Næste fase i projekt baghave

Ja, der er masser af delprojekter i støbeskeen - også nogle i hvert fald foreløbig ganske urealistiske nogle af slagsen. Derfor har jeg kaster mig over beplantning foran naboens skur og 2 små træer. Det er i virkeligheden slet ikke så nemt endda :blegne:

Så jeg tog en tur på planteskolen i dag for at få lidt rådgivning, og enden på det blev, at der skal plantes buskroser foran naboens skur. Det kan nok også fratage fremmede katte lysten til at springe ned i haven.

Og så fik jeg en liste med træer, jeg skal finde ud af på en eller anden måde at vælge imellem.

Kriterierne er, at de skal være små, og at kattene skal kunne kravle i dem - på lidt længere sigt. Jeg skal jo have mulighed for at fragte dem hjem, så det nytter ikke med et fuldt udviklede træer :slight_smile:

Da jeg kom, troede jeg, det skulle være opstammet magnolie og japansk hængekirsebær. Men nu kan det også ende med at blive et paradisæbletræ. Eller måske en blodblomme. Stadig opstammet. En magnolie er bare så meget indbegrebet af fynsk forår. Men det betyder selvfølgelig også, at alle andre har dem, og måske er der ikke så mange, der har blodblommer.

Når jeg har tænkt opstammet, er det, fordi hængebirken i forhaven jo trods sin ringe størrelse fint kan fungere som klatretræ for bl.a. Lillemissen. Men måske er det ikke nødvendigt?

Det er heller ikke, fordi det er nemt at vælge roser. Men jeg vil gerne have mange farver og masser af duft, så de kan tiltrække nogle bier. Det er også derfor, træerne skal være blomstrende træer.

Øvrige haveentusiaster må hellere end gerne kaste sig ind i kampen her og komme med gode råd og kommentarer.

4 Synes om

Buskroser er jo et lidt vidt begreb, for de findes i forsk. størrelser. Så hvilken størrelse er vi ude i?

Blodblomme er fantastisk flot. Vi har en kæmpestor en på vores fællesareal her hvor vi bor, den er SÅ vanvittig smuk når den blomstrer.

Har du tænkt ift. træer buske at der også finde nogle stykker der vinterblomstrer? Fx. kejserbusk
image
image

1 Synes om

En af de ting jeg ville ønske at jeg havde fået plantet herhjemme er en syren - jeg ELSKER dem og duften af forår. Jeg valgte dengang en ribes, fordi den var barndommes forårsblomstring, men har fortrudt det gevaldigt fordi den godt kan forveksles en del med lugten af kattep*s :rolleyes2:

2 Synes om

En ting du i hvert fald SKAL tænke over, er hvor stort træet ENDER med at blive. Den almindelige magnolie, Magnolia soulangeana, kan jo blive et KÆMPE træ! :open_mouth:
En anden ting - du har så vidt jeg husker meget vand i haven her om vinteren - det skal træet OGSÅ kunne tåle.
Så det er i hvert fald lige to ting, du skal have i mente…

1 Synes om

Det talte jeg også med dem om. De må gerne fylde og blive store, men så kan jeg klippe dem til, så de ikke når op at røre ved strømmen øverst på skuret.

Den så virkelig fin ud på de billeder, jeg så. Og så kommer der jo også - hvis man er heldig - frugt på. Jeg ved ikke, om det er frugt, der kan bruges til noget. Men insekterne vil sikkert synes om det :slight_smile:

Nej, det vidste jeg ikke. Den ser godt nok fin ud med sne på de lyserøde blomster :slight_smile:

En syren kan man ikke undvære :rock: Men jeg har en i forhaven. Derfor vil jeg hellere have noget andet i baghaven.

Det er nemlig 2 meget vigtige parametre!

Jeg fortalte om jordbunden og om det høje grundvand etc. Det var et kriterium - at træerne og for den sags skyld roserne skulle kunne tåle det. Så det tog hun højde for, da hun viste mig de forskellige typer.

Mht. højden var det også et kriterium, jeg nævnte. Ikke bare højden, når jeg købte det, men også, at det blev ved med at være småt - eller at jeg uden at ødelægge træet kunne beskære det til den ønskede højde. I hvert fald nogle af de opstammede træer ville ikke vokse mere i stammen. Det var kun kronen, der ville udvikle sig.

Jeg kiggede bl.a. på en meget fin, næsten postkasserød magnolie, som - ih, nu fløj der lige en bi forbi mit vindue, det ER altså ved at blve forår! :slight_smile: - som var opstammet og til at styre.

Forår for mig er jasmin og forsythia.
Det er buske som får (kan få) tykke nok stammer til katteklatring.

Jasmin kender jeg som villigt voksende, ved faktisk ikke jordtype til dem og den kunne se vældig fin ud foran naboens skur.

Det jeg tænker som største forhindring er de mængder af vand som din have har tendens til at samle.

1 Synes om

Mht insekter og blommer, så husk at dem der bliver tiltrukket allermest er hvepsene :slight_smile:

1 Synes om

Ja, det er også derfor, jeg egentlig havde valgt frugttræer fra. Men hvis nu jeg kommer til at forelske mig i blodblommer og paradisæbler, så må jeg jo nok affinde mig med dem. De har jo også en plads i fødekæden og biodiversitet og alt det hejs :wink:

Nu er der jo ingenting i haven i forvejen, så der kan sikkert også blive plads til både jasmin og forsythia et eller andet sted. Med mindre de er giftige? Men jo mindre ujævn græsplæne, jo bedre. Og jo flere planter, jo mere vand kan de vel også suge, hvis det endelig er …

Det vil ikke være så godt at sætte noget med tykke grene, som kattene kan klatre op i, foran naboens skur :slight_smile:

mine forældre har altid haft både jasmin og forsythia og katte; jeg er ikke bekendt med at katte er gået til på den konto.

Begge buske kan klippes og rimeligvis formes, så ja de kan holdes i en størrelse så de ikke bliver brugt til afsæt.

1 Synes om

Jeg er rigtig glad for frugt buske og træer - de giver godt at spise både til mig og insekter/fugle. De blomstre også smukt om foråret.
kattene vil få meget mere glæde af haven med mere beplantning - det giver gode skjulesteder, og flere byttedyr :slight_smile:
Har ikke haft problemer med kattene/og stik - skal kun lige passe på unge hankatte deres første forår/sommer. Gennem alle årene er det blevet til et pote stik og en overlæbe stik. Så tænker risiko er den samme ved at man har lidt mad/drikke udenfor.

Har set nogle fine fotos også af opstammet stikkelsbær - det er måske ide? Træer skal være ret store for misserne kan klatre i dem - så måske bygge klatretræ og så vælge noget der kan gro op ad?

2 Synes om

stikkelsbær buske, ribs, solbær eller hindbær der foran vinduet ville være rigtig fint?

1 Synes om

du kan også købe planter på nettet - så får du dem leveret.
egentlig er det jo bedst at planet om efteråret - men det er lykkedes for mig også om foråret - dog skal man give hindbær en chance til næste år selvom de ser helt døde ud…de foretrækker vist efterår…

1 Synes om

hvad med at plante på græsplæne også? buske - og så lave små græsstier rundt. det kunne være hyggeligt og få have til at se større ud

1 Synes om

Faktisk har jeg overvejet et område med blåbær og så med tranebær som bunddække. Den kombination har jeg set et eller andet sted, og begge planter er nemlig glade for den type jordbund, som jeg har. Plus at jeg faktisk er glad for blålær. Generelt er jeg nemlig ikke særlig vild med frugt, så det er også derfor, jeg ikke har frugttræer og -buske øverst på listen.

Jeg er helt med på, at der skal være planter og buske i haven også for kattenes skyld. Det er faktisk især for deres skyld, jeg kaster mig ud i projektet i den her helt umulige have. Og de får også noget andet at kravle i. Jeg er klar over, der kommet til at gå et stykke tid, før nyindkøbte træer kan bruges til den slags :slight_smile:

Det er præcis, hvad jeg har tænkt mig at gøre. Jeg er bare nødt til at tage lidt ad gangen, så derfor har jeg valgt de andre ting ud først :slight_smile:

denne tv serie kan måske give inspiration - hvis du har netflix?

https://www.netflix.com/gb/title/80232852

1 Synes om

Mht. hvepsene er det ikke så meget kattene, jeg tænker på - men mere mig selv. Jeg har noget, der nærmer sig en hvepsefobi :yikes: Når det er sagt, så er Asani blevet stukket engang og havde en hævet pote. Det var nu ikke noget, han gjorde et nummer ud af.

blåbær er også super guf - det har jeg desværre ikke jord til.

frugt man går og nipper fra haven er bare meget bedre end alt andet :wink: og i værste fald så er umodne bær ret godt kattelegetøj!

jeg har flere katte hvor sommerens højdepunkt er at lege med mirabella

1 Synes om

Øv det er også træls - jeg ser nu sjældent hvepse - men Eva har ret når blommer er højmodne så kommer de. Men flest hvepse ser jeg nu på plankeværk hvor de henter ‘byggemateriale’ og det må de også godt.

1 Synes om

Jeg er meget glad for min bærmispel - Amalancia.
Det er en busk/træ som blomster i maj med små hvide blomster, og som har det smukkeste efterårsløv. Men det bedste er bærrene - for fuglene elsker dem.

2 Synes om

Du kan få en sommerfuglebusk helt gratis her hos mig, hvis sådan nogen kan flyttes :slight_smile:

1 Synes om