Moderering af Kattegale

Blot for en ordens skyld: Dette indlæg er ikke affødt af specifikke omstændigheder, men har været på vej i et stykke tid.

Som de fleste nok har kunnet konstatere, så er det småt med kræfter behind the scenes på KG for øjeblikket. Det er gået godt nok i et stykke tid. Lykke og Rune gør et fantastisk stykke arbejde med det tekniske og med hjælp og vejledning, Johnny passer Facebook, og selv om der kun er mig til at moderere, har der ikke rigtig været noget at moderere på. Troede jeg.

Men det er muligvis bare mig, der ikke har været opmærksom nok, for jeg begynder nu at høre noget andet forskellige steder fra. Uanset årsager og omstændigheder, så er det et faktum, at nogle oplever, her ikke er rart at være.

Og hvem ved – måske er det på grund af mig. Det ville forklare, hvorfor jeg hører det ad omveje, og hvorfor folk ikke benytter systemets muligheder for at bidrage til opretholdelsen af god ro og orden.

Moderering er under alle omstændigheder ikke noget og har aldrig været noget, jeg er skabt til. Det er simpelthen for stor en belastning. Jeg vil rigtig gerne holde KG i luften, også for min egen skyld. Men jeg sætter grænsen ved, at det bliver en belastning. Derfor vil jeg gerne have, at modereringen overgår til andre.

Hvordan, hvem og hvornår ved jeg ikke. Det må vi diskutere. Så jeg håber, I vil bidrage konstruktivt til, at vi kan finde en løsning, som alle kan respektere. Skulle det ikke lykkes, er der jo den mulighed, at vi overlader det til systemet. Det kræver bare, at systemets muligheder bliver udnyttet. Systemet kan ikke gribe ind af sig selv. Plus at der selvfølgelig ikke vil være en menneskelig overdommer til at vurdere, om rapporteringer er rimelige. Det vil langt fra være optimalt, men muligheden er der.

VH Ingrid

1 Synes om

Det er heldigvis gået hen over hovedet på mig, at her ikke skulle være rart at være. Jeg er, og har hele tiden været, voldsomt glad for kattegale. Det er jo nærmest mit andet hjem. :hjerte: Så en kæmpe tak til alle der holder det kørene, foran og bagved. :tak:

6 Synes om

Jeg er sikker på at du ikke skal tage det personligt. :slight_smile:

Det er min erfaring fra lignende, at folk er vældigt gode til at klage i hjørnerne, fremfor at gå til rette instans. Hvordan man så ændrer det? Godt spørgsmål.
Til at starte med, velnok oplysning om hvad der er hensigtsmæssigt at gøre.
Derudover kræver det en holdningsændring hos folk - at de VIL fællesskabet.
Det er så let, men desværre også destruktivt at sladre om sin utilfredshed. At kanalisere den konstruktivt, kræver mere arbejde.

Slutteligt vil jeg pointere at jeg (som oftest) synes stemningen er rigtig god. :slight_smile:
Der er da nogle indlæg jeg skøjter let og elegant henover, da de ikke udgør et reelt problem. Men sådan noget finder man jo alle steder! Synes problemet er minimalt her. :slight_smile:

Jeg ville ønske jeg kunne tilbyde hjælp til moderering, men er netop stoppet efter tre år som admin i Danmarks største kattegruppe på FB. Nøøøj, jeg trænger til en pause. :smiley:

6 Synes om

Jeg har ikke mærket nogen forandring i klimaet efter at vi er overgået til det nye system, og den “automatiserede” moderering. Generelt synes jeg her er en rigtig god stemning, og så er der selvfølgelig indimellem nogle diskussioner, som løber lidt af sporet, men det synes jeg bliver håndteret. Det skal siges, at alt hvad der handler om klubber og diverse mulige uenigheder her, er jeg ikke inde i, da jeg ikke læser de tråde.

Og jeg er enig med Tea. Jeg kan ikke forestille mig, at en evt. kritik går på dig personligt, Ingrid. Du har sikret at KG fortsætter, og det er jeg SÅ glad for.

I forhold til, hvordan man løser det, har jeg ikke nogle geniale ideer. Men jeg bidrager gerne, hvis der er noget, jeg kan hjælpe med :slight_smile:

4 Synes om

Kritik i hjørnerne slipper man aldrig for…

Forummet blev jo lavet da nogle var utilfredse over et andet forum…

Der vil altid være nogle der synes kg er et træls sted at være, men der kan være 1000 årsager til den del som ikke nødvendigvis handler om forummet…

Ingen af os opføre os pænt altid og vi kan alle være nogle strigler, men dette forum er hvad den er… og den er hvad medlemmerne gør den til…

Jeg tror ikke der kommer en løsning her i tråden, men Ingrid du er dygtig og jeg tror ikke folk har noget imod dig personligt…

1 Synes om

Der vil altid… altid være utilfredse kunder i butikken :slight_smile: Men er det butikken eller betjeningen der brokkes over eller måske en anden irriterende kunde :slight_smile:
Der kommer små “bøvser” ind i mellem på forum og det kan ikke undgås :slight_smile:
Løsning… Hmmmm måske skulle vi bare blive bedre til at tage “bøvser” med hovedet i stedet for bagdelen :slight_smile: Det kan gøres på mange måder :slight_smile:
Snik snak i hjørner løser i hvert fald intet :slight_smile: og den slags ævl kan moderation alligevel ikke løse :slight_smile:

2 Synes om

indrømmer jeg syntes det er lavt at kritisere dig for det der sker her på kattegale :cry:
Det skrevne kan være svært at forstå og ja sommetider får vi nok ikke formuleret helt så heldig som vi burde, men der burde der jo ikke være forskel på det gamle KG og det nye KG :thumbup:

Det var jo en nødvendighed med et nyt, og syntes det er kanon det store arbejde du og andre har lagt i det :thumbup:

Indrømmer det nye har krævet tilvænning, men det er jo mest fordi jeg personlig er et vanemenneske, at jeg ikke er helt så aktiv skyldes mange andre ting end kattegale,

Har jeg sagt eller gjort noget forkert eller trådt en på tæerne, så prik mig på skulderen, jeg er ikke super godt til at formulere mig på skrift, så det jeg skriver kan opfattes anderledes end jeg mente :expressionless:

1 Synes om

Nemlig!

Man skal sige til sig selv: “Hvordan kan jeg hjælpe Ingrid og de andre med at gøre Kattegale endnu bedre?”

6 Synes om

Jeg synes kattegale er noget af det mest omsorgsfulde og rummelig jeg længe har mødt online! Jeg synes der er plads til os alle med de særheder vi måtte have hver især. :blush:

Personligt foretrækker jeg at utilfredshed serveres direkte, åbenlyst og på en konstruktiv måde fremfor murren i krogene. Der må være muligt at tale om tingene. Så man må komme ud af busken eller holde sin mund. Jeg synes du gør et mega godt stykke arbejde Galath. Jeg hører så også, at du gerne vil have hjælp til moderering så det skal vi have fundet en løsning på.

Og så er vi jo bare mennesker der kan blive trikket, såret eller ramt af noget en skriver. Det er jo menneskeligt. Kunsten er at kunne vende tilbage og sige: hov det der gjorde mig faktisk ked af eller gal. Eller undskyld der løb det af med mig. Det synes jeg vi skylder hinanden herinde. Husk vi er her fordi vi har den samme store passion : vores skønne misser!!! :heart_eyes:

6 Synes om

Frida har stort set skrevet det, jeg ville - måske lige bortset fra, at jeg ville ha’ undladt “noget af” og “længe”… :wink:

Så med fare for at træde nogen over tæerne - for der er naturligvis forskel på graden af “nærtagenhed”, alt efter om man føler sig i eller udenfor målgruppen - vil jeg faktisk mene, at kan man ikke lide tonen her, må det være svært at være nogen steder?

@Ingrid: Jeg har som sagt ikke oplevet et behov for moderation, men den smule jeg har set udført fra din hånd, mener jeg til gengæld er faldet prompte, og på et passende niveau. :ok:

5 Synes om

Jeg er helt enig med @Frida og @DorteHs skriv.

Det gamle KG som jeg mødte dengang i 2011 hvor jeg startede på Forum… der var tonen noget hårdere, meget hårdere vil jeg næsten sige, sammenlignet med nu.

Jeg synes og oplever set fra min synsvinkel sjældent noget der får mig personligt i det helt røde felt… og jojo selvfølgelig er vi forskellige… men altså

Vi har supergod mulighed for moderation, og måske er de brugere der føler behov for moderationen bare ikke opmærksomme nok på at den mulighed findes? Der er jo ikke nogen der får at vide der udøves moderation andet end de involverede… er det ikke rigtigt husket?

Ingrid, du gør et kæmpe arbejde med at holde forum kørende, og det er i meget høj grad værdsat. Måske skulle der spørges ud om der er nogen der vil være med til at udøve moderation i det tilfælde hvor der kan være behov for det? Kunne det være en mulighed?

EDIT: jeg er med i nogle katte-grupper på FB, der er tonen som oftest meget meget hård og i en hel anden hårdhedsgrad (råhed måske) end her.

… og som andre også har skrevet, så er det op til brugerne hvordan tonen er og hvad man vil deltage i og vi skal huske at gøre opmærksom på hvis vi føler os trådt over tæerne. Ofte kan det være en lille simpel misforståelse som er blevet opfattet helt anderledes end det er ment… :slight_smile:

2 Synes om

Som relativt nyt medlem synes jeg personligt, det er et rigtig hyggeligt forum med en god og afslappende stemning, en masse dejlige billeder og rigtig mange spændende og lærerige indlæg.

Jeg føler mig rigtig godt tilpas herinde, og vil gerne rette en stor tak til arbejdsteamet bag. I gør et stort og godt arbejde til glæde for os brugere :grinning:

2 Synes om

Mange tak for jeres opbakning. Det betyder selvfølgelig uendeligt meget. Lad mig dog skynde mig at understrege, at ingen har kritiseret mig! I hvert fald ikke som jeg er bekendt med - dermed ikke være sagt, at det ikke kan være sket alligevel :slight_smile:

Lad mig også understrege, at indlægget ikke var en fisketur efter at blive bekræftet :slight_smile: Derfor betyder det selvfølgelig stadig alverden, at jeg kan mærke jeres opbakning. Men jeg mener det også helt seriøst - at det ikke er en god idé, at jeg er moderator - set fra flere synsvinkler.

Set fra min helt personlige synsvinkel: Opgaven som moderator er inkompatibel med samtidig at være verdens måske mest konfliktsky person nogensinde. Det belaster mig som sagt, og de gange, hvor jeg - berettiget eller ej - har følt mig nødsaget til at træde i karakter, har jeg det næsten fysisk dårligt i flere dage. Og der skal ikke særlig meget til, for jeg er jo via mine kognitive udfordringer bl.a. blevet begavet med en lav stresstærskel. Som nok er min største udfordring, og derfor vil jeg gerne generelt undgå situationer, hvor den bliver aktiveret.

Set fra “dem, der synes, KG ikke er et godt sted at være”'s synsvinkel: Det er ikke for at blive modsagt, når jeg siger, det kan være på grund af mig. Det kan være, de ikke føler sig sikre på, at de vil få en fair behandling af mig, hvis de klager over nogen eller noget. Så er der jo ikke rigtig noget, de kan gøre, når jeg er enevældig moderator. Det er heller ikke en god situation. Folk skal have en mulighed for at blive hørt - og tro på, at de vil blive det.

Set fra forums synsvinkel generelt og i forlængelse af ovenstående: Det er sikkert ikke godt for forum generelt, at have en enevældig diktator på moderatorposten. Tidligere havde vi en regel om, at der skulle mindst 2 admins til at træffe en beslutning. Det var både for at beskytte brugerne og for at beskytte admins. En slags garanti for, at man ikke traf beslutninger, der var baseret på personlig modvilje hos en enkelt admin. At det så i hvert fald til slut var umuligt at praktisere, fordi vi var for få og aldrig var logget ind samtidig, er en anden sag. Princippet var godt nok.

Så hele mit indlæg var et reelt oplæg til at diskutere, hvordan vi eventuelt kan finde en løsning, der tilgodeser alle - også mig. Mine bevæggrunde er sikkert mindst 75 % egoistiske, det skal der ikke være nogen tvivl om.

Jeg vil tilføje, at jeg ikke som udgangspunkt har et problem med, at folk “leger admin”, som det hed på gammel-KG. Hvis nogen går over grænsen, må det være i orden for andre at sige fra. Selvfølgelig skal man ikke kaste sig over hinanden i vilde skænderier, men en vis grad af selvjustits må være tilladt, uden man skal straffes for det. Og har man ikke lyst til at sige fra offentligt, så kan man gøre det ved at markere et indlæg med et rapporteringsflag.

Vil det eventuelt være en idé at oprette en tråd med nogle indlæg, hvor man så kan sætte flag af hjertens lyst for at se, hvad der sker? Så vi kan vænne os til at se systemet i brug på en ufarlig måde?

5 Synes om

Men vil du gerne have nogen til at hjælpe dig med at være moderator, så du slipper, eller? :slight_smile:

2 Synes om

Din opgave som leder er at sørge for, at nogen modererer. Det betyder ikke, at du skal gøre det selv. Lad vær med selv at moderere. Bare puf til de andre moderatorer.

2 Synes om

Jo, men det kræver jo, at der er nogen at puffe til :slight_smile: Det er der ikke lige nu, og det har stået på min todo-liste i lang tid. Men så gik det jo egentlig meget godt, og så har jeg ikke fået mig taget sammen til at gøre noget ved det før nu.

Jeg ville gerne selv være helt fri, for det er ikke en opgave, jeg er god til eller håndterer særlig godt. Som minimum ville jeg gerne, at der var en mere. Og så ville jeg gerne have flagsystemet i spil. Det er ikke, fordi jeg opfordrer folk til at sætte flag til højre og venstre. Måske er der bare virkelig ingen, der har haft behov for at sætte flag. Det er bare ikke helt det, jeg hører.

Men som sagt har jeg heller ikke noget imod, at alle til en vis grad fungerer som moderatorer ved at sige fra, hvis grænserne bliver overtrådt. Selvfølgelig på en ordentlig måde - ellers går man jo selv over grænsen, og så bliver der pludselig dobbelt arbejde til moderatoren :wink:

4 Synes om

LIge nu foregår der en meningsudveksling i fototråden uden katte, som jeg personlig synes blev meget skinger, og den ender med at vedkommende der lagde billedet op slutter af med en ked-af-det-smiley. Det forstår jeg godt, jeg synes at der er et par stykker der går over stregen i deres meninger.

Jeg afslører gerne at billedet af @Coon_Danica billedet af barnebarnet på hesten. Jeg synes at @velfa og @Bidt_af_en_gal_kat og der var vist en mere (tænke tænke) går over stregen ift. at føre et temmeligt skingert tonefald. Ja, det er med fare for at få hug, men jeg synes de skriverier ligger lige til højrebenet ift. hvordan man formulerer sig ift. om andre mennesker bliver kede af det. Også er det uanset hvem der måtte have ret.

EDIT… og da jeg bare lige nu har en kort pause i laboratoriearbejdet bliver det et indlæg i stedet for at bruge flagsystemet… for det har jeg ikke lige tid til at lure hvordan virker lige nu…:slight_smile:

2 Synes om

jeg hoppede ud af samtalen, da det blev klart at de to ikke opførte sig som voksne mennesker, som ikke læste hvad det var jeg egentlig skrev. Jeg føler mig ikke trådt over tærene. Synes bare det er ærgeligt man ikke kan have en rolig og saglig diskussion om emnet uden at folk kører op i en spids. Oh well, Jeg tager ikke emnet op igen, da jeg ellers bare får hug for at udtrykke min mening. Gider ikke det drama. Det var katho der var den 3. der deltog i den skingre tone. @Vipstosen
Når det er sagt så vil jeg ikke have mere med sagen og gøre. For mit vedkommende er den slut og ovre.

@Bidt_af_en_gal_kat
Du var omtrent ligeså dygtig til ikke at læse hvad vi andre skriver.

Jeg har skrevet til Lisbeth. Det var bestemt ikke meningen, at gøre hende ked af det.

1 Synes om

Jeg er helt enig i, at debat skal føres i en ordentlig tone, men omvendt, så mener jeg også der skal være plads til debat - for hvad er ellers formålet med et debat-forum…?
Jeg deltog selv i den omtalte dialog, så kan nemt være i scope for ovenstående kritik - uagtet, at jeg ikke mener at have været skinger eller “uvoksen” :slight_smile: - og i så fald beklager jeg at have trådt nogen over tærene.
Men bør vi ikke også passe på, at det ikke bliver pænt, at vi reelt kvæler debatten, og ender op i rent roseklub-regi?

5 Synes om