jeg har tænkt over noget de sidste par dage efter at vi fik daffy aflivet.
hvor hurtigt dør en kat når den blir aflivet.
da vi lagde daffy til at sove, var han væk i løbet af 2-3 sek, dr dyr nåede knap at sprøjte sovemiddel ind før det var slut.
45 min før var daffy helt i vigør og ville flå den legetøjsmus jeg legede med ham med.
men det skyldes nok hans organer var svage og da jeg legede med ham brugte han det sidste krudt han havde tilbage
Da min mors gamle kat (16 år) blev aflivet for nogle år siden, tog det temmelig lang tid før han gav slip.
Dyrlægen sagde at det var pga hans kredsløb slet ikke fungerede.
[quote=PiaR;524848]Da min mors gamle kat (16 år) blev aflivet for nogle år siden, tog det temmelig lang tid før han gav slip.
Dyrlægen sagde at det var pga hans kredsløb slet ikke fungerede.[/quote]
underligt for vores dyrlægen sagde at det var fordi daffys kredsløb var så dårligt at det gik så hurtigt.
skal så lige sige at daffy fik sprøjten direkte i hjertet
Loppe blev også stukket i hjertet.
Jeg ved det ikke.
Jeg er så fej at jeg ikke kan gå med når de skal sove ind.:surrender1:
Tommy må gå den tunge gang hver gang.
Jeg har en eneste gang været med og det var i sommer da Matador skulle sove ind.
Jeg syntes at det var forfærdeligt, han ville bare ikke give slip selv om han var så syg.
Jeg bliver ved med at bebrejde mig selv og tænke at måske var han ikke så syg som de sagde…
Åh nu tuder jeg igen, jeg elskede den kat og jeg ved hvor svært du har det nu.
hilsen Lisbeth
Nogen gange går det hurtigt, andre gange tager det lidt tid…
Det vigtigste er at dyret bliver aflivet og konstateret “dødt” før man går.
Jeg har prøvet at de døde med det samme nærmest, og hvor de liiige skulle have en lille dosis mere/eller lidt mere tid…
Det værste er næsten når man ved at dyret er bedøvet og sover, og har fået den aflivende sprøjte og man så stadig ser bevægelser i pels og knurhår. Også selvom jeg ved at det blot er reflekser og nerver rent biologisk. Så er det ubehageligt at se på… 
De gange jeg har deltaget i aflivning, har katten først fået en alm bedøvelse, som til fx operation. Herefter bliver den dødelige gift enten sprøjtet ind i en åre eller direkte i hjertet. Til sidst lytter dyrlægen efter hjertelyd, hvorefter katten konstateres død.
Som regel sover katten jo hurtigt pga bedøvelsen, men en enkelt gang havde dyrlægen meget svært ved at finde kattens årer pga sygdom.
Selve bedøvelsen kan også variere i tid. Har oplevet at der gik op til 3-7 min med en ilder, og ca 4 sekunder med en anden…
Når mine katte er blevet aflivet, har de først fået et prik i låret til at falde i søvn på.
Først når de sover (går ret hurtigt), har de fået den aflivende sprøjte enten i en åre i forbenet eller direkte i hjertet.
Jeg har altid selv stået ved siden af dem lige til det sidste og ikke oplevet “reflekser”.
Ved helt små killinger gives den aflivende sprøjte som regel direkte i leveren, som er stor på en killing, og de dør så godt som med det samme.
Tak, Hanne.
Når jeg læser tråden, tænker jeg, at det eneste rimelige må da være at bedøve først, så katten sover ind.
Det var en smule skræmmende, da Gia i sommer blev bedøvet før tandrens, og jeg var alene med hende, mens hun faldt i søvn - så bar jeg hende selv med ind i operationsstuen og var hos hende hele tiden. Jeg var stensikker på, at hun ikke led eet sekund, og kunne spørge om alt i hele forløbet (tak til Jens Ruhnau og co - helt, helt trygt forløb hele vejen).
Uden videre parallel, så ville jeg nok insistere på noget lignende, den dag min store, dejlige missepige ikke er sig selv mere.
Bedøvelse, der skal virke ordentligt, og først da…
Hvornår det bliver, må hendes helbred afgøre.
Lige nu er hun rask og stærk og sund, jeg håber på mange flere glade år med hende 
[quote=Mega;524893]Jeg har altid selv stået ved siden af dem lige til det sidste og ikke oplevet “reflekser”.
[/quote]
Jeg var så inde til en sen lørdags aflivning med en ilder for godt og vel 3-4 uger siden. Hvor knurhårene “flimrede” i nogen minutter mens ilderen var død…
Jeg har bestemt heller ikke oplevet det på alle mine aflivninger… Men ind imellem ses det.
Aller tydeligst når man f.eks afliver mus derhjemme, de “twitcher” temmelig meget… (Har haft et lille “barferi” til ilderne engang)
Men som skrevet… Det er ikke hver gang det sker… Min oplevelse/erfaring siger godt hver 5 eller 6. Men det er nu også mest ildere jeg har været med til professionelle aflivninger på. >Heldigvis< ikke så mange katte…
(og lige hvis man skulle undre sig. De er stendøde… Det er kun nerve reflekser…)
Tja, om vi mennesker dog bare kunne slippe herfra lige så humant når tid var…istedet for lidelser, smerter og uværdighed. Men det er nok en anden diskussion.
Synes mine katte døde meget hurtigt da de blev aflivet, men jeg har aldrig ville overvære det. Ventede pænt udenfor til dyrlægen kom og sagde at nu var den død.
Synes det er forfædeligt når man bagefter går med sin tomme transportkasse, det er næsten ikke til at klare…
Jeg har været ude for en aflivning, hvor det tog lang tid. Det er mange år siden, men som jeg husker det, havde han åbne øjne og ligesom kæmpede imod. Det var ret traumatisk. (Også fordi vi slet ikke havde forventet aflivning, da vi tog til dyrlæge)
Vi fik aflivet en langhåret huskat for 4 år siden.
Alonso, som katten hed, var blevet påkørt og trods dyrlægens store indsats (over flere gange i løbet af weekenden), kunne katten ikke reddes.
Den var, og ville forblive, lam i bagkroppen.
I samråd med dyrlægen valgte vi, at Alonso skulle have lov til at sove ind.
Han fik først en indsprøjtning med alm. bedøvelse.
Da han var bedøvet, og således uden smerter, stod min mand og jeg og tog pænt afsked med Alonso.
Dyrlægen var ualmindelig sød, og sagde at vi bare skulle tage os den tid, vi skulle bruge.
Alonso fik endnu en indsprøjtning (en overdosis af bedøvelse - mig bekendt) og herefter kunne vi se, at han langsomt gav slip.
Vejrtrækningen blev langsommere … og efter kort tid (10-30 sek) stoppede den helt.
Vi forlod stortudende 
dyrlægen via en bagdør.
Endnu en venlig gestus fra vores søde dyrlæge, der forstod vores sorg.
MEN - selve aflivningen husker jeg som både human og værdig om sådanne ord kan bruges.
:rip: Alonso - du skønne, skønne kat.
Da Devouee skulle herfra blev der lagt et venflon i forbenet, hvor først bedøvelsen kom ind, så hun sov tungt og bagefter det lilla stads…
hun var væk på 10 sekunder efter han sprøjtede det sidste ind.
og ja - jeg forlod også dyrlægen ud gennem bagdøren…
Da min huskat Charlie skulle aflives pga påkørsel af bil, mener jeg at han fik sprøjterne gennem forpoten… er dog ikke helt sikker… Igen, først sovemiddel og så det til at stoppe hjertet med… Jeg blev derinde med ham til hvert sidste sekund hvor jeg derefter da han var sovet ind, tog ham op til mig og lagde ham i mine arme som han elskede at ligge.
Min lille skat blev kun 1½ år… og nu tuder jeg igen selvom det er over 2 år siden
:rip:Mors lille skat…
De dyr jeg har måttet få aflivet, fik først en bedøvelse og dernæst den sidste sprøjte, når bedøvelsen virker. Jeg har altid været med til det sidste, da jeg er overbevist om, at mine dyr føler sig trygge sammen med mig og jeg har ikke kunnet bære, at skulle gå fra dem i deres sidste levende tid. Jeg har holdt dem, aet dem og kysset dem, indtil jeg var sikker på de var gået over på den anden side. Det gæler for både mine hunde og katte.
Og ja, selvfølgelig har jeg grædt som pisket, når jeg er gået fra dyrlægen med enten et tomt halshånd eller en tom transportboks…
Dette er blandt andet en grund til jeg ikke kan lide hvis katten bliver alt alt for tyk.
Da jeg fik aflivet Leander, havde han i en periode nærmest spist non stop. Vi prøvede alle mulige slanke metoder, men intet hjalp, så da mis vejede 15 kg sagde jeg stop og han fik fred.
Leander fik først en bedøvende indsprøjtning, så han faldt i søvn og dernæst fik han ikke mindre en 4 sprøjter direkte i hjertet, han var en time om at sove væk.
Dyrlægen fortalte det var fordi han var så fed og at det hæmmede ham i at optage giften i kroppen.
Den dag svor jeg, hellere til dyrlægen i god tid og aldrig at lade en kat blive så tyk igen, så hellere lade ham få fred med det samme.
Men jeg elskede jo den kat og tænkt desværre mere på Elin, en på katten.
Dyrlægen fortalte mig også, at ved katte kunne man ikke give en overdosis, feks. morfin, det ville kvikke ham op igen istedet.
Knus Elin
Prøvede i sommers, da jeg måtte sige farvel til Safri.
Da Safris kredsløb lige pludselig sagde stop. Hun fik sovemiddel, men havde svært ved at falde helt i søvn, og hun fik en ekstra sprøjte i låret.
Da hun langt om længe sov, fik hun den sidste sprøjte direkte i hjertet.
Jeg syntes at det var rigtig ubehageligt at hendes lår stadig flimrede efter hjertet var gået i stå.
De fleste af de katte jeg har fået aflivet, er blevet bedøver først og derefter fået den blå væske ind i en blodåre.
Der der gået max 30 sek så var de væk.
En uge gammel killing blev stukket direkte i hjertet og døde med det samme.
En huskat vi havde for 12 år tilbage fik den blå væske i bughulen, det var grimt og tog 30 min før end hun døde, det var rædsomt