[QUOTE=Mega;714804]Har Ruth også svært ved at spise? Man trækker jo vejret gennem næsen, når man spiser.
Hvordan stiller dyrlægen sig til evt. at vente med at operere, til hun er udvokset?[/QUOTE]
Jeg talte lige med Margrethes opdrætter og hun spurgte mig også om der var mulighed for at vente til hun er udvokset… men hun har ikke noget særlig sjovt “killinge/ungkatteliv” sådan som det er nu. Mht. mad så har jeg faktisk observeret at hun har ændret spisemåde den senere tid (havde dog ikke tillagt det nogen betydning…) - hun tager langtid om at spise , tager gerne maden ud af skålen og spiser den af flere omgange… og der kommer “jeg sluger luft” lyde…
[QUOTE=DK Lindvig;714821]Jeg render pt. rundt med en monster-forkølelse, hvor min næse er stoppet.
Generer det mig? … ja af h. til.
Det er anstrengende at spise, tale, bevæge mig osv.
Om det samme gør sig gældende for en kat med tilstoppet næse kan jeg selvfølgelig ikke vide, men tanken er da nærliggende.[/QUOTE]
Der er ingen tvivl om at det ikke er skønt for hende! Så at vente til hun er voksen er ikke en mulighed sådan som det ser ud nu…
[QUOTE=MiSi;714827]Nu håber jeg, at perserfolk ikke bliver sure på mig, når jeg åbenlyst fortæller om mine oplevelser med tilgroede næser på persere.
Ja, min nu 12 år gamle Leise blev næseopereret, da han var knap 9. Han “snorkede” lidt, da jeg fik ham, men i løbet af et års tid groede næsen helt til. Dels kunne man se det, og dels blev han sjaddervåd på brystet, når han drak, fordi han jo samtidig skulle trække vejret gennem munden. Og han drak meget, man får jo tør mund, hvis man trækker vejret gennem den.
Karlslunde Dyreklinik lavede den første operation (Mogens Aalund), den var meget diskret og blot med normale næsebor, jeg ville kunne kunne udstille ham uden at nogen ville bemærke noget
. At han så ikke vil vinde pga andre træk, er noget andet. Jeg har ham på hobbyudst. indimellem, fordi han er en god ambassadør for katte i det hele taget. Det er utroligt, hvor mange fordomme, man kan få manet i jorden, når snakken går under mødet med “den ægte Garfield”.
Næsen voksede til igen i løbet af ½ år, jeg skrev til dem og sagde, at det havde de vist ikke gjort godt nok! Fik stor rabat på en gen-operation, hvor de havde lagt et utal af små-små fine sting for at holde dannelsen af arvæv tilbage.
Det var så på deres nyindviede, store hospital, hvor de vist ikke har haft rutine nok med den nye maskinpark. Ihvertfald måtte han genindlægges til observation i en hel uge, blot et par dage efter den 2. operation, for han fik subkutant emfysem (mærkes som “knitrende” bobler under huden, lidt som bobleplast). Muligvis har de overventileret ham, eller brugt for stort eller for hårdt intuberingsrør, for hans luftrør var beskadiget.
Se evt. artiklen her:
http://www.vspnet.dk/images/files/images/intubere.pdf
Stakkels manse!
Det er helet fint op alt sammen, og han har stået 2 tandoperationer igennem. Efter den seneste har han kun taget 400g på, og pelsen er tottet, men vi var på tanddyreklinikken i forb, m deres nye laserprojekt, så der er fagfolk inde over.
Skal lige nævne, at man desværre stadig ser - sjældent, men det sker - persere med luftvejsproblemer. Der bliver, her ca 30 år efter de der skandaler i 80erne (som jeg kun husker vagt), stadig født persere, hvor de dårlige gener pludselig dukker op igen. Det er som sagt sjældent, men jeg kender ihvertfald een meget smuk perser, som er et slemt tilfælde. Han blev næse-opereret i flere omgange, og det hjalp ikke, for det viste sig, at luftvejene var forsnævrede helt ned til lungerne.
Leises mor var, så vidt jeg husker, importeret fra USA, og når jeg nu ser på fotos af hende, så ser hendes næsebor meget lukkede ud. Jeg har mødt hende, da jeg hentede Leise, men lagde ikke mærke til noget, jeg kendte slet ikke til problemet.
Det kan så undre mig, at hospitalet ikke har tjekket sådan noget, men bare opereret i næsen og gået ud fra, at det var nok. Måske er det det normalt, og måske er det sådan for hunde. Jeg lader mig fortælle, at i nogle hunderacer er der rigtig mange, der bliver næse-opereret.
Så jeg vil anbefale dig:
- få tjekket, hvor stor skaden er. Der findes fiberskoper a la dem, man kigger folk i næsesvælget med, hvor man kan se vej ned til, og gennem luftrøret, hvis det ikke er forsnævret.
- hvis luftrøret er OK, så stå fast på, at katten skal have den helt store, udvidede udgave af operationen, hvor der bliver lavet næsefløje. Så er man, så vidt jeg ved, sikker på, at det ikke kan gro til igen. Katten kan så ikke udstilles, men det vil du vist alligevel ikke?
Idag har han af og til lidt lyd på vejrtrækningen. Næseborene virker lidt mindre, men der er stadig godt “hul igennem”, så at sige. Han leger glad og ivrigt trods sin alder. 12 år er åbenbart en meget høj alder for en perser, men Leise er “still going strong”.
Men hans historie gør, at jeg altid spørger mig for om et opdræt, hvis jeg ikke kender dem i forvejen. Det er der nogen, der ikke kan lide, men som “forbruger”, katte-køber, der gerne vil sikre mis et godt og langt liv, fordi man jo kommer til at elske dem højt, så føler jeg, at jeg bør orientere mig på forhånd.
Og så er der forresten masser af spændende læsning her:
http://www.vspnet.dk/faglig-artikler[/QUOTE]
Nej hun skal ikke udstilles - hun skal bare kunne få luft! Jeg vil henvende mig til dyrlægen og høre om det er muligt hos dem med undersøgelsen + den store operation…
Men først vil jeg lige smutte til møde på min farmors plejehjem og så tale med Ruths avler senere…
(
