Så gik den ikke længere, det er knap en måned siden vi var afsted til vagt dyrlægen med Mille - i går eftermiddags kastede hun op igen, og det lugtede virkelig som noget, der var kommet den forkerte vej ud 
Men inden sengetid ville hun gerne spise en lille smule tørfoder, så vi gik optimistiske til ro. Hertil morgen havde hun intet spist, ville ikke have tørfoder, og kun en minimal lille smule af det vådfoder hun fik tilbudt og da jeg begyndte at bemærke andet end Mille i stuen opdagede, jeg opkast 7-8 forskellige steder, som stadig lugtede fælt 
SĂĄ os afsted igen, velvidende at vi potentielt set ikke fik vores dejlige dronning Mille med hjem igen 
Dyrlægen undersøgte hende, og det eneste unormale hun kunne finde var at Milles mave var øm igen, noget de også havde noteret sidst hun var afsted, og dehydrering, det sammenholdt med opkasten, den nu fuldstændige manglende appetit, og det faktum at det kom så hurtigt efter hun sidst havde været syg med nogle lignende symptomer, fik mistanken til at falde på kræft
Vi kunne uden tvivl have valgt, at den dejligste Mille Bille skulle igennem en hulans masse undersøgelser, men som dyrlægen sagde, hun kunne ikke hjælpe Mille med at få det bedre her og nu bare inden for et døgn, det ville tage tid og hun kunne på ingen måde love, at Mille ville få det bedre på mere behandling, så det var tid at overveje, om det var nu vi skulle sige farvel
Mille skulle ikke igennem mere, hendes øjne var trætte på en måde jeg aldrig har set før, og uanset, hvor meget jeg ville ønske vi havde fået hende undersøgt endnu grundigere på alle mulige måder, så er mit hjerte ikke i tvivl om, at det ville have været egoistisk og ikke for min Milles skyld, så hun fik lov at gøre hendes elskede Jeppe selskab og knuse vores hjerter 
Mille var katten jeg ikke skulle have haft, min eks og jeg ledte efter en legekammerat til Jeppe, så en ung hankilling. Men der var ingen på internatet, hvor kemien passede, mens vi var ved at snakke med personalet om, hvor vi ellers kunne kigge fangede en, i mine øjne, grim hun killing med orange øjne med eks’s opmærksomhed, så vi blev nødt til at hilse på kræet - ud til højre røg idéen om en hankilling, for der var ingen tvivl om, at killingen ville med os hjem, hvor hun hurtigt voksede sig til at blive min smukke, dejlige og forsigtige Dronning Mille 
Hun efterlader et kæmpe tomrum og ligenu føltes det som om verden står stille, mens jeg prøver at forstå, at hun aldrig mere kommer og vasker på os, eller skal op og putte på mig inden vi skal sove, aldrig kommer til at brokke sig over vi er for langsomme til at finde mad, eller prøve at stikke ud i bryggerset på jagt efter spindelvæv
Hvil i fred, søde Mille
Det gør så ondt at sige farvel uanset, hvor rigtigt det er 
sødeste Mille
