Madforslag søges til næste uge

Så skal der laves madplan for uge 5, og efter at have været på sund mad de sidste par uger, er jeg ved at være løbet tør for ideer og mangler nogle gode forslag… indtil videre har jeg planlagt:

Mandag: er det kun mig der er hjemme så tager en kalkunschnitzle op af fryseren som er blevet bagt i oven med champigion og dertil har jeg bestemt jeg prøver mig med grønne bønner, spinat, broccoli og tomat. (Regner med at jeg bare skal dampe bønnerne ligesom jeg gør med broccolien??? eller skal bønnerne svitses på panden?? )

Tirsdag er Lucas så kommet hjem igen, og der er planen at den står på kylling hurtig stegt på panden med salt og peber og så bages færdig i ovnen (overvejer om jeg skulle prøve at putte lidt mozzarella og spinat indeni??) og så en gang bønner, broccoli som tilbehør

ja så kan jeg ikke finde på flere forsagt til resten af ugen…

Nogle der har forsagt som ikke er alt for dyrt da madbudgettet ikke er særlig stort… :frowning: og som sagt skal det helst være sund så det sætter gang i minus kilo :slight_smile:

Kylling i strimler stegt på panden sammen med løg og peberfrugt. Enten i en mexicansk pandekage med en masse grønt eller med lidt ris (spiser du overhovedet ris og kornprodukter?)

Kartoffel-porre suppe, evt. med lidt ristet peber (du kan også riste spegeskinke) og hjemmelavede hvidløgs-croutons

Laks stegt på panden, dertil pasta vendt i lidt olie med krydderurter og kogt broccoli og ærter

Pita-brød med fyld af skinke og en masse grønt

Boller i selleri med kartofler eller ris

Her er massere af inspiration.

Nu er jeg jo fortaler for mad UDEN brød, ris, kartofler og pasta. :wink:

Kan du mon li’ dette her - jeg kalder det forårsrullefyld: :høhø:

Hakket oksekød brunes på en pande sammen med hvidløg og frisk ingefær. En ordentlig skudefuld fintsnittet hvidkål samt en lille smule fintsnittet gulerod kommes på og steger med til det er godt ‘blødt’. :slight_smile: Lav en lille smule kraftig oksebouillon (bare af terninger og lidt kogende vand) og hæld det over. Krydres til sidst med lidt soja, friske basilikumblade, salt og peber og et par teskefulde Sambal Oelek (chilipasta). Alternativt kan man selvfølgelig bruge noget andet chilihalløj… :slight_smile:

Hov, glemte lige: Når jeg damper bønner - og for den sags skyld også broccoli, blomkål osv., så tager jeg en gryde, putter grøntsagerne i, koger noget vand i elkedlen, hælder det over så det dækker, lægger låg på og lader det stå i ca. et kvarter. Ikke noget med at koge. :slight_smile: Jeg synes, at det bliver helt perfekt på denne måde.

Har man en microovn er den osse genial til grøntsager som f. eks bønner og broccoli. De kan dampes i “egen saft” på den måde :slight_smile:

Lige nu er jeg ved at lave en tomatsuppe af: en porre, to stængler blegselleri, 3 fed hvidløg, 3 dåser tomater + en lille dåse tomatpure, bouillonterninger og indtil nu ca 1 liter vand.

Porre og hvidløg blev skivet og svitset i en lillebittesmule olivenolie og så blev tomater og alt det andet puttet i og står nu og koger. så skal det blendes når blegselleriene er holdt op med at “knase” og har afgivet deres smag. Jeg kan egentlig ikke udstå selleri, en af defå ting jeg ikke bryder mig om… men som smagsgiver i netop en suppe kan det godt gå an GG

Millionbøf med rodfrugtsmos og rødbedesalat…
Ovnstegte kyllingelår med hjemmelavet tzaziki og græsk salat…
Steak med ovnbagte rodfrugter og en smule sauce (peber, whiskey eller cognac)
Blomkålsgratin med frikadeller
Wokgryde, lavet af en pose frosne wokgrøntsager, lidt kyllingestykker og grøn karry
Tikka (channa) Masala - channa er kikærter, kan udelades… ellers med kylling, lam eller oksekød…
Indisk dahl
Linsesalat med svinekotelet eller skinkeschnitzel

Hvis noget lyder tiltalende, og du ikke helt ved eller kan regne ud, hvordan det skal laves, så sig till… så lægger jeg opskriften i vores opskriftsforum…

[QUOTE=Diana F;1018356]Nu er jeg jo fortaler for mad UDEN brød, ris, kartofler og pasta. :wink:

Kan du mon li’ dette her - jeg kalder det forårsrullefyld: :høhø:

Hakket oksekød brunes på en pande sammen med hvidløg og frisk ingefær. En ordentlig skudefuld fintsnittet hvidkål samt en lille smule fintsnittet gulerod kommes på og steger med til det er godt ‘blødt’. :slight_smile: Lav en lille smule kraftig oksebouillon (bare af terninger og lidt kogende vand) og hæld det over. Krydres til sidst med lidt soja, friske basilikumblade, salt og peber og et par teskefulde Sambal Oelek (chilipasta). Alternativt kan man selvfølgelig bruge noget andet chilihalløj… :)[/QUOTE]

Lyder faktisk ikke værst, min tanker er bare lige om jeg egentlig kan lide kål… hm jamen det skal vel prøves om jeg kan lide det, så hvorfor ikke bare hoppe ud i det :slight_smile: måske skulle jeg prøve det onsdag… :wink:

[QUOTE=Ann K;1018385]Millionbøf med rodfrugtsmos og rødbedesalat…
Ovnstegte kyllingelår med hjemmelavet tzaziki og græsk salat…

Hvis noget lyder tiltalende, og du ikke helt ved eller kan regne ud, hvordan det skal laves, så sig till… så lægger jeg opskriften i vores opskriftsforum…[/QUOTE]

Det lyder rigtig godt, opskriften må du gerne ligge ud :wink:

Det gør jeg så Marianne :slight_smile:

og det der opskriftforum… Hvor kan det findes? For den rodfrugtemos vil jeg også gerne prøve at lave :slight_smile:

Opskriftforum er et af de fora, hvor du aktivt skal melde dig til… gå ind i din profil, se ude i venstre kolonne, scroll ned til grupper, så kommer listen frem og og du tilmelder :slight_smile:

Takker :slight_smile:

Hvis du bliver ‘overbevist’ mht hvidkål, så kan du også lave lasagne, hvor du i stedet for pastaplader bruger hele hvidkålsblade, som er kogt lidt bløde på forhånd. :slight_smile:

Jeg laver også tit asiatisk inspirerede retter på panden - man kan både bruge kylling, gris eller oksekød i strimler og så bare nogle forskellige grøntsager - fx. champignon, peberfrugt, gulerod, grønne bønner, sukkerærter, broccoli, porre osv. Du steger det bare på panden, og så hæld en smule vand ved og tilsæt en bouillonterning eller to - evt. lidt soja og så en masse hvidløg og chili - jeg bruger som regel Sambal Oelek. Væden kan du jævne lidt med noget Maizena sovsejævner. Det er hurtigt og nemt at lave. :slight_smile:
Jeg spiser jo så IKKE ris eller nudler til - jeg sørger bare for, at der er masser af grønt i forhold til kød. :slight_smile:

Er det “bare” pga overbevisning eller hvorfor spiser du slet ikke ris/nudler/brød? Jeg ville DØ af sult hvis jeg kun skulle leve af kød og grønt…

Fordi jeg var blevet ahem lidt for ‘omfangsrig’. :wink:
Og jeg ved, det virker - har kørt denne ‘diæt’ før. Jeg har smidt 8 kilo nu. :slight_smile: Og hvis der ryger 3 mere klager jeg ikke. :wink:
Jeg er nu ikke totalt fanatisk, men hvis man undgår brød, pasta, ris og kartofler størstedelen af ugens dage, så ryger vægten altså ned. Og det selvom jeg både æder mayonnaise, fløde i sovs, smør, fede oste osv. :slight_smile:
Og jeg er på ingen måde sulten - man skal bare sørge for at få godt med kød og lidt fedt, så fungerer det strålende. :slight_smile:

Hvidkål og spidskål osv. smager faktisk rigtig godt i rigtig mange retter - og kan med fordel bruges som sundt fyld i forskellige retter (og f.eks. også når økonomien er stram, så at spæde en kødsauce op med fint snittet kål af en art) :slight_smile:

Nogle kostomlægninger arbejder med at man ikke spiser den slags, fordi det er “hurtige kulhydrater”…
Jeg er såmænd ikke enig… og spiser det glad og gerne - dog i mindre portioner end tidligere… for jo - det er kulhydrater og de er ikke det, som skal fylde i en ellers godt afstemt kost :slight_smile:

Oh´g… jeg HAR altså tabt 17½ kilo ved at apise både kartofler og pasta et par gange om ugen… brød og ris spiser jeg i forvejen ikke så forfærdeligt meget af til daglig…

[QUOTE=Diana F;1018664]Fordi jeg var blevet ahem lidt for ‘omfangsrig’. :wink:
Og jeg ved, det virker - har kørt denne ‘diæt’ før. Jeg har smidt 8 kilo nu. :slight_smile: Og hvis der ryger 3 mere klager jeg ikke. :wink:
Jeg er nu ikke totalt fanatisk, men hvis man undgår brød, pasta, ris og kartofler størstedelen af ugens dage, så ryger vægten altså ned. Og det selvom jeg både æder mayonnaise, fløde i sovs, smør, fede oste osv. :slight_smile:
Og jeg er på ingen måde sulten - man skal bare sørge for at få godt med kød og lidt fedt, så fungerer det strålende. :)[/QUOTE]

Enig, det er også den måde der fungerer bedst for mig, når jeg skal tabe mig :slight_smile:

[QUOTE=Diana F;1018664]Fordi jeg var blevet ahem lidt for ‘omfangsrig’. :wink:
Og jeg ved, det virker - har kørt denne ‘diæt’ før. Jeg har smidt 8 kilo nu. :slight_smile: Og hvis der ryger 3 mere klager jeg ikke. :wink:
Jeg er nu ikke totalt fanatisk, men hvis man undgår brød, pasta, ris og kartofler størstedelen af ugens dage, så ryger vægten altså ned. Og det selvom jeg både æder mayonnaise, fløde i sovs, smør, fede oste osv. :slight_smile:
Og jeg er på ingen måde sulten - man skal bare sørge for at få godt med kød og lidt fedt, så fungerer det strålende. :)[/QUOTE]

Og nå ja, sukker holder jeg mig også rimeligt langt fra. :wink: Begrænser mit frugtindtag og holder mig fra juice og ting med ‘skjult’ sukker i - som fx. frugtyoghurt og den slags.
Og hold nu OP hvor får man det altså MEGET bedre i sin krop, når man spiser fornuftigt…der er en verden til forskel!