Tani (hunkastrat) og Cozmoz har været skilt ad, siden han begyndte at lugte af dreng og udvise fertil adfærd. Før da var de de bedste venner, men da han ikke var killing længere gik det galt. Hun reagerede på ham med frygt, og han angreb - virkelig angreb! Efter et par tilfælde, blev vi enige om at de to - som ellers skulle have gået og hygget sammen - måtte skilles, og vi har siden da levet i opdelt hus. Det var ikke fair overfor Cozmoz - han var for meget alene mens vi var på arbejde, og vi besluttede at få ham kastreret. Planen var ellers, at vi ville have et kuld mere med ham som far, men sådan skulle det ikke være. Håbet var jo - naivt, jeg ved det godt - at Cozmoz ville blive så rolig efter kastreringen, at han og Tani kunne enes.
De var adskilt 6 uger efter kastreringen, og vi begyndte sammenføringen for et par uger siden - meget, meget stille og roligt, og med alle midler vi har kunnet komme i tanker om (Feliway, Anxi Calm). Men igår gik det galt - Cozmoz angreb igen Tani det er SÅ underligt, at han bare ikke kan tåle synet af hende. Han har det så fint med både Asta og alle killingerne - ingen problemer, og er slet ikke aggressiv overfor dem.
Beslutningen er så tung, at jeg slet ikke formår at sætte ord på! Min skønne, dejlige, kærlige dreng, som er ligeså knyttet til mig som jeg er til ham, må have et nyt hjem
Jeg kan simpelthen ikke overskue det - jeg havde INDERLIGT håbet at det kunne gå mellem de to, så Cozmoz kunne blive boende hjemme.
Han er så skøn en dreng, at jeg ikke umiddelbart forventer nogle problemer med at finde et hjem til ham. Siden kastreringen er han også helt holdt op med at strinte, så her er heller ikke et problem. Men for pokker, hvor gør det bare ondt, at han ikke blive hjemme hos os!
Det er desværre ikke ualmindeligt med problemer mellem kastrater og fertile og selvom Cozmoz nu er kastrat, kan han godt huske, at han har bestemt over Tani (der for længst har indtaget offerrollen og det har en selvforstærkende virkning). Det er årsagen til, at mange opdrættere vælger at lade deres kastrerede avlskatte flytte kort tid efter, at de er blevet “pensioneret”.
Eftersom jeg kender både begge hans forældre og adskillige afkom efter hans far, er jeg sikker på, at han uden besvær vil kunne charme sig til et nyt hjem. Men I skal være opmærksomme på, at der er stor risiko for, at Tani vil opføre sig på samme måde over for en eventuel ny hankat og at I så enten skal leve i opdelt hjem eller lave en særskilt hankattebolig til ham.
Ja, sådan er det jo desværre
Jeg var godt klar over, at der var en risiko for, at vi ikke ville kunne beholde Cozmoz, men jeg valgte at tro og håbe på at det ville gå.
Jeg er også helt sikker på, at han sagtens kan få en nyt hjem. Jeg har virkelig aldrig mødt så kærlig en kat som ham! Og ja, de er ingen tvivl faktisk, om at Tani ville opføre sig ligesådan ved ny hankat - det er klart hendes måde at reagere på, der har fået Cozmoz til at bide på! Hun er SÅ skøn en kat, men meget forsigtig af sind. Heldigvis bliver det ikke et problem. Jeg skal aldrig igen have egen hankat. Jeg kan ganske enkelt ikke finde ud af, at skulle omplacere mine katte. Når de bor hos mig, så bliver de boende - det her klarer jeg ikke en gang til! Det er noget andet med killingerne - der er man ligesom forberedt på, at de skal have nye hjem, og selvom der da trillede nogle tårer da jeg i weekenden afleverede de første 2, så var jeg rimelig afklaret omkring det. Jeg må håbe at jeg kan låne mig til en hankat til næste kuld - ellers kommer der ganske enkelt ikke flere.
Mht at omplacere synes jeg personligt, at beslutningen var sværere end handlingen - og Ana har nu et langt bedre liv end hun ville have haft ved at blive boende hos mig
Jeg er sikker på, at du kan låne dig til en hankat til næste kuld. Det plejer ikke at være det store problem
Tak for dit input Mette! Jeg håber du har ret. Det er jo nemlig lige det - han vil klart få det bedre et sted hvor han ikke skal være adskilt fra de andre når vi ikke er hjemme! Det ved jeg godt med min fornuft. Jeg håber bare jeg kan finde et hjem, hvor jeg stadig kan følge lidt med. Han betyder virkelig noget ganske særligt for mig.
Har du fået solgt alle killingerne? Ellers kunne du jo overveje at tilbyde en killingekøber at få ham med samtidig, nu du siger, han er så glad for killingerne. På den måde udvider du også muligheden for at finde købere til dem, der ikke har nogen i forvejen (og sikrer, at killingen har en ven at putte med).
Jeg føler med dig Ina, men det er for opslidende, at have uro i katteflokken. Jeg har selv engang måttet omplacere en skøn kat, der blev pludselig blev moppet( tævet) af de andre, hvilket jo ikke var til, at bære! Og heligvis fik hun en dejlig tid med meget forkælelse!
Jeg har en der kommer og kigger på Azur på søndag. Hun vil gerne have to killinger, men jeg har jo som nævnt kun en ledig - jeg foreslog, præcis som i du forslår Mette, at de to kunne komme ud sammen - de er et helt perfekt match. Jeg tror umiddelbart hun er mest hooked på to killinger, men vi må se hvad der sker. At få de to ud sammen vil være helt fantastisk!
[QUOTE=conninissen;1185295]Jeg føler med dig Ina, men det er for opslidende, at have uro i katteflokken. Jeg har selv engang måttet omplacere en skøn kat, der blev pludselig blev moppet( tævet) af de andre, hvilket jo ikke var til, at bære! Og heligvis fik hun en dejlig tid med meget forkælelse!
Mange tanker og knus fra Cats og Conni [/QUOTE]
Tak Conni! Ja, det er bare rigtig opslidende! og ikke kun for mig og min mand, men bestemt også for kattene. Det vigtige er, at han får et rigtig godt hjem, hvor han vil blive forkælet ligeså meget som han fortjener!
Cozmoz er så ung, at han i forhold til opførsel garanteret ikke er meget mere end en ungkat, så prøv at arbejde for det Han er yngre end hans halvsøster Banshee og det er ikke uden grund, at hun går under betegnelsen “Baby” derhjemme
Det vil jeg give Mette helt ret i. At tage beslutningen er ganske forfærdeligt, og det kan tage rigtig lang tid, selv om man godt inderst inde ved, det er det, der skal til. Men når man så ser, hvor godt katten får det, og når man får de første meldinger om, hvordan den snor sin nye familie om sine knurhår, så bliver man faktisk rigtig, rigtig glad indeni
Ja, vi ønsker jo at vores flok skal være de bedste venner for altid, men sådan går det desværre ikke altid, min erfaring er at hvis burmesere ser sig gale på hinanden er det umuligt at rette op på.
Jeg synes faktisk ikke omplacering er så slem, du skriver selv at samvittigheden er sort i kanten fordi en eller flere katte ikke får den opmærksomhed som burmesere er så afhængig af og som vi som ejer dem elsker dem for. Og at man ved omplacering kan sørge for, at de kommer i centrum som de fortjener, men beslutningen er hård, det skal jeg slet ikke lægge skjul på. Jeg har omplaceret en hel del, og det gør lige ondt hver gang, men kun til de glade mails og sms tikker ind om kattens nye liv
Du får en lille bøn med fra mig, at din køber også falder for Cozmo.
Vores SKØNNE Viggo bor i Esbjerg (og stortrives sammen med et par brite damer ) af samme årsag. Ham og Leopold (Elins kastrat) kunne ikke føres sammen. Det var en svær beslutning men kattens tarv først
Det ER virkelig forfærdeligt at skulle tage beslutningen! Men jeg kan godt følge dig i at beslutningen nok er værst, og at det vil hjælpe at høre om hvor godt han har det når han kommer ud i nyt hjem.
[QUOTE=mea culpa;1185329]Ja, vi ønsker jo at vores flok skal være de bedste venner for altid, men sådan går det desværre ikke altid, min erfaring er at hvis burmesere ser sig gale på hinanden er det umuligt at rette op på.
Jeg synes faktisk ikke omplacering er så slem, du skriver selv at samvittigheden er sort i kanten fordi en eller flere katte ikke får den opmærksomhed som burmesere er så afhængig af og som vi som ejer dem elsker dem for. Og at man ved omplacering kan sørge for, at de kommer i centrum som de fortjener, men beslutningen er hård, det skal jeg slet ikke lægge skjul på. Jeg har omplaceret en hel del, og det gør lige ondt hver gang, men kun til de glade mails og sms tikker ind om kattens nye liv
Du får en lille bøn med fra mig, at din køber også falder for Cozmo.
KH
Linda[/QUOTE]
ja, jeg havde godt hørt fra andre, at de ikke tilgiver så let. Men jeg “valgte” alligevel at lyve for mig selv, og tro på at de igen ville blive de bedste venner. Sådan gik det jo desværre ikke Og ja, den dårlige samvittighed fylder rigtig meget! Selvom han er rigtig meget sammen med os når vi er hjemme, så er han jo meget alene når vi er på arbejde og om natten. Og når vi er hjemme føler jeg jo konstant, at jeg forsømmer den ene af kattene Så det skal helt klart gøres, men selvom jeg med fornuften ved det er det bedste, ja, så gør det bare så ondt alligevel - for jeg kommer VIRKELIG til at savne ham! Men ved også godt, som både du og Ingrid skriver, at det kommer til at hjælpe at høre hvor godt han har det bagefter.
Præcis - det er SÅ svært, men man er bare nødt til at gøre det bedste for katten - sådan SKAL det være. Jeg kan bare ærge mig over, at jeg har ladet det stå på for længe. Når alt kommer til alt, så burde han være blevet kastreret og i nyt hjem allerede da vi vidste at Asta var drægtig.
Han er yngre end hans halvsøster Banshee og det er ikke uden grund, at hun går under betegnelsen “Baby” derhjemme