Hvis en kat bliver pludseligt forstyrret, mens den vasker sig, kan den somme tider glemme at stoppe tungen tilbage i munden og sidde og se dum ud. Det sker ind imellem for Magic. Men hvad nu, hvis det sker jævnligt - måske ligefrem dagligt, og uden at det er i forbindelse med vask? Kan det så være noget, man skal være opmærksom på?
Det sker nemlig rigtig tit for Chili efterhånden, og jeg tror ikke på den forklaring, jeg fik af en af medhjælperne på internatet - at det er noget, tortier gør
Min egen mistanke går på, at det kan være for at gøre vejrtrækningen lettere. Ind imellem har jeg tænkt, hun har en meget hurtig og synlig vejrtrækning i forhold til de andre, men eftersom der ikke har været noget andet at sætte fingeren på, har jeg ikke tænkt mere over det. Indtil for ganske nylig, hvor jeg synes, at det med tungen er blevet mere udtalt. Desuden bliver hun tilsyneladende meget hurtigt træt og smider sig ned og ligger og puster, når vi leger. I går var det især meget hurtigt, hun lagde sig, synes jeg - og det var jo ikke sommerens varmeste dag, så jeg synes ikke, det skulle være på grund af varmen.
Måske ser jeg bare syner. Måske leger hun bare for vildt og har god grund til at puste. Men vil da gerne høre, om andre har oplevet noget lignende? Især det med tungen, hvis det har vist sig at betyde andet, end at katten ser uintelligent ud
Heldigvis skal hun til sit årlige tjek engang i denne måned, så måske skal jeg bare rykke det frem og sørge for at få hende tjekket så hurtigt som muligt. Også for min egen skyld