Jeg kan lige så godt få det overstået og blankt indrømme med det samme: jeg har MEGET svært ved at opdrage min britiske korthår (7 mdr.). Selv mine mest stålsatte intentioner om at han absolut ikke må dit og helst skal gøre dat har det med at opløse sig i tynd luft når han kigger på én med det der “det-kan-du-sgu-da-ikke-mene-seriøst”-udtryk.
F.eks. vil jeg IKKE have at han hopper op og marcherer rundt på spisebordet når vi spiser. Men han er MEGET glad for mad - menneskemad vel at mærke. Da vi har sat os grundigt ind i hvad der er rigtig ernæring for små misser er det selvsagt uendeligt lidt han får ud af sine anstrengelser (højst et lille stykke rent kyllinge- eller oksekød i ny og næ og kun så lidt at han stadig vil have sin rigtige missemad) men det er alligevel ret belastende at han bliver ved igen og igen og igen med at springe op. Jeg besluttede mig for at konsekvens måtte være vejen frem så jeg besluttede mig for blot at løfte ham tilbage til gulvet hver gang han sprang op og så håbe på at når jeg havde gjort det tilstrækkeligt mange gange ville han droppe projektet. Men gæt hvem der først kørte træt i det arrangement?
Er der andre der har ekstremt madglade katte som kender problemet og er der nogen der har gode ideer til hvordan jeg får ham på bedre tanker.
Ja, men mine er forvist til at sidde i vindueskarmen, når der er mad på bordet. Jeg kan regne ud at du må have haft ham i max 4 mdr, så hold ud lidt endnu. Det kan godt lade sig gøre. Bedste våben er som sagt ignorer, og tag ham væk fra det han ikke må.
Og så tror jeg han har brug for en ven, at brænde sit krudt af sammen med. Ellers kan han hurtigt gå hen og blive en meget madfikseret mis, af kedsomhed. Det er jo klart at han vil følge med i hvad der sker omkring ham, og hvis det kun er mennesketing, så forventer han selvfølgelig at måtte deltage i det.
Åh ja. Vi har også en kat, cirka samme alder som bare elsker mad. Næst efter mad, er det beste han ved OPMÆRKSOMHED. 
Vi har også prøvet den med at få ham ned hver gang. Lukke ham i et andet rum, give ham mad samtidig… Intet virker - vi fortsætter stadigvæk. 
Ja da - alle mine 4 vil møj gerne have menneskemad. Vi siger bare nej til katten hver gang den forsøger (det er især sofabordet der har en fristende højde). Det handler om at være konsekvent og ikke synes det er “synd for katten” hvis den ikke må eller ikke får 
Mere synd for katten at blive fed pga. os i min mening
Dog vil jeg lige sige at for mine coon’er har det taget ca. ½ år pr. kat at lære dem hvad nej betyder. Og nej vi råber ikke af dem eller straffer dem. 
Vi siger nej og fjerner/stopper dem. Og roser når de så gør det rigtige.
Det handler om at være konskevent. Det er synd for dyret hvis den nogle dage må noget, og så andre gange får skældud for det samme.
vores 6 cooner har samme interesse for vores mad som din mis…
Sethi - en af mine drenge - han formåede at stikke af med en ½ pizza og en kalvesteg (dog ikke samtidig) så vi er ret stålsatte for så vidt angår vores mad…
Kattene må godt være på bordet mens vi spiser, men de SKAL blive i deres senge… kommer der en forvildet pote er det promte ned på gulvet… det har taget et ½ års tid, men de har lært det…
Spiser vi på sofabordet, så får kattene et blidt men bestemt skub væk… de prøver, men ikke så ihærdigt som før… din mis skal nok lære det… efterhånden…
[quote=Claus;343600]absolut ikke må dit og helst skal gøre dat har det med at opløse sig i tynd luft når han kigger på én med det der “det-kan-du-sgu-da-ikke-mene-seriøst”-udtryk.
.[/quote]
Et par stykker er som regel på bordet, når vi spiser.
Vi har et stort spisebord - det går fint så længe, vi sidder ved bordet;
men rejser vi os…så…så…
Når vi har gæster, er de altid nede.
Skulle én af dem finde på at springe op, siger vi altid i kor:
Guuud…det plejer de aldrig at gøre. :høhø:
Hmmmmm …Er det mon ikke nu, jeg bare skal indrømme, at jeg da deler mad med mine britetøzer :-). Min ældste brite ( Pretty ) på 5 år, har siden dag 1 ALTID smagt min mad - Hvad enten det er karrysovs eller andre absolut ikke normale kattemad’s måltider …Hverken hun eller jeg har taget skade af det
I aftes fik vi dejlig flæskesteg med god flæskestegssovs til - Dvs. jeg fik faktisk kun kartoflerne for de stribede tøzer åd mit kød og sovs
[quote=Alice;343646]Hmmmmm …Er det mon ikke nu, jeg bare skal indrømme, at jeg da deler mad med mine britetøzer :-). Min ældste brite ( Pretty ) på 5 år, har siden dag 1 ALTID smagt min mad - Hvad enten det er karrysovs eller andre absolut ikke normale kattemad’s måltider …Hverken hun eller jeg har taget skade af det
I aftes fik vi dejlig flæskesteg med god flæskestegssovs til - Dvs. jeg fik faktisk kun kartoflerne for de stribede tøzer åd mit kød og sovs :-)[/quote]
Det er vist sådan noget, der kun går hvis man har de dersens rolige og stilfærdige briter, som ikke graver i- og kaster rundt med alting. :høhø:
De har skam fine manerer ved bordet :D. Iøvrigt sjov, at næsten alle mener at briter er rolige og stilfældige …Så har man ikke mødt mine striber, dem er der ikke rigtig noget stilfældig over - Tværtimod 
Alice - Hehe, ja ja. Mine må skam også gerne smage. Men problemet er altså når de tager selv!! Så har man pludselig ikke længere en rugbrødsmad med frikadelle - man har en halv spist rugbrød og ingen frikadelle -tihi
Altså Claus, nu er det ikke for at køre den over på dig… Men du har selv valgt Briten… De er bare madglade, og hvis de ikke spiser maden så er de så nysgerrige som alle katte at de i det mindste bare liiige skal kigge og snuse til det… Så desværre et problem som vil blive ved med at være der
Jeg har selv to briter. Den ene er en pest at have med at gøre, men anden ok.
Når vi får kylling vil Bamse have det, om han så selv skal tage det ud af munden på en, han skal nok få det!
Jeg vedhæfter lige et billed af ham, også i en mad situation. Og her var der blevet sagt nej under hele den tid jeg havde spiset, men han var fuldstændig ligeglad han ville have bare lidt!
[quote=Bamse;343688]Altså Claus, nu er det ikke for at køre den over på dig… Men du har selv valgt Briten… De er bare madglade, og hvis de ikke spiser maden så er de så nysgerrige som alle katte at de i det mindste bare liiige skal kigge og snuse til det… Så desværre et problem som vil blive ved med at være der
Jeg har selv to briter. Den ene er en pest at have med at gøre, men anden ok.
Når vi får kylling vil Bamse have det, om han så selv skal tage det ud af munden på en, han skal nok få det!
Jeg vedhæfter lige et billed af ham, også i en mad situation. Og her var der blevet sagt nej under hele den tid jeg havde spiset, men han var fuldstændig ligeglad han ville have bare lidt![/quote]
Stakkels Bamse…:S
Jeg tror, at han får for lidt mad…
Nåååårh Bamse kom du på besøg hos tante Mona 
Ja, han synes også selv det er frygteligt synd for ham Hvis han kunne leve af det vi spiste ville han være lykkelig!
Hej Claus
Det er altså ikke noget vi har lært ham:høhø:.
Jeg synes at huske ord som “nuttethedsfaktor:wehuu:”, “udgravning af rejer i rejeosten”, “uimodståelig:wehuu:”, “jordegernstilling” i mails fra jer, hvor I beskrev hvor svært det var at sige nej til den lille fyr, når han godt lige ville have en lille bid lækkerier.
Håber, at det ellers går godt hos jer og at Winston trives til guldmedalje. Jeg er fortsat sikker på, at han har det som blommen i et æg hos jer og ikke kan få noget bedre hjem. Som en af de andre var inde på, så kan I overveje en legekammerat, så kan det også være, at I kan få lov til at sove igennem, hvis de kan brænde krudt af sammen - alternativt får I to, der kan spise sammen med jer og vække jer om natten:tihi:.
Mange hilsner og hils
Mariann (og Dennis)
[quote=dK Gugs;343742]Hej Claus
Det er altså ikke noget vi har lært ham:høhø:.
Jeg synes at huske ord som “nuttethedsfaktor:wehuu:”, “udgravning af rejer i rejeosten”, “uimodståelig:wehuu:”, “jordegernstilling” i mails fra jer, hvor I beskrev hvor svært det var at sige nej til den lille fyr, når han godt lige ville have en lille bid lækkerier.
[/quote]
-LOL -LOL -LOL -LOL -LOL -LOL
Tilslutter mig ovenstående 
Du skal bare være lykkelig over, at du har en brite, der nøjes med at springe på bordet.
Mine abyer går ikke på bordet, når vi spiser - det har de lært de ikke må.
Til gengæld sidder de på lur i vindueskarmen og hvis vi er uopmærksomme flyver der en kat hen over bordet, snupper det første og bedste på tallerkenen og er væk i en fart.
Men de hopper ikke op konstant
Vivi beskrivelse virker uhyre bekendt!
Og når så den s*tans aby lærer en coonbaby på størrelse med en bryggerhest nummeret, så bliver det vældig interessant at skulle spise sin mad… eller rettere… forsøge at spise den! 
Der er ikke andet at gøre end, at blive ved med at sætte ham ned… og ned… og ned… og ned… og ned… og ned…
Og lære ham, at guf udelukkende gives i hans dertil egnede madskål!
Efter sådan ca 5 måneder har vores coon næsten lært lektien
Altså… næsten… idag har han kun fået lidt rugbrød med leverpostej… fra Jans tallerken som stod ubevogtet i ca 10 sekunder… Sjovt nok vil kræet ikke have syltede asier :klapper:
Server evt. noget lidt lækkert i kattens egen madskål, når I skal til at sætte jer med aftensmaden. Aldrig give katten noget ved bordet. Og skub den ned, hver gang, den hopper op.
Intet er så lækkert i madskålen, at det kan måle sig med det, kattens menneske guffer i sig!
:klapper::klapper::klapper::klapper: