Der er intet som sene aften-samtaler.
Denne gang faldt den på katte, og hvorvidt man kan skifte kattens navn.
Jeg er af meningen at man sagtens kan skifte navnet, så længe man gør det langsomt og over flere måneder.
Eksempel :
Hvis den nu hedder hest, kan man da begynde i det små at sige hest kat, indtil den er vant til at den hedder hest kat.
Så kan man begynde at droppe hest?
Er dette en forkert måde at gribe det an på, og er det realistisk at give en kat et nyt navn?
(Jeg mener ikke en 12 år gammel kat der har lydt det samme hele livet)
Hvordan ville i gribe det an, hvis i fik en kat hvor i ikke brød jer om navnet eller mente den burde hedde noget andet?
(Og hvad er det værste i har oplevet, navne-mæssigt? :høhø:)
Ork… Vores skifter navne med jævne mellemrum, og der går såmænd ikke ret længe før de forbinder det nye navn med dem. Ozzy “lystrer” (læs: reagerer på") Lotte og Adelie hed først både Adde og Delle (lidt efter hvem i huset man spurgte), men hun reagerer fint på både Krølle og Krølling nu G
Stevie hed oprindeligt Uno, men det blev nedstemt da vi fik ham, så han blev omdøbt til stephen Hawkin… I daglig tale Stevie, eler Stif, Stipse eller andre lignende kælenavne. Somme tider er han Stephen Misseberg Hawkin… mest hvis han gør noget han IKKE skal…
Ib… hmm… hedder Ib og Ibsen… Og IIIIIIIB L
Men vi er altid bare begyndt at kalde dem “noget nyt” i forbindelse med hyggesituationer… kæl osv… så finder de lynhurtigt ud af at forbinde dén lyd med noget rart
Phumba reagerer både på Phumba og Bine… og diverse varianter (Phumbine osv…) (stumt h forresten… jeg ved ikke rigtigt hvor det kommer fra, men det var hendes stamnavn, Phumba altså)
Samme her… vores katte har alle mere end et navn og som regel reagerer de primært på førstenavnet, men til tider, så bruges kælenavnet så meget, at katten også genkender det - fx ved Thane udmærket hvem Pusling er, Brian kommer også, hvis vi siger Brin og reagerer med at lytte hvis jeg siger RedNeck, Leo reagerer på LeLu, og Emil på Millio…
Den bedste er vel Ting, der, da hun flyttede ind. hed Satine… på knap tre dage havde vi fået sagt Lille Ting lidt for mange gange til og om hende, at hun selv havde besluttet at det da var hendes navn
Her har vi Ana… Da hun flyttede ind fortalte Mette at hun altid har kaldt hende Baby. Så vi kaldte hende Bounty-Baby i lang tid og nu hedder hun Bounty (og lille-fis og terroristen)
Margrethe hedder også en masse andet - Jeg kalder hende altid for “Grethe”, min kæreste kalder hende for “buller”(bullkat som hun jo er…), min far kalder hende for mulle mv. - og hun lystre på det hele - hvis bare det indebærer en ordentlig kæletur
Hvor er jeres katte dygtige. Sigga er vist ligeglad med, hvad hun hedder. Hun reagerer på tonefaldet. Og så på den lyd, der som regel betyder “mad”. Men hun har jo så også kun heddet Sigga i 3,5 mdr. Hun fik navnet på internatet, og ingen ved jo, hvad hun hed før.
Med Nobby skiftede vi navn direkte fra Nuggi (som jeg syns er et forfærdeligt navn - min kat skal ik hedde numse!)… Der er self heller ikke så langt Nobnob reagerer han os på… Og Lille skat…
Han kommer så os ved lyden af paprør eller metaldåser eller poser… Så han tror nok han os hedder det
Jeg tror umiddelbart, at ved navneskift skal man bare begynde at kalde dem noget andet, og sige det til dem en masse gange… Og så finder de hurtigt ud af det er det de hedder
[QUOTE=Lykke;1071278]Med Nobby skiftede vi navn direkte fra Nuggi (som jeg syns er et forfærdeligt navn - min kat skal ik hedde numse!)… Der er self heller ikke så langt Nobnob reagerer han os på… Og Lille skat…
Han kommer så os ved lyden af paprør eller metaldåser eller poser… Så han tror nok han os hedder det
Jeg tror umiddelbart, at ved navneskift skal man bare begynde at kalde dem noget andet, og sige det til dem en masse gange… Og så finder de hurtigt ud af det er det de hedder :)[/QUOTE]
I nogle situationer kunne “numse” vel ellers være ret passende? Sigga må i hvert fald nogle gange finde sig i det charmerende kælenavn “tissemissen”
Theo hedder i det daglige Tee-Baz. DJ T-base, TheoBadeo, Tykke T, Dr. T, Tebollen, og alt muligt andet fjollet…men han lystrer det hele
Enten er han meget klog, eller også er det måden det bliver sagt på
Milou hedder, sjovt nok, ikke så meget forskelligt. Mest bare Milou og Milou-pigen
Jeg tror sagtens at man kan kalde en kat noget andet end den er vant til, den véd godt når det er den man mener
Mille hed Joy, da vi købte hende, men reagerede meget hurtigt på lille pigen og prinsessen og også Mille, da vi endelig fandt ud af at det var det hun skulle hedde:-)
Jeppe reagere hovedsageligt på Jeppe, men det er også sjældent han bliver kaldt andet:-)
Jeg er helt overbevist om, at mine katte er fuldstændig ligeglade med, hvad jeg kalder dem - så længe de får mad og lov til at sove i min seng om natten, helst under dynen.
Det er ikke ordene men tonen de er sagt i de reagerer på. Jeg har en Sandra og en Xander. Stor forskel i mine øre men ikke i kattenes. Mors misser er så dem alle sammen, så. Skift du bare navn fra den ene dag til den anden. Den kommer når du kalder på den med den stemmeføring som plejer at betyde at du vil den noget.
Jeg er os sikker på stemmeføringen betyder meget - og er derfor man kan kalde dem alt muligt tilfældigt…
Men jeg tror også på de kan lære at et ord er noget de skal komme på - fx har min veninde kunne kalde Nobby til sig ved at bruge hans navn som hun bare sagde fladt ud i luften
Jeg ville såmend bare kalde den noget andet. Enten noget nærliggende ligesom Lykke har beskrevet, ellers ville jeg bare sige navnet igen og igen og igen og igen og igen mens jeg kiggede på missen eller kæler for den eller fodrer den eller snakker med den.
Arthur blev kaldt Fætter hos opdrætter, det var ikke lige min kop te, så Arthur blev det. Kælenavne er Zarthur.
Arthur er nok den af mine katte som kan sit eget navn, samt kælenavne bedst. Han er så OGSÅ den kat som har behøvet mest opdragelse. :høhø:
Som regel er det nok at sige hans navn med een bestemt toneføring, så ved han godt at han er ude på tynd is ang hvad han må og ikke må.
Teddy blev kaldt MJ som killing, dén gik heller ikke for mig. :klapper: Han bliver herhjemme også kaldt Tedsen eller Teddiiiiiiiiiii, og han kender sit navn, men reagerer HELT som han selv vil. -LOL
Scarface… Tja… Det blev hængende og han går faktisk mest under navnet Babiiii eller Scar. Han ved også at hans navn sagt i en bestemt toneføring er NO-GO. Og det er ALTID “Scarface” som bliver brugt når han er uartig.
Halo har ret godt styr på sit navn, og vi er stadig ved at debattere (stillingen er 0-0) opdragelse.
Frisbee, jeg tror godt at han ved at han hedder det, såen basalt. Men han reagerer på ALLEs navne, så det er svært at være sikker.
Generalt for min flok så er de alle sammen optimister, som ved lyden af eens navn alle kommer i håb om at det er opmærksomhed der gives ud.
Det er det stik modsatte herhjemme
Jeg kan som regel kalde på hver enkelt kat og være rimeligt sikker på at det kun er den, som dukker op - undtagelsen er selvfølgelig omkring de traditionelle madtider (morgen, når jeg står op og aften når jeg går i seng) hvor tørkostskålen fyldes…
Selv Oddy kan sit navn nu… indtil videre har han ikke så særligt mange kælenavne udover OddeBåtte, som han reagerer på og “Avfors*tan” (han bider lidt for hårdt nu hvor han er ved at skifte tænder) som han ikke reagerer på - men med lidt held kommer der nok noget mere passende på banen med tiden…
[QUOTE=Lykke;1071321]
Men jeg tror også på de kan lære at et ord er noget de skal komme på - fx har min veninde kunne kalde Nobby til sig ved at bruge hans navn som hun bare sagde fladt ud i luften :)[/QUOTE]
Absolut. Vi skal STAVE Ibs navn hvis vi skal tale om ham uden han kommer rendende. Helt seriøst. Eller bruge lange synonymer som “ham den brune” (og selv der skal man passe på, for Brunkage er også et af kælenavnene…)
Jeg tror det er forskellige fra kat til kat hvor meget de “lystrer” deres navn. Vores første katte kunne vi kalde til os fra den anden ende af huset ved at kalde dem ved navn enkeltvis. Men de her… ikke så meget De ved godt hvad de hedder, men bortset fra Ib er der ikke nogen af dem der med sikkerhed gider ligefrem komme fordi man bli’r kaldt på. (Skulle Ib en enkelt gang ikke komme skal man bare ta’ “sukkerstemmen” på og tale til en af de andre… SÅ kommer han, for SÅ snakker man jo med nogen der IKKE er IB! )
Sigga må i hvert fald nogle gange finde sig i det charmerende kælenavn “tissemissen” 
)