Det bliver nok lidt langt det her - men har bare behov for at sætte ord på og få det bearbejdet inden i mit eget hoved.
Min ældste MCO - Sasha (fra 2002) udviklede tilbage i nov 2007 fulminant lungeødem.
Fra at hun om morgenen virkede en anelse “off” (ikke noget specifikt, men bare lidt stille, ville ikke rigtigt have noget at spise, men ellers ikke noget) til jeg kom hjem fra arbejde om eftermiddagen, hvor hun var i tydeligt lungeødem, nærmest gispende efter vejret og skummende vejrtrækning, slap og MEGA dårlig - røntgen ved dyrlægen viste lungefelter fuldstændigt hvide af væske - og vi tvivlede på om hun ville overleve natten. Men hun rettede sig på behandling (iltbur, vanddrivende, morfin, antibiotika), men årsagen fandt vi aldrig. Hun blev hjerteskannet en uges tid henne i forløbet (det kunne de ikke gøre i Herning, så det blev foretaget i Ålborg), som også var normal. Blev taget af vanddrivende medicin efter 14 dage, kontrolrøntgen igen en måned senere normalt.
Og der har intet været siden, før idag…
For 3 uger siden fik hun fjernet 6 kindtænder (3 i hver side af undermunden) pga FORL læsioner. Hun havde nogle lidt barske døgn efter operationen, for hun fik svælgreflekser hver gang hun forsøgte at synke (tror det har været pga irritation i halsen fra tuben under operationen), så dagen efter operation var hun til ekstra kontrol ved dyrlægen og fik lagt subkutant væskedepot og så fik hun yderligere smertestillende (morfin) i nogle dage efterfølgende.
Så gik det i og for sig fint, omend hun fortsat har virket lidt irriteret fra munden, men har dog spist pænt af vådfoder. Ved kontrol i sidste uge viste det sig så at der sad en lille tandsplint-rest i tandkødet, som dyrlægen havde overset, og som helt klart var årsagen til hende fortsatte gener, så denne blev fjernet samme dag, under meget kortvarig sedation.
Og så er det gået rigtigt godt siden.
Idag til formiddag lagde jeg mærke til, at hun ikke gik i haven med de andre, da havedøren blev åbnet, men blot blev liggende i en hule på kontoret. Nå ja, det betød nok ikke noget - men det var alligevel mærkværdigt nok til, at jeg bed mærke i det.
Først på eftermiddagen da hun så gik i haven, så begyndte alarmklokkerne at ringe, for hun sad ligesom og puttede sig - normalt fiser hun rundt eller ligger og slanger sig på siden, men ikke idag. Der sad hun blot med forben og bagben godt gemt inde under kroppen. Og vejrtrækningen virkede lidt stødende og med mere muskelinvolvering end normalt. Stadig opmærksom, men alt foregik i gang og hun ville ikke have tørfoder (hvilket absolut heller ikke er normalt, eftersom flokken i øjeblikket primært får råt og vådfoder - så når der endeligt tilbydes noget tørfoder opfatter de det som slik).
Og jeg fik bare associationer tilbage til hvordan hun havde været den morgen tilbage i 2007 - altså ikke noget udpræget specifikt, men hun virkede bare “off” på samme måde og så kombineret med en vejrtrækning, som virkede en anelse tungere en normalt.
Men efter jeg havde kigget på hende i et kvarter, så ringede jeg til dyrlægen (min faste dyrlæge, som også behandlede hende dengang i 2007) - og sagde at det godt kunne være, at det var mig der var paranoid - men heldigvis også en dyrlæge, som lytter og sagde, at jeg skulle komme med det samme.
Og da hun blev lyttet på lungerne, så var der ganske rigtigt væske at høre nedadtil 
Så Sasha er blevet indlagt - i iltbur, og har fået vanddrivende og bricanyl. Røntgen viser tegn til begyndende væskesamling i lungevævet omkring de store lungekar - men denne gang er det jo heldigvis fanget i opløbet så det er på et helt andet (bedre) stadie, end det var i 2007.
Og så står vi jo igen med det store spørgsmål, nemlig hvad f*nden udløser det???
Hun fik taget blodprøver ifm tandoperationen, som var normale.
Hun fik depotsprøjte antibiotika ifm tandoperationen og igen for 1 uge siden da tandsplinten blev fjernet - så det er hun fortsat dækket ind af.
De tager noget prøver fra og sender ind til virusanalyse - men dyrlægen tvivler på at de giver noget, hun tror ikke på det er virusfremkaldt.
Hun skal hun være indlagt natten over og dyrlægen ringer i morgen.
Men hvor er jeg dog bare glad for, at jeg lyttede til min mavefornemmelse.
Så lidt krydsede fingre for min Sasha-pige vil være meget værdsat.
