Indlæg som er flyttet fra tanketråden om MCO
Øv har lige set kæmpe store øre med en maine coon killing og ikke en maine coon killing med øre.
Hvor jeg dog ikke bryder mig om det , det ser total akavet ud.
Og ørene bliver lovprist i skyene af mange opdrætter også når katten absolut ikke virker hamonisk mere 
Hvor jeg da ikke bryder mig om den udvikling
[QUOTE=Noël;910492]Øv har lige set kæmpe store øre med en maine coon killing og ikke en maine coon killing med øre.
Hvor jeg dog ikke bryder mig om det , det ser total akavet ud.
Og ørene bliver lovprist i skyene af mange opdrætter også når katten absolut ikke virker hamonisk mere
Hvor jeg da ikke bryder mig om den udvikling :([/QUOTE]
Åh, hvor er jeg dog glad for at se, at jeg ikke er den eneste med den mening. Tak for det 
[QUOTE=Noël;910492]Øv har lige set kæmpe store øre med en maine coon killing og ikke en maine coon killing med øre.
Hvor jeg dog ikke bryder mig om det , det ser total akavet ud.
Og ørene bliver lovprist i skyene af mange opdrætter også når katten absolut ikke virker hamonisk mere
Hvor jeg da ikke bryder mig om den udvikling :([/QUOTE]
:enig: og desværre ser vi også mange som roses for deres cooner’s “flotte” kaninører 
Jeg har kun sjældent set voksne Maine Coons med kaninører. Ligeså med størrelsen - ja, ørerne er blevet større i løbet af de seneste 5-8 år, men jeg har endnu aldrig set en voksen Maine Coon, som jeg syntes havde for store ører. Killinger, ja, af og til, men jeg synes det virker som om, at størrelsen kommer til at passe, når katten er udvokset.
Jeg kan komme i tanker om mange træk, som jeg bliver meget mere ked af at se blive præmieret på shows - dybtliggende øjne, små øjne, skråtstillede øjne, øjne med flade overkanter, underbid, pinching, fremstående knurhårspuder, næsebump, romernæse, forkert pelskvalitet, manglende balance, forkert benstilling og dårligt temperament, for nu bare at nævne et udvalg…
Hvorfor er det egentlig, at den slags bliver præmieret på udstillinger? Der er da ikke noget af det, der i mine lægmandsøren lyder særlig kønt eller særlig sundt?
Jeg ved det virkelig ikke. Men jeg tror bl.a. at der er sket en fejloversættelse eller fejlfortolkning af ordet “feral”, som betyder “vild” - det er blevet til, at mange dommere og opdrættere synes, at en Maine Coon skal se sur ud. Og det “sure” udtryk får den bl.a. af små, dybtliggende øjne og/eller skrå overkanter på øjnene, og af underbid.
Jeg er så 110% uenig i dén fortolkning. En Maine Coon er en venlig kat, og standarden foreskriver store øjne, let ovale, virker runde, når de er vidt opspærrede. En Maine Coon må ikke blive bamseagtig, den skal være en barsk kat. Men det betyder ikke, at den skal se sur ud, og jeg er simpelthen så ked af alle de muggent udseende katte, som IMHO faktisk er med til at give racen dårligt ry, især i kombinationen med div temperaments- og sundhedsproblemer.
[QUOTE=holymoly;910816]Jeg ved det virkelig ikke. Men jeg tror bl.a. at der er sket en fejloversættelse eller fejlfortolkning af ordet “feral”, som betyder “vild” - det er blevet til, at mange dommere og opdrættere synes, at en Maine Coon skal se sur ud. Og det “sure” udtryk får den bl.a. af små, dybtliggende øjne og/eller skrå overkanter på øjnene, og af underbid.
Jeg er så 110% uenig i dén fortolkning. En Maine Coon er en venlig kat, og standarden foreskriver store øjne, let ovale, virker runde, når de er vidt opspærrede. En Maine Coon må ikke blive bamseagtig, den skal være en barsk kat. Men det betyder ikke, at den skal se sur ud, og jeg er simpelthen så ked af alle de muggent udseende katte, som IMHO faktisk er med til at give racen dårligt ry, især i kombinationen med div temperaments- og sundhedsproblemer. :([/QUOTE]
Som udenforstående forstår jeg ikke, at man - uanset hvilket forbund vi taler om - kan tillade en fortolkning af standarden, der er direkte sundhedsskadelig for dyret. Og fx underbid har vel aldrig været godt for nogen, hverken dyr eller mennesker? Desuden synes jeg, det er en skræmmende tanke, hvis nogle er klar til at gå på kompromis med sundheden, når de fremavler dyr, bare for at blive præmieret på en udstilling. Når det bliver set i forhold til dyrets sundhed, må en præmie på et katteshow altså være “bare”.
Men hvad ved jeg…
Jeg er helt enig. Retfærdighedsvis skal jeg dog sige, at de fleste af de fejl, jeg ser, regner jeg for rent kosmetiske og uden konsekvenser for katten. Det gælder såmænd også underbiddene, som jeg personligt tror er blevet et problem, fordi der i de generelle standarder tillades et underbid på op til 2 mm. Det får så nogle opdrættere til at tro, at underbid er OK, når bare de ikke overstiger en vis grad, men det er naturligvis ikke hensigten, at katte skal have underbid - heller ikke, selvom det “bare” er et lille et af slagsen. 
Den fejl, jeg hyppigst ser dommerne overse, og som faktisk har betydning for katten, er benstillingsfejl, både for og bag. Her kunne jeg godt ønske mig bedre fokus på normal vs unormal.
PS - jeg håber, at nogle af I andre Maine Coon folk har lyst til at byde ind. Hvad ser I ske i racens udvikling, på godt og ondt?
Jeg har ikke forstand på MCO, men jeg er enig i at man oftere og oftere ser MCOér med det der sure/vrede udtryk som Holymoly nævner. Og jeg synes også at det er synd for er der noget en MCO sjældent er så er det det sur og muggen
Nu handler det om MCO, men jeg kender også andre racer der har udviklet sig i en lidt ekstrem retning over årene, og jeg har tit tænkt på hvad det er der gør at en kat kan ændre sig SÅ markant over nogle år og stadig være den race man taler om. Er meningen med opdræt ikke at bevare racen som den er, eller har jeg misforstået noget?
Jeg kunne som kommende MCO ejer rigtig godt tænke mig at se nogle af de - lad os kalde dem: ekstremer I snakker om. Som første gangs MCO ejer har jeg selvfølgelig læst om standarten for racen, snakket med opdrættere osv., men jeg er ikke sikker jeg ville kunne genkende dem, hvis jeg så det hos en killing. Er der nogle billeder I kan henvise til fx. “kaninøre”.
Set med mine øjne, er problemet når der “går mode” i specifikke egenskaber i racerne.
Vi har set det med persernes korte hoveder og siamesernes ører - for at nævne noget de fleste nok kan genkende.
Når der går mode i egenskaberne, er det katte med disse egenskaber, der vinder på udstillingerne - hvilket får (mange) opdrættere til at fokusere på disse egenskaber - og så er problemet, at man glemmer helheden på kattene.
[QUOTE=holymoly;910797]Jeg har kun sjældent set voksne Maine Coons med kaninører. Ligeså med størrelsen - ja, ørerne er blevet større i løbet af de seneste 5-8 år, men jeg har endnu aldrig set en voksen Maine Coon, som jeg syntes havde for store ører. Killinger, ja, af og til, men jeg synes det virker som om, at størrelsen kommer til at passe, når katten er udvokset.
Jeg kan komme i tanker om mange træk, som jeg bliver meget mere ked af at se blive præmieret på shows - dybtliggende øjne, små øjne, skråtstillede øjne, øjne med flade overkanter, underbid, pinching, fremstående knurhårspuder, næsebump, romernæse, forkert pelskvalitet, manglende balance, forkert benstilling og dårligt temperament, for nu bare at nævne et udvalg…[/QUOTE]
Hvis du fx på facebook følger mange af de italienske og desværre også begyndende hos nogle tyske opdrættere, så ser du flere voksne MCO med kaninører (høje og alt for smalle i basen). Dette er desværre også set præmieret på udstillinger (FIFé) - særlig Sydeuropa.
Jeg har kontakt til et par udenlandske opdrættere, som har set samme udvikling - og er kede af denne. Jeg er meget enig med Heidi - der skal være harmoni i katten. Og ja - killinger har og skal have store ører - men de skal være rigtig sat og have korrekt form. Og er de det, så kan man godt se harmonien i killingen.
Jeg ved at maine coon klubben arbejder på at få arrangementer op at stå med en eller flere dommere, således at vi kan få en drøftelse omkring den udvikling vi ser pt.
Super initiativ - og forhåbentlig vil det betyde, at det kommer til at gå i den rigtige retning igen 
[QUOTE=Noël;910492]Øv har lige set kæmpe store øre med en maine coon killing og ikke en maine coon killing med øre.
Hvor jeg dog ikke bryder mig om det , det ser total akavet ud.
Og ørene bliver lovprist i skyene af mange opdrætter også når katten absolut ikke virker hamonisk mere
Hvor jeg da ikke bryder mig om den udvikling :([/QUOTE]
Men mon ikke ørerne kommer til at blive ganske hæderlige, når resten af katten vokser? Det er i hvert fald tilfældet med så mange andre racer - de kan godt have ret store ører som killinger, men når katten er blevet voksen, hænger det hele sammen. Jeg synes også Bowies ører var ret store, da han var killing, men nu passer de perfekt til ham (og hvis der endelig skulle ændres det mindste ved pelsbollen, så kunne de måske være en my større og sidde en lille smule højere …).
Jeg er jo ikke MCO-opdrætter, men dog MCO-ejer, og jeg mener ikke at ørerne er et problem som sådan - det kan godt være man ikke kan lide en bestemt tendens angående ørestilling, størrelse, bredde ved base og lignende, men det er IMO ‘småting’ i forhold til øjenstørrelse, øjenfacon og begyndende underbid mv., da min erfaring er, at ørestørrelse mv. er langt lettere at ‘ændre’ end når der først er kommet for dybtliggende, små øjne og begyndende underbid …
Hold da op der sket meget siden i går, min lille tanke har fået sin egen tråd.
[QUOTE=Dorte;910917]Hvis du fx på facebook følger mange af de italienske og desværre også begyndende hos nogle tyske opdrættere, så ser du flere voksne MCO med kaninører (høje og alt for smalle i basen). Dette er desværre også set præmieret på udstillinger (FIFé) - særlig Sydeuropa.
Jeg har kontakt til et par udenlandske opdrættere, som har set samme udvikling - og er kede af denne. Jeg er meget enig med Heidi - der skal være harmoni i katten. Og ja - killinger har og skal have store ører - men de skal være rigtig sat og have korrekt form. Og er de det, så kan man godt se harmonien i killingen.
Jeg ved at maine coon klubben arbejder på at få arrangementer op at stå med en eller flere dommere, således at vi kan få en drøftelse omkring den udvikling vi ser pt.[/QUOTE]
Det er også der jeg har fuldt med, og hvor jeg ser disse killlinge /voksne , med alt for store øre for smal satte basser og forkerte øre stilling,hvor hovedet så også kommer til at virke for smal og øjnene kommer til at sidde mere skråt og bliver dybt ligende og .
Og personligt bryder jeg mig ikke om det og jeg håber da at man får stoppet den kedelig tendens,
[QUOTE=Camischa;910928]Men mon ikke ørerne kommer til at blive ganske hæderlige, når resten af katten vokser? Det er i hvert fald tilfældet med så mange andre racer - de kan godt have ret store ører som killinger, men når katten er blevet voksen, hænger det hele sammen. Jeg synes også Bowies ører var ret store, da han var killing, men nu passer de perfekt til ham (og hvis der endelig skulle ændres det mindste ved pelsbollen, så kunne de måske være en my større og sidde en lille smule højere …).
Jeg er jo ikke MCO-opdrætter, men dog MCO-ejer, og jeg mener ikke at ørerne er et problem som sådan - det kan godt være man ikke kan lide en bestemt tendens angående ørestilling, størrelse, bredde ved base og lignende, men det er IMO ‘småting’ i forhold til øjenstørrelse, øjenfacon og begyndende underbid mv., da min erfaring er, at ørestørrelse mv. er langt lettere at ‘ændre’ end når der først er kommet for dybtliggende, små øjne og begyndende underbid …[/QUOTE]
Camilla jeg synes absolut at de øre på killingen du viser er ekstreme i forhold til nogle af de billeder jeg det sidste styk tid har set hos killinger/voksne.Og hvor de så tit også bliver for smalle i hovedet ect.
Jeg er af den opfattelse at typen på Maine Coon er blevet splittet op i flere typer efterhånden
Men ellers er jeg enig i at man ser for høje, smalle ører, man ser “kineser øjne”, dårlig benstillinger osv…det er som om at alt fokus er på hovedet og hvad der er in af look på hovedet.
Jeg savner at der bliver set på den hele kat og at det er harmonisk og ikke hvad der kan sælges
Camilla jeg synes absolut at de øre på killingen du viser er ekstreme i forhold til nogle af de billeder jeg det sidste styk tid har set hos killinger/voksne.Og hvor de så tit også bliver for smalle i hovedet ect. [/QUOTE]
Heidi, hvad mener du med ‘ekstreme’ - for store? for højtsiddende? for smalle? Jeg synes bestemt ikke Bowies ører er specielt ‘ekstreme’ på nogen måde - de passer netop til ham og giver ham et meget harmonisk hoved! Men som tidligere skrevet, så var hans ører som killing ret store, som billedet også viser, men det skal de jo være for at komme til at passe til katten, når den bliver voksen - ørerne er åbenbart noget af det første, der vokser på en killing, så følger resten efter senere
Standarden har altid været meget rummelig, og det synes jeg egentlig er en god ting. Så er der plads til forskellige looks, alt efter hvad man nu er til. Men det er som om nogle opdrættere - og dommere - fortolker rummeligheden, som at def også er plads til alle mulige fejl, jvf min liste fra tidligere. Og dét synes jeg er rigtig ærgerligt.
Jeg stod for et par år siden med en killing på show og fik at vide, at hun havde “et dejligt stop”. Jeg er sådan set ikke i tvivl om, hvad dommeren mente, og jeg er heller ikke i tvivl om, at det var ment som en kompliment, men jeg krummer virkelig tæer, når terminologien bliver brugt SÅ forkert. En Maine Coon skal sgu ikke have noget stop - og det havde killingen da gudskelov heller ikke.
Jeg er sikkert miljøskadet som lingvist, men jeg mener, at det er supervigtigt, at vi bruger den samme terminologi og at vi opfatter den (nogenlunde) ens. Derfor synes jeg det er en god idé overvejende at holde sig til ord fra standarden, og ikke alle mulige hjemmestrikkede udtryk som “godt stop”, “fin boks”, “hvasse ører” og hvad vi ellers går og siger. For hvad fanden er “en fin boks”? I min bog er det et håbløst overforenklet udtryk, som helt misser alle de elementer, som tilsammen udgør snudepartiets udformning.
/ned af sæbekassen igen 