Jeg skriver herinde fordi min dejlige hunkat, Mis:hjerte:, på snart 10år har fået konstateret kræft i mælkekirtlerne
Dyrelægen siger at hun kan komme til en undersøgelse for finde ud af om kræften har spredt sig. Op til 85% af kattecancere-svulster er ondartede, fortæller hun. Man vil kunne tage en røntgenbillede af lungerne og finde ud af om kræften har spredt sig. Har det ikke spredt sig, kan man fjerne brystkirtlerne og så undersøger man om kræften er god-eller ondartet og så vil Mis måske blive rask. Et alternativ er at give hende nogle kattegigtpiller der vil sænke kræftens udvikling og give hende nogle flere år, men ikke gøre hende rask.
Lige nu har min lille kattemis det godt og ser ikke ud til at være syg, udover at hendes mælkekirtler er hævede og “bulede”.
En evt. operation, behandling og forundersøgelser vil koste op ad 15.000kr. - Det er mange, mange penge for en fattig studerende som mig Jeg vil gøre alt for mit lille hjertebarn, Mis. Men har ikke de økonomiske ressourcer der skal til for at gøre hende rask…
Jeg er så ked af det over at min lille søde (s)kat har fået kræft og jeg frygter den dag hun for alvor bliver ramt af kræften og bliver dårlig. Jeg kan slet ikke bære i mit hjerte og miste hende og at hun skal lide
Jeg skriver til jer herinde for at spørge om noget af jer har erfaring med kattekræft og hvad I gjorde? Måske noget alternativ behandling? Eller om nogle af jer kender andre behandlingsformer end den min dyrlæge har forslået? Eller måske kan hjælpe mig med hvad jeg skal gøre?
Jeg håber ikke mit oplæg er for rodet, jeg er bare helt vildt ked af det og forvirret, da jeg ønsker at min kat skal det bedste ud af sit liv, både med og uden kræften. Pokkers til kræftsygdommen!!! Hun har også været på p-piller og jeg vidste slet ikke dengang at det kunne udvikle kræft hos katte. Hvis bare jeg havde vidst det!!!
Jeg håber der er en derude der kan hjælpe. Alle bud modtages åbenhjertigt.
Jeg ved AnnR har haft en kat der blev opereret for brystkræft, men så vidt jeg husker ikke med særlig godt resultat…
Det har jo været “god latin” at gi’ katte p-piller i mange år. indtil man fandt ud af at det vist ikke var så godt alligevel. Du skal ikke bebrejde sig selv i al fald!
Det er jeg ked af at høre
Dyrlægens forslag til behandling lyder fornuftigt nok.
Men selvom du havde pengene, ville du så hive din elskede 10 år gamle kat igennem alt det der - for at den måske bliver rask? Nu ved jeg jo intet om, hvor fremskredent det er, eller hvor hurtigt det er kommet, men uanset om jeg havde pengene, så ville jeg nok overveje, om ikke bare I kunne få en god tid sammen, så længe katten har det godt (lyder som en god ide med de piller, der kan bremse det lidt) og så være parat til at tage en værdig afsked med din kat, når den tid kommer.
Så er det da altid værd at undersøge, om du kan give nogle kosttilskud uden risiko, som måske kunne støtte helbredet eller lign.
Jeg har selv fået et par halv-ærte-str. knuder på en 3 år gammel kat, fordi jeg var bange for kræft. Det var det så heldigvis ikke! Men det er også en noget anden situation - og det var et meget lille indgreb for katten til ligeledes langt færre penge. Kemo ville jeg aldrig begynde på med et dyr. Sådan som mennesker lider af behandlingen at få forlænget livet en anelse, det forstår dyret ikke noget af.
Det gør mig frygtelig ondt Katte er desværre rigtig gode til at udvikle kræft.
Jo, selve operationen var såmænd en succes. Kræften var væk fra området. Biopsier viste, at det ikke havde bredt sig til det omkringliggende væv. Desværre er det jo sådan med kræftceller, at de også til enhver tid kan brede sig uset med blodbanen og lymfen. Det var desværre det, der skete her. Efter få måneder fik hun en knude ved munden, og efter endnu et par måneder på halsen og i “armhulerne”. Om noget lignende kunne ske hos dig - det er ikke til at vide.
På en 10 årig kat (Donna var også 10) ville jeg vurdere, hvordan helbredet ellers var. Min dyrlæge dengang, der var ekspert i katte, var rigtig optimistisk, men ingen kan spå om fremtiden eller udstede garantier.
Jeg kan ikke forestille mig et kosttilskud, der kan afhjælpe brystkræft, desværre. Men selvfølgelig, hvis bare det ikke skader, er det da et forsøg værd.
Pillerne - jeg undrer mig over hvad det er for nogen? Ved du mere?
I øvrigt, Donna havde fået p-piller tre måneder i alt i sit liv. Og havde været kastrat fra hun var 1 år. Så er man uheldig kan det ske alligevel. Kræft er uberegnelig…
Jeg fik at vide at det som regel ikke er smertefuldt for katten. Men med tiden får katten flere dårlige end gode dage - og så er det tid at sige farvel.
Når din kat har flere mælkekirtler, der er hævede og “bulede”, må du nok se i øjnene, at kræften er ondartet og den kan ikke alene brede sig til lungerne, men også andre organer og knogler.
Jeg havde for få år siden en hunkat, Soja, der 7 år gammel havde en knude på størrelse med en hasselnød i brystet.
Dyrlægen kunne ved at føle på den - den var ikke øm - mærke, at den ikke var afgrænset og gik i dybden.
Vi besluttede derfor hverken at røngtenfotografere eller tage biopsi, men at lade Soja leve et godt og uforstyrret katteliv, så længe hun ikke var påvirket af det. Direkte spurgt, sagde min dyrlæge, at hun aldrig ville lade sin egen kat få kemoterapi.
Knuden voksede og efter godt et år begyndte Soja at tabe sig. Hun havde ingen smerter, men sov mere, spiste ikke ret meget og hun fik kvalme. Kræften havde højst sandsynligt også bredt sig til nyrerne, og jeg valgte derfor at lade hende aflive.
Jeg synes, man bør overveje det rimelige i, hvad en kat skal gennemgå - og hvor længe - for kun måske at blive rask.
Så hellere et godt liv i den tid, der er tilbage. Og kræft i mælkekirtlerne giver heldigvis ingen smerter.
[QUOTE=Mega;707527]Når din kat har flere mælkekirtler, der er hævede og “bulede”, må du nok se i øjnene, at kræften er ondartet og den kan ikke alene brede sig til lungerne, men også andre organer og knogler.
[/QUOTE]
Kræft er altid ondartet - eller?
Jeg bed også mærke i at det drejer sig om et mere udbredt område. Donna havde én følelig knude på størrelse med en ært, da hun blev opereret. Var vi kommet senere og havde det bredt sig mere, tror jeg måske ikke vi var blevet anbefalet en operation. Jeg greb fat i Raiku og spurgte ligeud: Hvis det var DIN kat, ville du så operere. Og ja, med den størrelse og den sandsynlige prognose, ville hun. Men var vi kommet en måned senere tror jeg svaret havde været anderledes.
Havde for en del år siden en ældre hankat på ca. 11½ år, som fik fjernet en kræftknude i brystet. Han var fertil og havde aldrig fået p-piller eller anden kunstig hormonpåvirkning. Knuden var på størrelse med en meget lille ært. Den viste sig at være ondartet. Operationen var ikke meget at snakke om fordi den var så lille, og han var i sin løbegård igen allerede dagen efter. Han var i vældigt humør og virkede ikke til at have nogen form for smerter. Efter aftale med dyrlægen var slagplanen én operation og én re-operation hvis det skulle blive nødvendigt. Et årstid senere var der en ny knude, som også blev fjernet - den viste sig faktisk at være godartet. Men som du allerede ved, så har kræft tendens til at brede sig indad. Ca. 3 måneder efter anden operation var han pludselig ikke interesseret i at komme ud om morgenen. Han var tydeligt på vej endad bakke, og 2 dage efter blev han aflivet. Han spiste godt til det sidste, men da først humøret vendte var vi ikke i tvivl om at nu var festen snart slut. Han blev 13 år og 3 måneder.
På det tidspunkt var der ingen mulighed for at give kemoterapi, så det behøvede vi ikke overveje. Idag er mulighederne helt anderledes - i Danmark er det stadig lidt tabu at snakke om kemo til kæledyr, men muligheden findes altså, og der findes nogle få certificerede onkologer, som ved hvad de foretager sig. Der er ikke mange ekstra år i at kemobehandle et kæledyr - deres livsspænd er jo i forvejen ikke ret mange år sammenlignet med et menneske. Behandlingen er heller ikke gratis, langt fra - men den er der altså, hvis man ønsker det. Havde det været idag, ville vi i hvert fald have taget en snak med dyrlægen om det - der er en certificeret onkolog på vores dyrehospital, og hendes vurdering ville have været med i overvejelserne.
AnnR: Nej, kræft er ikke altid ondartet - “kun” næsten altid hos kat. Der kan være en lille fordel ved at være gammel, nemlig langsom celledeling. Derfor kan man være heldig at det udvikler sig langsommere og mere fredeligt hos en gammel kat end hos en ung kat. Men som du selv påpeger så er der ingen garantier her. At regne med meget mere end et årstid her er nok at være optimistisk.
Bibi, jeg håber det bedste for Mis! Det er jo altid alt for tidligt at sige farvel, det bliver man aldrig klar til. Så længe Mis ikke har ondt kan du jo roligt nyde Mis endnu. Allier dig med dyrlægen - og vid at selv om du havde mange penge og kunne få råd til operationen, så er det ikke sikkert at den ville være livsforlængende i ret høj grad… Måske skulle I starte med at få kigget på et røntgenbillede og vurdere lungerne først.
VH
Susanne
Jeg har haft en hunkat - Tabby - der blev opereret for det. Hun var 8…
Det var meget hårdt for hende at komme igennem, og selv om hun fik 2 gode år mere - så kom det retur.
Når jeg ser tilbage på det idag - så var den prøvelse hun skulle igennem ikke de 2 år værd - det er efterrationalisering, men sådan er det jo tit…
Jeg synes IKKE du skal lade hende operere. Du skal nyde hende sålænge sygdommen ikke er et problem - og så skal du du give slip…
Hun er din baby - og det bedste vi kan give vores elskede dyr er en værdig, smertefri afsked hvor de trygt og godt sover ind i vores arme eller mens vi holder deres pote.
Det gør SÅ ondt at træffe det valg - og det er lettere at holde fast i livet for livets skyld - men det er ikke værdigt og det er ikke det katten er bedst tjent med.
Regitze, hvor store og hvor mange knuder var der, da hun blev opereret? Samler såmænd bare ind til “erfaringskassen” inde i kraniet fordi det er så forskelligt hvordan de kommer igennem det. Min gamle dreng kom gennem begge operationer lige så let som små hankillinger der kastreres = oppe at stå samme eftermiddag og stort set upåvirket allerede samme aften. Men det var små knuder, og der var kun den ene ad gangen…
VH
Susanne
Jeg fandt en lille uregelmæssig knude hos Thit i juni 2009 og hun blev opereret få dage senere…der blev af anden årsag (nyresvigt) taget billeder af hende januar 2010 for at se om det var en spredning af kræften som havde skylden for nyresvigtet, det var der ikke.
Men nu er der kommet en meget stor uregelmæssig knude på 5 cm x 3 cm og en på 3 cm x 3 cm som minder meget om et blomkål i sin udvoksning. Derudover har flere små rundt omkring i brystvævet og 1 af hendes brystvorter er vokset og der siver ind i mellem væske fra den.
Jeg valgte dengang, at hun skulle have chancen med min viden i dag er jeg ikke sikker på, at jeg vil gøre det igen…
Hun sover meget nu og hun har tabt sig en del (1.5kg)…det skal siges, at hun altid har været meget overvægtig, så nu ligner hun en normalvægtig kat men det er nok kun kortvarigt…
Jeg er ved at gøre mig klar til at sige farvel…hvis jeg er heldig når hun at blive 13 år:kryds:
[QUOTE=Susanne W;707539]Regitze, hvor store og hvor mange knuder var der, da hun blev opereret? Samler såmænd bare ind til “erfaringskassen” inde i kraniet fordi det er så forskelligt hvordan de kommer igennem det. Min gamle dreng kom gennem begge operationer lige så let som små hankillinger der kastreres = oppe at stå samme eftermiddag og stort set upåvirket allerede samme aften. Men det var små knuder, og der var kun den ene ad gangen…
VH
Susanne[/QUOTE]
de var store og der var mange… nogle var som små ærter, men andre var oppe i store hasselnødder … men det var antallet der var problemet
Personligt vil jeg kun trække min kat gennem et længere behandlingsforløb, hvis der er stor sandsynlighed for at katten bliver rask.
Og jo ældre katten er, des større skal denne sandsynlighed være.
Katten forstår ikke et længere forløb og at trække en 10 år gammel kat igennem et forløb, der måske er mere end halvdelen af resten af dens levetid? For en kat på 10 år, kan jo i princippet blive syg af noget andet om ganske få år.
Var det min kat, ville jeg give den tiden indtil det ikke er værdigt længere - og herefter sige pænt farvel.
Hvis det er pengene der er afgørende, har jeg hørt at man kan søge legatter til at få dele af dyrelæge regningen betalt. Det kunne også være en mulighed.
[QUOTE=Vivi_Fletcher;707554]Personligt vil jeg kun trække min kat gennem et længere behandlingsforløb, hvis der er stor sandsynlighed for at katten bliver rask.
Og jo ældre katten er, des større skal denne sandsynlighed være.
Var det min kat, ville jeg give den tiden indtil det ikke er værdigt længere - og herefter sige pænt farvel.[/QUOTE]
Jeg er meget enig med Vivi.
Hos Kattekreds-Fyn har vi d. 29. oktober kræftbehandling på programmet.
Her vil Helle Johansen, dyrlæge hos Bygholm Dyrehospital fortælle om kræft hos katte.
Alle er velkomne - læs mere om arrangementet og tilmelding her: [B]LINK[/B]
Ja. Klart - men så taler vi bare forbi hinanaden. Begrebsforvirring Det du kalder ikke-ondartet kræft, kalder jeg ikke-agressiv kræft.
Kræft er altid ondartet, ellers er det ikke kræft At visse former for ondartede knuder/cancerknuder så vokser så langsomt at personen ofte dør af alderdom før de dør af kræften, er noget helt andet Kræft/cancer/maligne tumorer/ondartede knuder - uanset art - er oftest mere aggessivt for unge individer, pga den hurtigere celledeling.
Men ondartede/maligne knuder er simpelthen et andet ord for kræft. Og omvendt.
Godartede/benigne knuder findes også, men det er ikke kræft.
Nogle kræftknuder kan være “indkapslede”. De danner derfor ikke (umiddelbart) metastaser og er derfor ikke ondartede som dem uden skarp afgrænsning. Indkapslede kræftknuder kan - alt efter, hvor de sidder - fjernes, men denne type er desværre sjælden hos katte.
Igen - en strid om ord
Kræft er et andet ord for ondartet knude. Det du beskriver er det jeg har lært er ikke-aggressiv kræft. Men det er stadig ondartet, selv om kroppen har kunnet beskytte sig. Knuder, der ikke er ondartede er pr definition ikke kræft.
Jeg har haft et par med kræft i brystvævet som er blevet opereret.
Det er efterhånden mange år siden og kan ikke huske detaljerne, men kan dog huske at de efterfølgende fik ‘mange’ gode år (mange, jeg mener det var 4 & 6 år).
Jeg ville bestemt tale grundigt med dyrlægen om udsigterne, som flere andre allerede har skrevet afhænger det også af størrelse og hvor velafgrænset de er.
Mon ikke de forslåede “kattegigtpiller” er Medrol (binyrebarkhormon) ? Det er ialtfald et middel til at dæmpe kræften med og noget der har været med til at forlænge livet for dem af mine med kræft.
Stakkels dig! Det var da en væmmelig besked at få 
Det du kalder ikke-ondartet kræft, kalder jeg ikke-agressiv kræft.