Håber det bedste for din kat -jegkrydser
Der er mange kedelige sideeffekter med prednison. Men kattene døjer ikke på samme måde som mennesker med bivirkninger. De kan leve godt på prednison i mange år uden problemer.
Men ja, hos mennesker afkalkes kroppen og man får kalktilskud.
Marina
så har du et nyt ikon på tråden 
jeg er SÅ ked af din beretning - livet er bare ikke fair…
-kramer og -pote trøst til dig og Nemo
Åhh nej… sikken noget møg med din fine kat!! Jeg krydser fingre til i morgen og håber der bliver fundet en løsning.
-jegkrydser-jegkrydser-jegkrydser Jeg sender krydsede fingre afsted, og håber på det ikke er så alvorligt,så at han kan helbredes-jegkrydser-jegkrydser-jegkrydser
Og en masse -kramer-kramer-kramertil dig…
Åhhh Helle, hvor er jeg ked af det på din og Nemo’s vegne. Håber de finder ud af hvad det er og at det er noget der kan afhjælpes nemt -jegkrydser-jegkrydser
-kramer
NB! Du kan selv redigere i dine egne indlæg, ved at klikke på rediger og så gem.
Min mand og jeg har lige besøgt Helle og misserne. Dejlige Nemo lå og hyggede mellem Helle mig på sofaen og for første gang trillede han rundt, så jeg kunne nusse hans mave. Den tillid har han ikke vist mig før og slet ikke når min mand var tilstede. Nemo plejede at forsvinde så snart han så min mand, men de sidste gange vi har været hos Helle, har Nemo valgt at blive liggende hvor han var.
Lille Dejlige Nemo dreng, du fejler ikke noget dyrlægen ikke kan klare, det må du bare ikke. Nemo du skal være sammen med Helle i mange år endnu, hun kan jo ikke undvære sin dejlige mis.
Jeg vil krydse fingre og ønske alt det jeg kan, for ar du får mange gode år endnu.
Kærlige knus fra Elin
Årh jeg krydser i hvert fald fingre for godt nyt-jegkrydser
Det er en hård historie at komme igennem - og som du siger, så er det dybt uretfærdigt at fortiden skal indhente Nemo-tommelned
Jeg håber du går derfra med oplysninger om, at han nok skal klare den-love
[QUOTE=Mega;70107Karakteristiske tegn er:
Katten er ikke god til at springe, men vælger mellemstationer, hvis den vil op et sted.
Den bryder sig ikke om at blive løftet, med mindre man støtter den under rumpen.
Den bryder sig ikke om at blive berørt (f.eks. redt) på hoftepartiet.
Læg især mærke til gangen. Når den går, har den ikke lange, bagudrettede bevægelser med bagbene, men nærmest en kort, trippende gang.
QUOTE]
Mega: Du beskriver 110% Nemo her! Jeg tror også mere på det end bindevævs osv - og nej han får ikke guld osv i hofterne og han skal heller ikke leve resten af sit liv på piller. God idé at få noget til ham nu. Det vil jeg straks få sat i værk!
Den er hårdt at sluge, men det er sygdomme jo altid…
Jeg har valgt at skrive en klumme om det til på tirsdag, da jeg ved, at rigtig mange kæledyrsejere af og til - desværre - sidder i denne situation.
Jeg håber på et mirakel
Af Helle Lenschow
[email protected]
Sorg: Det sværeste ved at elske et lille dyr er, når det en dag skal aflives eller dør på anden vis. Jeg mærker det lige nu. Min kat Nemo er syg.
I morgen skal han i røgent. Så får jeg svar.
En del af mig har ikke lyst til at få et svar, men jeg kan naturligvis ikke - rent moralsk - leve videre i lykkelig uvidenhed sammen med et dyr, der har smerter. Nemos krop er anspændt, han har svært ved at springe op og ned fra ting, hans ben knækker pludselig under ham, og han deltager ikke længere rigtig i leg med de andre katte. Som ejer af Nemo er det min sureste pligt at bringe ham til dyrlæge og få vished. Det liv, som han har nu, er uværdigt for en kat.
Men efter svaret kommer den sværeste del.
Jeg har aldrig haft et dyr for min egen skyld alene. Er muligheden for behandling så omfattende, at det vil skade Nemos værdighed yderligere eller kræve en uforholdsmæssig lang genoptræning, vælger jeg derfor at give ham fred. Mit egoistiske hjerte vil helst beholde ham i mindst 25 år mere, men jeg tog for mange år siden det valg, at ingen dyr, som bor hos mig, nogensinde kommer i kemo-behandling, dyre-kørestol eller skal leve i årevis på smertestillende medicin.
Nemo er kun to år. Det virker svært uretfærdigt, men sygdomme tager ingen hensyn. De er ligeglade med dyrets alder og en ulykkelig ejer, der elsker en lille gråstribet kat.
Men nogle gange snyder dyr døden, og det har netop Nemo gjort før.
Jeg vælger derfor at leve i håbet i dag - for fra i morgen er jeg nødt til at leve i vished.
Tak for alle jeres søde ord
MVH Helle
PS er HD genetisk betinget eller kan det også skyldes hans slemt mangelfulde opvækst? Han kom for tidlig fra mormis og alt mulig jo…
Jeg kom lige til at tænke på noget, som jeg en gang læste…
"Frygten bankede på døren
Troen åbnede op
- og der var ikke nogen"
Jeg synes det er utrolig smukt skrevet
MVH Helle
Det behøver ikke engang være brug i flere år der afkalker knoglerne.
1 måneds brug er nok til at man skal have kalktilskud -uha
[QUOTE=lenschow;70232][QUOTE=Mega;70107Karakteristiske tegn er:
Katten er ikke god til at springe, men vælger mellemstationer, hvis den vil op et sted.
Den bryder sig ikke om at blive løftet, med mindre man støtter den under rumpen.
Den bryder sig ikke om at blive berørt (f.eks. redt) på hoftepartiet.
Læg især mærke til gangen. Når den går, har den ikke lange, bagudrettede bevægelser med bagbene, men nærmest en kort, trippende gang.
QUOTE]
Mega: Du beskriver 110% Nemo her! Jeg tror også mere på det end bindevævs osv - og nej han får ikke guld osv i hofterne og han skal heller ikke leve resten af sit liv på piller. God idé at få noget til ham nu. Det vil jeg straks få sat i værk!
Den er hårdt at sluge, men det er sygdomme jo altid…[/QUOTE]
Disse symptomer passer også på Calve-Legg-Perthes, der skal en dygtig specialist til at se forskellen på den og HD. Forskellen er at CLP menes at skyldes et traume, på hunde især de små, og drengebørn er det arveligt, på katte mener man det ikke er. Det skyldes manglende blodtilførsel til hoftehovedet eller hovederne - det gør at hoftehovedknoglen “forvitrer”/får krater.
På avlskatte er det naturligvis vigtigt man får den helt korrekte diagnose - da HD er arveligt.
Jeg har hjemme i skabet røngtgenbilleder af 10 super flotte par hofter - og eet par mindre pæne. Operationen for CLP er den samme som for HD - hoftehovedet skæres af og kattens muskler trænes til at holde benet. Det virker, men det er ikke nogen morsom oplevelse lige efter operationen.
Det er ret sjældent der ses CLP - eller også er mange fejldiagnosticeret - hvad jeg faktisk tror.
Det er vel efterhånden 4 år siden damen fik ordnet sin hofte. Et krav i kontrakten var hun blev chekket på min klinik, ved det årlige eftersyn, den der udførte operationen. Det er kun gode tilbagemeldinger jeg får - både fra ejere og dyrlæge.
[QUOTE=Celina;70295]Det behøver ikke engang være brug i flere år der afkalker knoglerne.
1 måneds brug er nok til at man skal have kalktilskud -uha[/QUOTE]
I modsætning til både mennesker og fx hunde, så tåler katte altså prednisolon fantastisk godt - og i store doser.
Jeg ville ikke have noget problem ved at sætte min kat på prednisolon, hvis det kan lindre nogle symptomer. Rigtig mange katte har levet “et helt liv” på prednisolon uden nogen komplikationer.
Tak Lis - ja det kan også være det
Uanset hvad så skal ingen katte hjemme hos mig nogensinde den slags operationer igennem… Det valg har jeg taget for alle mine dyr i sin tid. Uanset om man er en gammel vildkat fra gaden eller en tavlekat - så skal man være kat før man skal være MIT kæledyr…
Men når det så er alvor er beslutningen bestemt ikke sjov at tage…
Jeg skal prøve at nævne dette for fagdyrlægen på onsdag. Han kender sikkert til det jo altså CLP… jeg har aldrig hørt om det før, men jeg synes faktisk at Nemos smerter ser ud til at sidde mere eller mindre i hele kroppen…
Jo mere jeg fyrer - jo mere livlig bliver han… I går og i dag er han på fuld knalp og suser rundt og lammetæver Maggie og Tip og Tara, så Maggie er helt overrasket over det for “Hvem faen er han!?”
Sådan har sygdommen været fra dag et - væk, så kom den igen, så væk så kom den osv osv… Og det er årsagen til, at jeg har ventet så (for?) længe…
Desuden gør hans “raske” dage min beslutning enorm svær. Det var trods alt nemmere med FIP-kattene… ja der tog dyrlægen endda valget ved den ene… Pokkers!
Jeg hader den slags valg - for tænk nu hvis… men nu må vi se. Måske viser røgent en lille ting, som kan helbredes.
Jeg bliver nø’dt til at håbe… Vi får jo det retur som vi sender ud. Så jeg tror at Nemo bliver helt rask og at behandlingen er en mindre ting, som jeg kan nikke ja til med min moral i behold!
Det tror jeg, for det skal jeg.
Tak for jeres gode bud på, hvad det kan være.
Selv om det ikke er opløftende, så kan det alt sammen hjælpe os på onsdag. Jeg tager det hele med til Dr. dyr, så kan han have det med i overvejelserne.
Har Nogle af jer oplevet bindevævssygdomme hos katte?
Mine dyr fejler bare ALDRIG noget normalt. Orm? Nix vi gør i Leukæmi, Fip og nu? ja… Det er utrolig.
Heldigvis har Maggie da lidt diarre, så kan vi prøve en normal sygdom:-)
SUK!
Det er ikke synd for mig - det er synd for Nemo.
MVH Helle
Søde Helle, jeg har ondt af Nemo, meget ondt af ham, men jeg har altså også ondt af dig.
Ja Nemo er hårdt ramt, men hvad med dig, det er du jo også. Det er dig der står med ansvaret, det er dig der måske skal vælge den dag.
Hvis vi ikke må have lidt ondt af dig også, samtidig med det er meget synd for Nemo. Hvem skal så?
Så uanset hvad der sker, så er vi mange der står med en skulder du kan/skal bruge. Jeg er sikker på at Nemo også ønsker det sådan, for han kender dig jo mindst ligeså godt som du kender ham og han ved du altid gør det der er bedst for ham.
Ok vi maler fanden på væggen lige nu, men sådan er vi mennesker jo indrettet, det er altid nemmest at finde det mest forfærdelige, eller det er det der altid ligger nærmest.
Så selvf. er det Nemo fejler noget der kan afhjælpes og du får din dejlige misser tilbage som han var når han er allermest glad.
Sådan har jeg sagt til mig selv mange gange de sidste dage, men fornuften vil ikke høre.
Så nu nøjes jeg med at håbe ligesom dig og mange andre.
Knus Elin
Tak Elin og lige måde
Åhhh… Helle det går mig ondt at høre, at Nemo ikke har det godt -ked
Jeg -jegkrydser alt hvad jeg kan og håber på det bedste.
-kramer
Det “værste” er - og det bedste - at han faktisk har det rigtig godt nu, hvor frosten er væk…
Han spæner rundt og leger og alt mulig. Men han SKAL i røgent nu. Jeg trækker den ikke længere. Det er jo ikke væk.
Men det er også dejligt at se ham så glad:-)
MVH
Jeg fik gigt i en tå da jeg omkring 25 - jeg rystede på hovedet da jeg forlod lægen, mage til … Han havde ret. Og det popper op her og der - øv.