"Mobiltyranni" eller er det bare mig?

Hvordan er jeres forhold til mobiltelefoner :?

Mit er mildt sagt lettere anstrengt :S måske også som følge af min telefon-fobi.

Før i tiden ringede man altid først til folk på deres fastnet, og var der ingen hjemme forsøgte man på deres mobil. Eller man ventede til de var hjemme - for det var kun i sjældne tilfælde at det var noget der virkelig hastede.

Mobilen blev brugt som supplement og som nød/ekstra telefon. Nu opfattes mobilen af rigtig mange som den primære telefon, og vi forventes at kunne tage den næsten uanset hvad.

I øjeblikket søger jeg jo job og alle ansøgninger er forsynet med både fastnet og mobil nummer. Jeg er dog stadig elendig til at tage min mobil når den ringer uden for mit hjem.
Jeg tager ikke telefonen når jeg står i Føtex og handler ind. Det er for mig ikke stedet at tale om jobsamtaler mm. Så ringer telefonen når jeg er ude, med et nummer jeg ikke kender tager jeg den ikke. Nok ikke den bedste strategi, men sådan er jeg.
I går ringede en jobkonsulent fra kommunen. Hun ved jeg går derhjemme, men hun ringede 3 gange før hun forsøgte fastnettelefonen, som jeg tog med det samme. Mobilen lå i min taske i gangen og jeg kunne ikke høre den.
Min mobil er sekundær for mig og hører hjemme i min taske til nødstilfælde. Mine venner ved dette og forsøger altid først på fastnet. Jeg har nu hvor jeg venter et opkald fra en arbejdsgiver taget min mobil med mig overalt i huset (selv på badeværelset :surrender1:) men kan det virkelig være sådan det skal være. Har vi aldrig helle for telefonen mere :?

Når man er sammen med venner og familie genere det mig også at de tager telefonen når den ringer. Det bryder samtalen op, stopper det vi var i gang med og virker meget forstyrrende på mig.

Hvorfor skal man tage den forbandede telefon, hvergang den giver et pip fra sig :surrender1:

Hvordan har I det med mobiltelefonen og kulturen omkring denne.:? Tager I den uanset hvor I befinder Jer, :? uden skelen til hvem der ringer eller sortere I opkaldene.:?

Min mobil er ofte på lydløs. Hvis folk vil have fat i mig, kan de ligge en besked på tlf. svareren. Jeg tager den hvis det ikke er forstyrrende for mig selv eller mine omgivelser. Når jeg har gæster sætter jeg den som regel på lydløs. Det er det gode ved mobilen, at den er nem at sætte på lydløs, og det bruger jeg ofte.

Min fastnet har jeg nedlagt, og har kun min mobil nu. Det fungere rigtig godt, men jeg lader heller aldrig min mobil diktere over mig.

Rigtig mange har kun deres mobil telefon, og jeg indrømmer blankt at jeg også altid ringer til mobilen, men det er nu fordi jeg ringer gratis til alle mobilnumre :slight_smile:

Vi har et fastnet nummer men ingen telefon sat til, for vi brugte den aldrig og de eneste der ringede til den var sælgere og det blev jeg træt af, så da den gik i stykker så købte vi ikke nogen ny.

Er vi hos venner eller familie så ligger min telefon som regel ude i lommen med mindre jeg venter et opkald.
Jeg hader selv og være ude på besøg eller have gæster og så sidder de med deres telefon i hånden konstant.

Mobilen i dag er blevet en stor del af vores liv, hos nogen mere end andre :wink:

Jeg har kun mobiltlf. Den er som oftest i nærheden af mig - ofte på lydløs. Jeg bruger den egt sjældent til at tale i - sms og email er mine foretrukne kommunikationsformer. Ringer der et nummer, jeg ikke kender, slår jeg det op… Uidentificerede numre besvares ikke. Der er sikke nogle, der vil mene, at jeg lader mig styre af min tlf - det synes jeg jo ikke selv;)

Jeg ville elske at se Camilla efter tre dage uden mobiltelefon :klapper:
Nej hov… det HAR jeg jo gjort!
Jeg åndede lettet op da vi endelig kom til et sted med forbindelse :smiley:

Selv lever jeg fint både med og uden…
Vi har ikke længere fastnettelefon, så al kontakt er via min mobil… og det er faktisk bedre end tidligere.
Simpelthen fordi mobilen kan sættes på lydløs, glemmes ude i bilen, tasken, lommen, ligge i et andet væresle/køkkenet osv osv osv… Dvs der er uendelig mange muligheder for at jeg IKKE hører den og derfor ikke bliver forstyrret midt i arbejde eller en god film/bog :thumbup:
På rejser er jeg meget glad for min iPhone, som tillader mig at tjekke mails og gå på nettet, foruden naturligvis at kunne ringe eller skrive sms…

Så alt i alt er jeg glad for min mobil… langt om længe :slight_smile: det tog mig vel næsten fire år (da mobiler begyndte at blive allemandseje) inden jeg endelig gav mig så meget, at jeg investerede i en ordentlig mobil… indtil da var det en meget gammel udgået model, der kun kunne sende meget korte beskeder og som fungerede vha et taletidskort, der altid nåede at udløbe :smiley:

Jeg bryder mig især ikke om de forventninger folk har, bare fordi man har en mobiltelefon. Jeg lader tit min ligge hjemme hvis jeg f.eks. skal over at handle eller lignende. Synes tit man får den der “har du ikke set at jeg har haft ringet??”. Det irriterer mig helt vildt at folk FORVENTER at jeg ringer tilbage, bare fordi man på en mobiltelefon kan se ubesvarede opkald! Hvis man vil mig noget, så kan man vel også finde ud af at ringe op igen senere, hvor jeg måske ER i nærheden af telefonen?!

Derudover synes jeg det er VILDT ubehøvlet at folk sidder og sms’er/tjekker mails/er på FACEBOOK når de er gæst hos mig/jeg er gæst hos dem. Jojo, jeg kan da godt finde på selv at tjekke/besvare en sms eller 2, men har et par venner som bare slet ikke kan abstrahere fra telefonen i 10 minutter af gangen, og DET er bare langt over min grænse. Jeg har sådan en underlig idé der går på, at har man besøg/er gæst af en eller flere, så er det vel den/de person(er) man har valgt at bruge tid på, og være til stede for? Jeg har det på samme måde med TV - har man aftalt at mødes for at se en film, så fair nok. Men er jeg gæst hos nogen, og TVet automatisk bliver tændt efter maden, tænker jeg altid ved mig selv “det kunne jeg have gjort derhjemme, nu er jeg her for at besøge dig/jer”.

Vi har også kun mobil,droppede fastnet,da vi havde regnet lidt på det.

Hvis det ikke passer mig at tale,tager jeg lige telefonen og siger jeg ringer op senere,eller lader være.

Har set en god ide til når man er ude og spise.Alle ligger deres mobil på bordet,den første der checker opkald/SMS ,skal betale :wink:

Tine

Før jeg fik iPhonen kunne jeg heller ikke drømme om at tage min telefon med ud at handle - hvorfor skulle jeg dog det?
Idag har jeg så som regel min indkøbsliste på telefonen, så selvfølgelig er den med. Det betyder dog IKKE at jeg kunne finde på at tage den, hvis den ringer :slight_smile:

Synes tit man får den der “har du ikke set at jeg har haft ringet??”. Det irriterer mig helt vildt at folk FORVENTER at jeg ringer tilbage, bare fordi man på en mobiltelefon kan se ubesvarede opkald! Hvis man vil mig noget, så kan man vel også finde ud af at ringe op igen senere, hvor jeg måske ER i nærheden af telefonen?!

Meget enig!
Den eneste jeg altid ringer tilbage til, er min mand. Jeg ved nemlig at han utroligt sjældent ringer uden en grund…

Derudover synes jeg det er VILDT ubehøvlet at folk sidder og sms’er/tjekker mails/er på FACEBOOK når de er gæst hos mig/jeg er gæst hos dem.

Meget enig - igen :slight_smile:
Dog med det lille forbehold, at min mobil også er en forretningstelefon. Så hvis der ringes på den indenfor almindelig forretningstid, undskylder jeg pænt, og går så et sted hen, hvor jeg ikke forstyrrer eller bliver forstyrret…
De allerfleste af mine venner ved dette og ellers gør jeg opmærksom på det ved ankomst…
Ringer telefonen senere end kl 18 på almindelige hverdage tages den ikke, hvis jeg er gæst i et privathjem - undtagen hvis min mand ringer…

Jojo, jeg kan da godt finde på selv at tjekke/besvare en sms eller 2, men har et par venner som bare slet ikke kan abstrahere fra telefonen i 10 minutter af gangen, og DET er bare langt over min grænse. Jeg har sådan en underlig idé der går på, at har man besøg/er gæst af en eller flere, så er det vel den/de person(er) man har valgt at bruge tid på, og være til stede for?

Enig…
Dog - jeg har et par veninder, hvor jeg ved at jeg kan tillade mig både at sms, gå på nettet og også føre korte telefonsamtaler, selv om de er gæster hos mig… De gør det samme hjemme hos dem…
Men ok - vi omtaler heller ikke hinanden som gæster længere… derimod er fast inventar en udmærket betegnelse :wink:
(De går fx også bare ind, når de kommer - ikke noget med først at banke på eller den slags småting :slight_smile: )

Jeg har det på samme måde med TV - har man aftalt at mødes for at se en film, så fair nok. Men er jeg gæst hos nogen, og TVet automatisk bliver tændt efter maden, tænker jeg altid ved mig selv “det kunne jeg have gjort derhjemme, nu er jeg her for at besøge dig/jer”.

Min store kæphest :smiley: jeg skælder altid mandenud for hans manglende evne til at slukke for tv, bare fordi der kommer gæster…
Og så gjorde jeg det alligevel, da jeg for et par uger siden holdt den årlige julemiddag for vennerne…
Jeg var forsinket med ALT (det er virkelig upraktisk med en hund, der skal til dyrlæge, midt i at man er ved at forberede en fem retters middag!!!) - og da der så samtidig blev vist storfilmen Avatar på tv, udnyttede jeg groft, at jeg ved at flere af mine gæster elsker den film… Det gav tid til at jeg kunne nå at få det hele klart uden at gæsterne som sådan sad og gloede…
I stedet nød de en god film, som de (fordi de alle havde set den før) kunne kommentere og tale om… Supertrick, som jeg klar vil benytte mig af igen, hvis jeg får brug for det :wink:

Jeg elsker min smartphone :slight_smile:
Er vild med alle dens funktioner, og at jeg kan være online konstant og overalt.
Kan være i kontakt med familie og venner, tjekke mail, facebook, KG, sms, og resten af verden.

Så mobiltelefoner - JA tak!

Jeg synes ikke jeg oplever det krav fra omverdenen om at jeg altid er til stede ved telefonen… Det sker hyppigt at jeg glemmer min mobil i jakkelommen, når jeg kommer hjem, og så ikke husker den før jeg skal sætte mit vækkeur (på mobilen) når jeg skal i seng :slight_smile:
Jeg er ret god til at tage den når jeg er afsted, da jeg bruger den til at høre musik på i bussen, via mit headset… Jeg er nok typen der kan finde på at tage telefonen når jeg er ovre at handle, hvis jeg er alene afsted. Det er da hyggeligt at have nogen at snakke med imens…

[QUOTE=solveig;1016383]Min mobil er ofte på lydløs. Hvis folk vil have fat i mig, kan de ligge en besked på tlf. svareren. Jeg tager den hvis det ikke er forstyrrende for mig selv eller mine omgivelser. Når jeg har gæster sætter jeg den som regel på lydløs. Det er det gode ved mobilen, at den er nem at sætte på lydløs, og det bruger jeg ofte.

Min fastnet har jeg nedlagt, og har kun min mobil nu. Det fungere rigtig godt, men jeg lader heller aldrig min mobil diktere over mig.[/QUOTE]

Det kunne være skrevet af mig :slight_smile:
Vi har før haft emne oppe at vende her på Kattegale, og min holdning har ikke ændret sig.

Mobiltelefonen er en skøn opfindelse, men den skal ikke styre mit liv.
Nogle gange opstår der “konflikter” pga. den skide mobiltelefon.
Jeg har måtte gøre flere personer i min omgangskreds opmærksom på, at fordi de ringer (også flere på hinanden følgende gange), så er jeg ikke forpligtet til at tage telefonen,
og jeg er heller ikke forpligtet til efterfølgende at forklare/forsvare, hvorfor jeg ikke har taget den.

Jeg kan virkelig mærke at nogle har abonnementer, hvor de ringer gratis, for de kan hygge-snakke i laaaaaang tid. Det gider jeg, rent ud sagt, ikke altid.
Ej heller har jeg tid til det. Jeg har ligesom et liv :venter:
Tænk jeg tillader mig også at bede mine nærmeste om at sætte telefonen på lydløs eller gå udenfor/i et andet rum, hvis de absolut skal tale i telefon, når de er her.

Måske er jeg miljøskadet. Jeg har siddet på kontor i over 20 år, og føler ligesom jeg har snakket i telefon dét jeg skulle :høhø:

Jeg har faktisk altid mobilen med mig når jeg er ude, fordi jeg ser den som en livline, hvis jeg skulle få brug for hjælp. Den er også som regel i nærheden af mig, og den eneste telefon der er registreret på mit navn. MEN det betyder absolut ikke jeg føler mig forpligtet til at tage telefonen når son helst og hvor som helst. Jeg er fint i stand til at lade en telefon ringe, hvis det ikke passer mig at tale med nogen. Jeg tager IKKE telefonen hvis jeg handler, er på vej ind eller ud af en bus, osv osv. Hvis jeg ved på forhånd jeg ikke har tid, slår jeg lyden fra. Og hjemme kan jeg også godt finde på at ignorere den, hvis jeg er optaget af noget andet. Det er trods alt MIN telefon, altså bestemmer jeg over den - ikke omvendt :wink: I vore dage har folk endda rige muligheder for at give besked alligevel, via sms, voicemail, e-mail. Så det har jeg ingen kvaler med.

Min mobiltlf. er oldgammel og jeg bruger den kun, når her er strømsvigt, eller jeg skal se, hvad klokken er, når jeg er ude at handle og skal nå bussen. Mit ur led i sin tid druknedøden i en af kattenes vandskåle.

Jeg lader mig ikke “styre” af hverken min fastnet- eller mobiltlf, og det er ikke altid, jeg besvarer et opkald, mens jeg har gæster.

For øvrigt synes jeg også, det er irriterende, når en ekspedient lader en kunde vente midt i en ekspedition for at tale i tlf.
Man kunne jo nøjes med at sige “et øjeblik” og gøre ekspeditionen færdig.
Jeg forlod engang en (tdc)forretning midt i en handel af samme grund.
Der var en lang kundekø, men telefonerne blev hele tiden besvaret først.

Da jeg har en søn, der har brug for at kunne komme i kontakt med mig, har jeg primært min telefon med mig overalt. Men den ringer heldigvis ikke så ofte, og har jeg sønnen med mig i byen, kan jeg godt finde på at sætte den på lydløs. Det kommer helt an på, hvor vi er.

Men ja jeg står næsten altid til rådighed :slight_smile:

Jeg tager normalt min mobil når den ringer. Hvis jeg hører den. Men det er nu osse mest fordi de eneste der ringer er mand & børn. Og de ringer ikke til mig på arbejde hvis ikke det er vigtigt.

Hvis det er et nummer jeg ikke kender… så er jeg så nysgerrig at jeg slet ikke kan lade være med at ta’ den L Ellers kan jeg gå og gruble over hvem filan det mon var, og hvorfor?! :smiley:

Vi har en fastnettelefon, som stort set kun ringer når det er Gallup eller sådan nogen (er med i deres panel så de må godt ;)) Og så bliver den brugt som backup hvis man har prøvet alles mobiltelefoner og bare skal ha’ fat i EN eller anden hjemme. Ellers ringer jeg til den jeg vil snakke med herhjemme, på mobil.

Jeg har også et pænt anstrengt forhold til opkald på mobilen for tiden, men jeg tror det hænger sammen med at jeg er meget stresset og har brug for ro omkring mig.

Jeg undlader meget ofte at tage den hvis jeg sidder og slapper af, for jeg føler det lidt som om at jeg snart ikke kan rumme mere. Det er svært at forklare, men det er sådan jeg har det i øjeblikket, og jeg har det frygteligt dårligt med det.

Er det numre jeg ikke kender tager jeg ikke telefonen, medmindre jeg ikke ved hvor mine børn er. De kan altid lægge en besked på min svarer, så vender jeg tilbage på den ene eller anden måde.

Jeg har i øvrigt heller ikke fastnet telefon.

Jeg har både fastnet og mobil, men bruger primært mobilen.

Man er jo heldigvis ikke mere slave af sin mobil end at man 100% selv bestemmer. Jeg svarer ikke telefonen når det passer dårligt. Jeg ringer tilbage hvis jeg har lyst, og ellers må folk ringe igen eller indtale en besked.

Jeg taler ikke længe i mobil når jeg er hos andre, men jeg værdsætter at det er så afslappet i mine venners selskab at man godt kan tillade sig at svare sms eller tage telefonen og få/give en kort besked. Jeg synes let venskaber kan være lidt anstrengte hvis nogen forventer man skal være 100% PÅ, og at det derfor opfattes forstyrrende hvis man lige kort tager telefonen. Jeg trives bedst med frie rammer.

Jeg kan godt lide at mine venner finder sig godt tilpase i mit hjem, og derfor har jeg heller ikke regler eller forventninger til dem på sådanne punkter.

Jeg bliver med garanti den sidste i DK som har fastnet …Jeg haaaader mobiltelefoner.
Jeg har da en mobil telefon et eller andet sted - Gu’ ved hvor ?. Egentlig osse lige meget da jeg har glemt min kode til at åbne den :-). Og er det nu jeg skal gøre mig selv til grin, og tilstå at jeg ikke engang kan finde ud af at sende en sms :slight_smile:

Tak for svar :slight_smile:

Jeg har så også et andet problem med mobilen - jeg synes ikke jeg hører så godt i den som i min fastnet telefon. Der er alt for meget baggrundsstøj som forstyrrer, og efter jeg har fået en mobil med touchskærm er jeg nogen gang kommet til at afbryde et opkald fordi jeg presser den mod min kind. (ja - jeg har nok basunkinder :p) alt i alt synes jeg ikke den er særlig god at tale i.

Jeg ville ønske man kunne få et apparat til hjemmet, som gik på ens. mobil nummer. Med et ordentligt rør at tale i :høhø: og en god høj ringetone, som man kan høre uanset hvor i huset man befinder sig.

Samtidig går min mobil alt for hurtigt på besked/svarer, og jeg kan for min død ikke finde ud at at ændre det, så er den ikke lige indenfor rækkevidde, er kaldet væk når jeg når telefonen.

Så for mig er det også et spørgsmål om at den lille fikse sag ikke fungerer så godt til samtaler.

[QUOTE=Alice;1016492]Jeg bliver med garanti den sidste i DK som har fastnet …Jeg haaaader mobiltelefoner.
Jeg har da en mobil telefon et eller andet sted - Gu’ ved hvor ?. Egentlig osse lige meget da jeg har glemt min kode til at åbne den :-). Og er det nu jeg skal gøre mig selv til grin, og tilstå at jeg ikke engang kan finde ud af at sende en sms :-)[/QUOTE]

Nej da Alice :høhø: vi kan have fastnet sammen vi to, for jeg skipper heller ikke min elskede fastnet telefon :inlove: