Napoleon Cats

Er der nogen af jer, der kender denne race??

http://www.chocolatecats.com/breeders/napoleon-breeders.htm

De ER godt nok lidt små…

Hmm… de ligner dværgkatte… Tænker om det virkelig er et ideal at opdrætte efter :?

Er det ikke den der kortbenede, fremavlede vanskabning der kaldes Munchkin…

Det tror jeg Felis, det ligner da den, ikke lige noget for mig, den ser underlig ud med de lave ben.

Nja - det er en blanding af Munchkin og Perser… ikke at det gør sagen spor bedre! :thumbdown:

Jeg græmmes på min races vegne :frowning:

er jeg den eneste der ikke kan se nogle billeder af de katte på linket?

næ jeg kan kun se de små billeder på forsiden.
Kliker du rundt på sitet, er det kun “rigtige” perserkillinger.

Måske de ikke har flere af de komodebenede varianter.

Og læser man standarden for Munchkin, så sidder der sikkert også nogle opdrættere indenfor den race og græmmer sig… Ticaeo.com is for sale | HugeDomains

Napoleonskatte er “Designerkatte” - ikke blandinger… :doh:

Uhh ha, bare da ikke de kortbenede katte har nogle sundhedsmæssige problemer.

Her kan man se dem i levende live. Altså bare dværg vækst katte!

jamen for søren, den lille stakkel har jo næsten ingen ben :S

Jeg vil ikke forsvare og jeg er slet ikke særligt meget for ideen om den race, men jeg har læst at katteracerne med korte ben ikke lader til at have samme rygproblemer som gravhunde har. Men den info har jeg altså kun fra internettet.

Sad for nyligt med en gravhund på skødet, og jeg kan ikke lade være med at synes at de der korte, korte ben føles unaturligt. Og så kan jeg heller ikke lade være med at tænke at ideen med at have de små kortbenede hunde er (ikke at de skal jagte ræve, lissom, men derimod) at de ikke løber langt væk så hurtigt. Kontrol.

Jeg er altid så bekymret for de rygge, og det er jeg også på de kortbenede katteracers vegne, må jeg indrømme.

Tro mig Signe… gravhunden og andre kortbenede hunderacer er bestemt ikke lavet for at de ikke skal kunne løbe væk… de er lavet til gravjagter eller støverjagt i tæt buskads - og de kan dlme få fart på, hvis det er det der skal til!

Diskus Prolaps hos gravhund - jeg mener faktisk at DKK har eneller anden avlsrestriktion omkring dette, men gider ikke undersøge det lige pt.
I det hele taget vægtes der at avle på hunde uden rygproblemer uanset rracen - man kan jo ikke bruge en rygsyg jagthund til noget!

Hvordan det forhlder sig med katteracen Munchkin aner jeg intet om…

Munchkin er en race, som giver stor debat. Hvem der har ret er usikkert. Opdrættere og ejere siger, at katten fungerer fint - modstandere siger, at de små ben forhindre katten i at hoppe og springe og jage.

Jeg ved snart ikke…

Umiddelbart ser kattene ikke ud til at mistrives.

MVH Helle

Det kan godt være de ikke mistrives, men for mig er det ikke en kat, den ser underlig ud.

Smag og behag… Jeg synes de ser søde ud. Ligner lidt Nemos korte ben:-)

Med risiko for at blive slagtet, så har jeg såmænd ikke så meget imod Munchkin-racen længere. Jeg er ved at være overbevist om, at den fungerer, og at den har sin berettigelse, også selvom den bestemt ikke er min kop te.

Men jeg ville ønske, at Munchkin-opdrætterne ville koncentrere sig om at udvikle og forædle deres race, så jeg kunne se flere træk, der bandt dem sammen end bare de korte ben. De Munchkins jeg har set, har nemlig været meget forskellige, med blot benene som fællesnævner, og det er efter min mening langt fra godt nok. Andre mutationsracer er meget mere typefaste, således at man kan identificere racen også når dens karakteristiske mutation ikke er til stede, som fx en Manx longie eller en American Curl med almindelige ører. Dét synes jeg, at Munchkinen mangler, og det kunne opdrætterne passende arbejde på. Racen får rigtig dårligt ry, når alle mulige klaphatte absolut skal eksperimentere med at “munchkinize” Persere og alle mulige andre racer. :thumbdown:

Tja… men sådan har jeg det såmænd også med andre katteracer :smiley:
Jeg er lidt ambivalent mht Munchkins… kan ikke rigtig finde ud af, hvad jeg synes om dem!
Hunde med dværgvækst i benene har jo klaret sig forrygende i århundreder, så det burde vel også være sådan med katte :?
Hvis racen virkelig ikke har nogen problemer pgr de lave ben, jamen så er det vel bare endnu en variant indenfor arten Kat… Nej, jeg kan ikke rigtig finde ud af min mening om dem!

Igen - jeg blev meget rystet over Scottish Fold da Ann gjorde opmærksom på de smerter de har… det er virkelig synd - men ikke denne her - umiddelbart - for har aldrig mødt dem - så ser kattene fine nok ud sådan rent trivselsmæssigt…

Men Scottish fold… rystende…

Jeg syntes også den ser sød ud, men jeg syntes ikke den er pen.