Når en kat mister sin kattesamlever

Hej jeg har i gennem flere år haft Orla og Frida sammen. Orla blev aflivet pga sygdom i marts, han blev 11 år. Frida er siden fyldt 14 år. Jeg har i dag talt med en dyrlæge, fordi hun næsten hver dag kommer med nogle høje klagende lyde. Hun spiser, drikker, går på bakken og sover som normalt. Hun søger mig mere end, da hun havde Orla. Hun var meget opmærksom på Orla. De kunne godt tage nogle ture, men de var helt sikkert glade for hinanden. De lå også tit sammen.

Dyrlægen og jeg talte om, at det kunne være gigt, men dyrlægen nævnte, at det også kunne være fordi hun sørgede over Orla. Hendes klagende lyde er nemlig opstået efter hans død. Jeg har to spørgsmål som jeg håber I kan hjælpe mig med.

  1. kender I til at katte sørger på den måde?
  2. ville det være en go ide at finde en makker til hende? Jeg har været noget tilbageholdende med at få en ny kat, da jeg har tænkt, at det måske ville stresse hende, når hun er pænt gammel. Omvendt kunne det måske være godt for hende?

Vi har en kat, der nærmest blev apatisk, da han mistede sin legekammerat. Det var SÅ hårdt at se på :frowning: Han var på det tidspunkt 1,5 år, så vi valgte at få en ny legekammerat til ham.

Om vi havde valgt det samme til en ældre kat er jeg ikke sikker på. Voksne kan være svære at sætte sammen, og en killing kunne nok nemt blive for meget…

Men igen, det kommer også an på kattens sorg. Jeg vil mene at det er helt naturligt at hun opsøger dig mere, når hun ikke har en katteven.

Ja, jeg er nok ikke til megen hjælp med min frem og tilbage, men meget afhænger jo af lige netop hvordan din kat er. Jeg håber du finder den bedste løsning for hende :hjerte:

Tak :slight_smile: ja der er netop for og imod og det gør det lidt svært.

En ven ville måske være en god ide, og hvis du vælger en killing så vælg to :p, så kan Frida være med i hvad hun har lyst og bare kigge på de 2 små der leger vilde lege som gamle damer ikke orker.

Ja det kunne selvfølgelig også være en mulighed. Jeg har også tænkt på om hun ville blive glad for en halvgammel hankat, men det er måske svære at sætte to katte sammen som er oppe i årene?

Det kan være svært men behøver ikke være det. Men det kræver du kender din kat indgående OG at du finder en halvgammel kat med ligeså kendt et sind.
Jeg tænker umiddelbart 14 år er en del uanset hvor mange kontrakter man har lavet med sin kat på at den bliver mindst 30 år :wink:
Jeg tror jeg ville vælge modellen 2 yngre dyr, men det er bare svært når man ikke kender katten :slight_smile:

Tak for inputs. Jeg vil tænke lidt videre. Her er lige et foto af damen.

Jeg ville nok ikke få nogle katte til hende, hun har boet sammen med en enkelt kat hele sit liv, og jeg tror det er ham hun savner, og ikke bare en anden kat. Så uden at kende hende, så vil mit forslag bare være at give hende ekstra godt med opmærksomhed i de år hun har tilbage, og vente med at få nye til senere. Men igen, du kender din kat bedst, og hvis hun virker som om hun dagligt savner katteselskab, så er det jo noget andet :slight_smile:

Det har også selv været mine tanker indtil nu. Og måske er det i virkeligheden mere min lyst end hendes behov. Der er noget stille med kun en ældre kat, der jo sover meget. Jeg ser lige tiden an. Tak for bidrag.

Hej igen. Nu har jeg muligvis trådt i nællerne… Jeg har så ik lige brug for at høre, at det sagde nogle af jer jo :wink: jeg har mere brug for gode råd. Jeg har en tre årig kasteret hankat på prøve nu. Han har boet alene med en ung pige i en et værelses og trængte til selskab og at kunne komme ud. Frida er som sagt 14 år og præget på kat og hund. Han gik og kaldte efter sin afdøde makker. Den nye beboer kom lørdag aften, vi satte kassen på gulvet og lod ham selv gå ud. Det gik faktisk fint om aftenen, han respekterede at Frida hvæsede, hvis han kom for tæt på.

Så gjorde jeg nok den fejl at lade dem gå alene om natten. Jeg hørte de havde et sammenstød men ikke mere, for jeg faldt i søvn igen og jeg sover let. Han var i mit ekstra værelse om morgenen, hvor han havde fundet ly bag nogle kasser.

Han kom og ville gerne snakke. Frida har hele tiden signaleret at hun ikke er farlig ved at lægge sig fladt ned og endda lukke øjnene. Søndag eftermiddag bliver han mere modig og virker noget truende overfor hende.Jeg adskiller dem med en gammel netdør jeg tidligere har brugt ved sammenføring mellem hund og kat. Jeg har dem på skift inde i stuen, så de kan sprede deres dufte.

Jeg har Feliway i stikkontakten og jeg har blandet deres kattegrus lidt. Hvor længe skal jeg holde dem adskilt? Andre gode råd. Og gerne en succeshistorie. Dyrlægen jeg talte med i dag var ikke optimistisk. :frowning: Han er ellers en sød og venlig kat overfor mig.

Hej igen. Nu har jeg muligvis trådt i nællerne… Jeg har så ik lige brug for at høre, at det sagde nogle af jer jo :wink: jeg har mere brug for gode råd. Jeg har en tre årig kasteret hankat på prøve nu. Han har boet alene med en ung pige i en et værelses og trængte til selskab og at kunne komme ud. Frida er som sagt 14 år og præget på kat og hund. Hun gik og kaldte efter sin afdøde makker. Den nye beboer kom lørdag aften, vi satte kassen på gulvet og lod ham selv gå ud. Det gik faktisk fint om aftenen, han respekterede at Frida hvæsede, hvis han kom for tæt på.

Så gjorde jeg nok den fejl at lade dem gå alene om natten. Jeg hørte de havde et sammenstød men ikke mere, for jeg faldt i søvn igen og jeg sover let. Han var i mit ekstra værelse om morgenen, hvor han havde fundet ly bag nogle kasser.

Han kom og ville gerne snakke. Frida har hele tiden signaleret at hun ikke er farlig ved at lægge sig fladt ned og endda lukke øjnene. Søndag eftermiddag bliver han mere modig og virker noget truende overfor hende.Jeg adskiller dem med en gammel netdør jeg tidligere har brugt ved sammenføring mellem hund og kat. Jeg har dem på skift inde i stuen, så de kan sprede deres dufte.

Jeg har Feliway i stikkontakten og jeg har blandet deres kattegrus lidt. Hvor længe skal jeg holde dem adskilt? Andre gode råd. Og gerne en succeshistorie. Dyrlægen jeg talte med i dag var ikke optimistisk. :frowning: Han er ellers en sød og venlig kat overfor mig.

Bedste råd: Få ham afleveret igen! Kan se du har ham på prøve, og han er helt stensikkert IKKE det bedste match du kan finde til en ældre dame. Hvis du skal finde et match til hende, så er du nødt til at finde noget, der passer til hendes situation, og en ung, energisk hankastrat er IKKE bedste match man kan finde til en ældre dame på 14! Du har allerede fået rådet ovenfor, men jeg gentager gerne: 2 killinger! De kan lege sammen, og hun kan deltage eller lade være. Når de er trætte kan de putte med hende eller lade være. De vil automatisk bøje af for en voksen, når de flytter ind og langsomt blive en del af familien. Men en fuldvoksen kat vil altid skulle gennem lange og nogle gange svære forhandlinger om hvem der bestemmer hvad og hvor. Det er IKKE i hendes interesse at han er flyttet ind, det er ikke engang i din - eller i hans…
VH
Susanne

[QUOTE=Susanne W;1292500]Bedste råd: Få ham afleveret igen! Kan se du har ham på prøve, og han er helt stensikkert IKKE det bedste match du kan finde til en ældre dame. Hvis du skal finde et match til hende, så er du nødt til at finde noget, der passer til hendes situation, og en ung, energisk hankastrat er IKKE bedste match man kan finde til en ældre dame på 14! Du har allerede fået rådet ovenfor, men jeg gentager gerne: 2 killinger! De kan lege sammen, og hun kan deltage eller lade være. Når de er trætte kan de putte med hende eller lade være. De vil automatisk bøje af for en voksen, når de flytter ind og langsomt blive en del af familien. Men en fuldvoksen kat vil altid skulle gennem lange og nogle gange svære forhandlinger om hvem der bestemmer hvad og hvor. Det er IKKE i hendes interesse at han er flyttet ind, det er ikke engang i din - eller i hans…
VH
Susanne[/QUOTE]

Ok tak for svar selvom det slår :frowning: … Jeg kan godt se jeg har dummet mig. Jeg har tænkt i dag om jeg skal gøre kort proces og aflevere ham igen. I stedet for at blive ved at forsøge…

Og der er ikke noget i vejen med at dumme sig, det gør vi allesammen indimellem. Bare man prøver at få rettet op, når man har muligheden :wink: Find et par søde killinger, evt. “bare” nogle søde huskattekillinger fra et godt internat hvor du er sikker på de har været i gode hænder og er fri for underliggende potentielle adfærdsproblemer. Man KAN godt finde ny ven til en gammel dame, men det skal være meget med hendes behov in mente.
VH
Susanne

Her i huset har vi en del gode erfaringer med sammenføring af voksne katte - mest ekstremt var da 8 årige Snehvide flyttede ind hos 14 årige Milly, der tilmed havde været enekat i årevis. Det kan lade sig gøre, men kommer først og fremmest an på kattenes personligheder.

Du skulle helt sikkert have ventet mindst en uge med at sætte dem sammen, men sket er sket - og alt i alt er det jo ikke gået helt galt. Fortsæt med at holde dem hver for sig en uge eller to mere, og byt dem om mellem rummene, så de vænner sig til hinandens duft. Og når de får lov til at gå sammen, så kun under dit opsyn den første uge. Det er tilladt at hvæse og knurre og også et enkelt dask med poten, så længe det ikke udarter til egentligt slagsmål.

Senest tilkomne hos os er Bastian, som sidste år flyttede ind som 5-årig, sammen med to 8-årige Somalier. Og det er sådan set gået smertefrit…

[QUOTE=FinnFrode;1292506]Her i huset har vi en del gode erfaringer med sammenføring af voksne katte - mest ekstremt var da 8 årige Snehvide flyttede ind hos 14 årige Milly, der tilmed havde været enekat i årevis. Det kan lade sig gøre, men kommer først og fremmest an på kattenes personligheder.

Du skulle helt sikkert have ventet mindst en uge med at sætte dem sammen, men sket er sket - og alt i alt er det jo ikke gået helt galt. Fortsæt med at holde dem hver for sig en uge eller to mere, og byt dem om mellem rummene, så de vænner sig til hinandens duft. Og når de får lov til at gå sammen, så kun under dit opsyn den første uge. Det er tilladt at hvæse og knurre og også et enkelt dask med poten, så længe det ikke udarter til egentligt slagsmål.

Senest tilkomne hos os er Bastian, som sidste år flyttede ind som 5-årig, sammen med to 8-årige Somalier. Og det er sådan set gået smertefrit…

[/QUOTE]

Tak det er jo dejligt med en succeshistorie. Jeg har lige talt med hans ejer. Vi har lavet den aftale, at hun annoncer ham til andet hjem. Og samtidig ser vi, om det bliver bedre. Hun havde annonceret ham i en måned, inden jeg ringede. Så vi har måske noget tid. Vi vil også gerne forhindre,at han skal have skift mere, hvis han skal hjem forbi hende igen. Han er sådan en sød og dejlig kat, så jeg tror sagtens han kan fungere i andet hjem, hvis der ikke sker mirakler her.
Hvordan lod I jeres komme sammen efter adskillelsen den første uge?

Ps. De ser skønne ud misserne :slight_smile:

[QUOTE=Frida;1292514]Tak det er jo dejligt med en succeshistorie. Jeg har lige talt med hans ejer. Vi har lavet den aftale, at hun annoncer ham til andet hjem. Og samtidig ser vi, om det bliver bedre. Hun havde annonceret ham i en måned, inden jeg ringede. Så vi har måske noget tid. Vi vil også gerne forhindre,at han skal have skift mere, hvis han skal hjem forbi hende igen. Han er sådan en sød og dejlig kat, så jeg tror sagtens han kan fungere i andet hjem, hvis der ikke sker mirakler her.
Hvordan lod I jeres komme sammen efter adskillelsen den første uge?[/QUOTE]

Vi ventede faktisk to uger, fordi han var nykastreret, da vi hentede ham, og han skulle lige have dampet alle hankatteduftene af… Men da dagen kom, blev Bastian bare sat ud på gulvet og så blev der ellers kigget, hvæset og brummet - og kigget endnu mere. Vi holdt meget øje med kropssproget, men der var aldrig fare på færde.
Jeg har beskrevet det i tråden "De første 10 dage med Bastian" - desværre mangler billederne her på KG for tiden, men de er også på Flickr, hvor du bare skal bladre helt tilbage til starten i Bastians album. :slight_smile:

[QUOTE=FinnFrode;1292521]Vi ventede faktisk to uger, fordi han var nykastreret, da vi hentede ham, og han skulle lige have dampet alle hankatteduftene af… Men da dagen kom, blev Bastian bare sat ud på gulvet og så blev der ellers kigget, hvæset og brummet - og kigget endnu mere. Vi holdt meget øje med kropssproget, men der var aldrig fare på færde.
Jeg har beskrevet det i tråden "De første 10 dage med Bastian" - desværre mangler billederne her på KG for tiden, men de er også på Flickr, hvor du bare skal bladre helt tilbage til starten i Bastians album. :)[/QUOTE]

Ok. Vi må se ad fremtiden bringer her. Ærgerligt man ikke kan se de billeder fra Bastians første dage. Jeg synes også det er svært at skrive indlæggene? Jeg skal virkelig banke i tastaturet. :frowning:

Man lærer jo af sine fejl!

Jeg synes det er svært at råde dig når jeg ikke kan se kattene i dit hjem - og se deres opførsel og kropssprog.

Personligt hælder jeg til at aflevere ham tilbage som du allerede skriver om. Man kan godt sammenføre voksne katte, men det kan kræve et stort stykke arbejde og det afhænger fuldstændigt af den enkelte kats sind. Du kan risikere at det sammenstød de tilsyneladende (udfra hvad du skriver), sidder for godt fast i hukommelsen på dem begge og det kan være svært at komme videre derfra.

Jeg ville nok forsøge igen med enten 2 killinger som foreslået, eller en anden kat som hviler fuldstændig i sig selv og som i alder er noget tættere på din egen dame. Jeg synes det alderspring der er imellem dem er for stort - jeg ville ikke selv turde prøve sådan en forskel af med de katte jeg har i hjemmet her. Der er mange forsk. meninger om hunkatte og hankatte sammen. Måske er det ikke en hankat, men en hunkat du skal have fat i ? Der er i hvert fald noget forskel på deres adfærd her i huset (3 kastrater og 2 fertile hunkatte).