Hvor dejligt at du faktisk kan bruge tråden nu, sådan rent praktisk til at se det forløb du har været og er igennem. Og vi andre vil jo forsat gerne høre hvordan det går dig, så to fluer med et smæk. 
8 Synes om
Hvor dejligt at du ved og læse tilbage kan se fremskridt, det glæder mig så meget, på dine vegne
7 Synes om
Så har jeg været til første genoptræning ved kommunen, det var jeg i går.
Rent fysisk er status:
Jeg er ret øm, og tager stadig fuld dosis Panodil, nok fordi jeg i nogle dage har været lige grundig nok, og dermed bevæget mig helt ud på grænsen. Derfor har jeg ikke fået ret meget nyt på i forhold til øvelser, bare et par øvelser for ydersiden.
Der var forskel på kraft fra det gode og det opererede ben, og det er blandt andet det jeg skal træne op nu.
Jeg har ingen begrænsninger i hvad jeg må, men skal lytte efter kroppen og mærke grænsen.
Fysioterapeuten ville også gerne se mig gå ned ad gangen uden krykker. Fremad går jeg stadig skævt, men jeg skulle også prøve at gå baglæns, og der gik jeg pænt, simpelthen fordi det er en anden bevægelse. Der hvor det niver og gør ondt er når benet kommer fremad, så der er noget træning at kaste mig over.
Jeg er derfor ikke klar til at slippe krykkerne, og som vi talte om, så hellere en dag for meget end en dag for lidt.
Hun skulle udfylde et skema, hvor jeg skulle svare på 5 spørgsmål omkring min situation, a la “hvordan synes du det er at gøre dig forståelig overfor sunhedspersonale” eller “hvordan klarer du dig i hverdagen” og så 3 faste svarmuligheder. Det er formentlig til statistik mm, det er jo kommunen.
Hun stillede så spørgsmpl bagefter til et par spørgsmål netop om hvordan jeg synes jeg klarer hverdagen lige nu, og om jeg får hjælp og kan bede og hjælp.
Der kom tårerne så igen. Vi fik en god snak om det, jeg fik fortalt hvordan jeg oplevede det hele, og hun hørte hvad jeg sagde, og kunne og sige at det er normalt at reagerer, for det er et traume for kroppen, og det jeg oplever er helt reelt. Og det som @kira_v skrev omkring det at være kroniker i forvejen og så er det hårdere at komme igennem dette.
Fysioterapeuten synes også at det er fint at sygeplejersken på sygehuset tager en snak med mig igen, for at følge det til døren.
Nu har jeg en tid til genoptræningen igen d. 5. maj. Og indtil da klø på med træningen, dog uden at fremprovokere smerter mm.
12 Synes om
Rigtig godt at høre at fyssen tager dig seriøst og også rummer det mentale aspekt.
Det betyder enormt meget at føle sig set og hørt for alle mennesker, men endnu mere når man er en del af systemet og har oplevet gang på gang ikke at føle sig ordentligt hjulpet/skulle kæmpe.
10 Synes om
Så er jeg startet til mit varmtvandstræning, var afsted for første gang i går.
Det var godt at komme i vandet, og jeg sprang den del af træningen over, som jeg ved ville være virkelig hård.
Jeg var noget træt bagefter, og kunen mærke hoften, men heldigvis ikke på en forkert måde.
I morgen skal jeg på ortopædisk til samtale med sygeplejersken, det bliver godt lige at få vendt nogle ting - jeg har nogle ting jeg har brug for at nævne.
Får stadig en klump i halsen indimellem - det er dog meget mindre, og jeg kan bedre være i det.
Det hjælper også at jeg har flere ting i min hverdag, og jeg har en anden energi. Er stadig begrænset i hvad jeg kan, men bare det at jeg kan flere ting er også et stort PLUS.
Det er stadig hårdt at sidde på en stol - herhjemme har jeg puder der lindrer. Men når jeg er ude er det svært at sidde i alm vinkler, så der ligner jeg en der er på vej under bordet.
Jeg har stadig gang i krykkerne når jeg skal hjemmefra, men bruger dem mindre, og ofte bare 1. Og et par gange er jeg gået ud med affald uden krykker - der er ca 400 skridt i alt.
13 Synes om