Det ser jeg heldigvis stort set hver dag. Enten ved billeder fra dagplejen af min datter og de andre i skoven eller lignende - tøjet er altid dejligt beskidt når hun bliver hentet 
eller ved fortællinger/billeder af min næsten 7-årige niece, som også er en rigtig udepige og f.eks. elsker geocaching 
Jeg tror altså nogle gange vi får skabt et helt andet billede af børn end det der svarer til virkeligheden. Jo, selvfølgelig findes der forældre og børn, som lever i den digitale verden. Men vi er altså også mange, der prioriterer anderledes. F.eks. er vores datter næsten lige efter fødslen skrevet op i en børnehave med egen kolonihave osv. fordi den er så populær at hun ellers ikke ville få plads. De bruger endnu ikke tablets i den børnehave, og lederen har et fornuftigt forhold til det. Hvis det giver værdi til legen/aktiviteten har de et par fællestablets, men ellers aktiveres børnene på anden vis. Men jeg kan ikke følge den holdning, at børns leg var bedre i “gamle dage”, hvor vi ikke havde tablets mm. Legen er bare en anden. Geocaching gjorde man sig af gode grunde ikke i, men det er da fantastisk med sådan en stor skattejagt.
Tablets, smartphones osv. er en del af vores samfund og efter min mening er det en vrangforestilling, at børn ikke skal bruge disse ting i deres dagligdag. Jeg havde da også en holdning om at vores datter ikke skulle bruge vores ipad (vi har 1 i husstanden) de første mange år. Men faktum er at den er helt fantastisk når vi har lange ture i bilen eller når hun ikke har sovet godt, og jeg skal underholde hende samtidig med at have maden klar til når faren kommer hjem fra arbejde, så hun kan komme i seng. Så sidder hun på køkkenbordet lige ved siden af hvor jeg skærer grønsager mm. og så synger vi (læs: indtil videre mest mor der synger, og datter der griner) med på de forskellige sange, klapper og danser. I øvrigt kan hun bedst lide de engelsksprogede baby-film fra fisher price, så hun lærer samtidig det sprog helt fra starten, og det synes vi er en god ting. Og jeg har i hvert fald ikke dårlig samvittighed over det. For jeg har en glad datter, der griner og hygger sig, aftensmaden bliver klar hurtigt og uden problemer, og i det hele taget har vi en dejlig afslappet aften sammen i stedet for en med klynk og gråd. Har hun sovet godt, så hjælper hun med at lave aftensmaden og ipaden forbliver pakket væk.
Når det er sagt, så er jeg typen som sagtens kan undvære min telefon. Er vi på ferie, i byen, på legepladsen osv. bruger jeg ikke min telefon og den er som regel på lydløs. På arbejde er den altid med i tilfælde af dagplejen skal have fat i mig. Jeg har ikke facebook messenger, LinkedIns app osv. på min telefon. Jeg tjekker facebook dagligt på min togtur, men kan sagtens undvære. Jeg er dog glad for at jeg nemt kan tjekke banken og e-boks, og at jeg har en app til køb og salg af børneting + mobile pay, da jeg helst køber brugt til min datter fordi børnetøj ikke når at blive ret slidt, og at jeg har google maps, da jeg i gamle dage hele tiden farede vild når jeg skulle noget.
Som med alt andet, så er det alt med måde. De nye redskaber giver værdi, men et overforbrug skaber selvsagt et problem. I øvrigt har vi intet skrevet om vores datter på facebook eller lagt billeder af hende på nettet nogen steder - og det er helt bevidst. Derudover gik der omkring 10-12 timer før vi gav folk besked om at hun var kommet til verden (inkl. familie). De første mange timer var det kun os og personalet, der vidste besked. Og personligt undrer jeg mig når vores venner med det samme lægger et billede af den lille ny på facebook, men det er jo deres prioritering. Vi syntes vi havde nok i at lære lille C at kende - hele verden behøvede ikke at kende til hendes eksistens - og det gør den stadig ikke.
- jeg er sikker på jeg har en mindre samling, der ellers hører hjemme på Teknisk Museum 
