[QUOTE=DK Sugieh;829198]Spændende debat 
Jeg kan ikke hidse mig op over stor aldersforskel, hverken den ene eller den anden vej, så længe det datende par synes det fungerer og er dejligt.
Jeg vil personligt ikke have en meget yngre kæreste. En af grundende er, at en mand der eks er 10 år yngre end jeg sikkert på et eller andet tidspunkt ønsker sig noget afkom. Det hverken kan eller vil jeg kunne give ham, så allerede i det tilfælde, vil forholdet have en “begrænset levetid”.
Og så er mænd altså bare generelt mere tiltalende (for mig) når de er 37+ ;)[/QUOTE]
Parforhold og sociale normer vil vel altid vække interesse. Og pressen kan altid bruge stof, der sælger - det, der får folk op af lænestolen for at købe avisen/bladet.
Sugieh, mht yngre mænd og at få børn:
En anden kirkesanger og jeg vendte emnet, fordi vi oplever mænd over 40 (eller yngre endda) som lidt satte. De ønsker et hjemmeliv, og har mistet lysten til at komme ud og opleve noget.
Så kigger man efter de yngre mænd.
Veninden og jeg har begge vikarieret i en hel del kirker i Storkbh, og snakken går altid livligt i korværelset. En hel del af sangerne er studerende, fordi de har så lidt undervisning (og dermed forpligtelse i hverdags-dagtimerne), at de kan tage bisættelser og andre kirkelige handlinger i ugens løb.
Så kan man slå ørerne ud blandt de unge mænd.
De unge tenorer og basser - jeg skal ikke kunne sige, om det er en ren musiker- eller sanger-trend - de vil være fædre!
Det er simpelthen en del af deres umiddelbare fremtid, dem på 20 - 25 år: At stifte familie.
Det er stik modsat, hvis de er lidt ældre. Dem på 25 - 35 (groft sagt), de er komplet uinteresserede i faste forhold. De går i byen, drikker, og scorer. Evt med et sideblik på en kommende mor til deres børn.
Derpå retter interessen sig igen mod at “slå sig til ro” og stifte familie. Og have et hjemmeliv med en kone, der kan være mor og lave mad.
Så vidt mine jungletrommer gennem årene.
Det er muligt, at f eks TV-serie producenter griber en tendens og serialiserer den, fra Cougars til Christian Wisteria Lane (eller hvad de nu hedder).
Men de gange, hvor jeg har set en moden kvinde i forhold med en ung mand, så har det røget fløjten, når han vil til at være far - og når hun er så gammel, at selv den største skønhed forgår.
Omvendt kan den unge kvinde, der begynder et forhold med en meget ældre mand, godt droppe ham for en yngre fyr - fordi hun vil have børn (kunne godt nævne et par navne fra ballet- og operaverdenen i DK). Men om det holder… :?
Jeg er forbløffet over, hvor lidt kvinderollen har ændret sig i mændenes optik:
1: Som ung er hun interessant som potentielt smuk mor til hans børn.
2: Som voksen/yngre også, hvis hun har født ham børn.
Derpå forlader han hende muligvis for en yngre kvinde, som han så får barn/børn med.
3: Den voksne/modne kvinde kan være et seksualobjekt for en tid.
Men kvinder over 50? Nix. Samantha i serien SatC er en underholdende myte.
Og Carrie, hovedpersonen i samme serie? Billig dulle, ikke en, man gifter sig med, og slet ikke at tage alvorligt (hvordan skulle mændene også det, når hun ikke tager sig selv alvorligt, men ter sig som en skolepige, da hun får en eller anden orden/statuette).
De mænd, der er ude over stadie 1 og 2, og har (voksne) børn, kan ønske sig ungdom nr 2 uden alle de forpligtelser.
Det finder jeg helt i sin orden.
Og det er kun godt, at det er blevet socialt acceptabelt for kvinder at gøre det samme.
Nota bene: Kvinder kan kun gøre det, hvis de allerede har vist, at de kan være kone og mor. Ellers er vi henne ved “Samantha” igen. Den Man-eater, der bare er latterlig.
Der, hvor kæden hopper af for mig, det er, når partnerne er i forskellige livsfaser. Eksempel: Tony Curtis var vist sidst i 60erne, da han fik sig en 17-årig på armen. Pinligt! Hun var jo knap voksen, og han var på vej til at være gammel, undskyld, ældre.
Nå, nu må jeg vist henholde mig til Kardemommeby-loven:
“Man må ikke plage andre, eller sætte livet til, og i øvrigt må man gøre, som man vil”.
Viise ord 
:D[/QUOTE]
)
