved kirurgen forleden, og fik - rutinemæssigt - også taget røntgen.
Røntgen var fint, selv jeg kunne se at begge hofter så relativt ens ud.
Jeg så billeder inde fra min hofte fra operationen, fra starten og slutningen. På det første billede var det tydeligt selv for mig at se at der var noget betændelse derinde - det de fjernede.
Glemte desværre at tage billeder af billederne, det må jeg huske når jeg kommer derned igen - for det skal jeg nemlig, selvom man normalt bliver afsluttet efter 3 måneder.
Jeg har stadig en del ømhed og smerte omkring min hoftebøjer, så jeg skal ultralydsscannes for at se efter betændelse og væske, og er der det kan jeg få en blokade. Efter dette skal jeg så ind til kirurgen igen, for at få en status på det.
I går var jeg til genoptræning, den næstsidste gang. På den ene side er det lidt voldsomt at tænke på at jeg snart skal stå “på egne ben” med resten af træningen.
Som fyssen siger, og som jeg også er enig i, så har jeg en virkelig god kropsfornemmelse, og har styr på mange øvelser, ud fra hvad vi taler om jeg skal træne.
Og jeg har jo også min faste træning både i bassin og til pilates.
Vu har talt om at nu skal jeg se om jeg kan komme ud og cykel, og cyklen kommer til service i dag.
Jeg har også talt med sygeplejersken på Idrætsklinikken, vi talt bl.a. om det at jeg har brugt krykker ret lang til, det er faktisk først i sidst euge, at jeg sidst havde en med.
Jeg begyndte at have en bevidsthed om hvordan jeg brugte stokken, og fandt ud af at det mere var en sikkerhed og sutteklud, end et reelt behov.
15 Synes om