Jeg troede faktisk, at jeg havde forberedt mig godt på at få kat. Jeg læste og researchede og købte det rigtig udstyr og så videre. Men en enkelt dag herinde har været til større gavn for mig end alverdens dyrlæger og katteorganisationers websites. Al den praktiske erfaring og villighed til at dele sin viden med newbies som mig, der ikke ved, hvad jeg gør, sætter jeg meget stor pris på.
Min stakkels lille skat har det ikke så godt lige for øjeblikket, og jeg er bange for, det er min skyld, fordi jeg et eller andet sted undervejs glemte min sunde fornuft og min egen dømmekraft. Som jeg forhåbentlig nu har genfundet så småt.
Jeg fik hende for tre måneder siden, da hun netop var 12 uger, og gav hende killingetørfoder - så meget hun kunne spise. For en måned siden, da hun var fem måneder gammel, blev hun steriliseret, og så skiftede jeg på dyrlægens anbefaling til foder for steriliserede katte. Og det er jo sikkert, som det skal være.
Men ifølge pakkens anvisninger skulle hun kun have 40 g om dagen alt i alt, når hun vejede 2 kg. Jeg syntes, det var meget lidt, når hun kom fra alt, hvad hun kunne æde af det fede killingefoder, og med sine fem måneder var hun jo stadig en lille killing, der ikke var færdig med at vokse. Men jeg fik mængden bekræftet af både dyrlæge og veterinærsygeplejerske, selv om de godt nok sagde, at det var vejledende mængdeangivelser. (Lad mig lige straks slå fast, at jeg ikke bebrejder nogen anden end mig selv for det, der er foregået).
På et tidspunkt prøvede jeg vist nok at give hende 20 g om morgenen og 20 g om aftenen. (Det havde jeg også hørt eller læst - at det var bedst at fodre to gange om dagen. Det var nu også nødvendigt med kun 40 g. Det ville være væk i løbet af 10 minutter, hvis hun fik det hele på en gang). Selv jeg - med min overudviklede autoritetstro - kunne dog godt se, at det simpelthen ikke var nok. Så hun har stort set hele tiden fået mere. Men hun har også stadig været sulten en stor del af dagen. Det er jeg overbevist om.
Når jeg har været så længe om at erkende det, skyldes det nok, at jeg er bange for, at hun skal blive fed, og det var jo også det, dyrlæge og sygeplejerske advarede om. Jeg har set nogle ganske afskrækkende eksempler - boede på et tidspunkt sammen med 8 kg hankat, der var en rigtig kedelig ka’l, der angreb mig tillige - og derfor har jeg måske været endnu mere opmærksom på mængdeangivelserne på pakken end på, hvordan katten egentlig havde det.
I går blev jeg imidlertid enig med mig selv om, at nu skulle det være slut med afmålte mængder og morgen- og aftensmad. Nu skulle hun bare have lov at være mæt.
Og så åd hun - og åd og åd og åd. Også alt for meget, så hun nu går rundt og ligner én, der er parat til at nedkomme med et kuld på 12. Det kan godt være, det skulle have været indført lidt mere gradvist :S
Forhåbentlig kommer hun over det igen, men jeg har det ikke særlig godt ved tanken om, at jeg uden tvivl har sultet den lille stakkel i en måned 
Til gengæld kan jeg se, at hun allerede nu spiser på en helt anden måde. Før var hun næsten helt hysterisk, når der var mad i farvandet, og hun slugte sin mad på fem minutter. Nu foregår det stille og roligt nogle få piller ad gangen. I det hele taget virker hun - trods den store mave - meget mere tilpas. Hvilket får mig til at føle mig endnu dårligere tilpas over, at hun ikke har haft det hele tiden 
For at vende tilbage til den sunde fornuft var det netop i går, jeg landede herinde hos De Kattegale. Her fandt jeg en lang tråd om fodring, og det var godt nok en lettelse! Der var rigtig mange ting, jeg - og forhåbentlig dermed også min kat - fik rigtig meget ud af. Fx havde jeg altså aldrig hørt udtrykket barf før. Ikke om kattemad, i hvert fald 
Nu glæder jeg mig bare til, at hun kommer helt på ret køl igen. Så skal hun nok få lov at spise sig mæt hver dag og prøve alt muligt - som at barfe :høhø:
Og så tak til alle jer fornuftige mennesker, der har lettet min hjerte for en stor sten.
Men jeg vil foreslå at supplere rigtig meget med vådkost og råt så, så hun spiser sig mæt i det, fremfor det mere usunde, men nemmere tørkost.
Har da en herhjemme, der kun spiser råt kød (ingen knogler el. andet) og det skal være skåret i små mundrette stykker. 
Nu må vi se, hvad hendes lille mave siger til det. Om jeg skal investere i en lille pose Hill’s mere til at blande i, eller om hun kan klare det.