Neutralisering hvornår?

Efter at have læst om en hankilling på anden tråd blev jeg lige i tvivl - der var en der skrev at den snildt kunne kastreres inden den flyttede fra sin mor.

Jeg har jo haft 6 killinger her i foråret (og har 4 tilbage), og da jeg var ved dyrlægen efter ormekur spurgte jeg efter et prisoverslag hvis sådan en flok skulle neutraliseres. Der fik jeg så at vide at de er for unge og det er bedst at vente?
Blev lidt forvirret, for jeg mente jo bestemt at have set flere steder hvor 12-ugers killinger er neutraliserede…

Hvad mener I?

Mine er ca. 11-12 uger, når de bliver neutraliseret og det er INTET problem :slight_smile:

Det er på ingen måde for tidligt - men din dyrlæge kan nok bare ikke finde ud af at neutralisere killinger … find en anden dyrlæge :slight_smile:

Godt så -det er ellers Esbjerg Dyrehospital :yikes: og jeg er ellers yderst tilfreds med behandlingerne derinde.

Det er langt fra alle dyrlæger, der synes de har styr på narkosen på så unge dyr, og det er da også noget pillearbejde - jeg ville ikke overlade det til hvem som helst. Men jeg ville ikke orke have en dyrlæge, der ikke kunne finde ud af det. Jeg synes det er fint at de siger fra, hvis ikke de føler de kan - men rent klinisk er der ingen grund til at udsætte det, så er det evnerne der afgør det. Den yngste jeg har fået kastreret var 5½ uge gammel, og det var kun fordi han alligevel var i narkose af anden årsag. Men der var så heller ikke en tilfældig dyrlæge, det var en meget dygtig specialist der kan sit kram :slight_smile:
VH
Susanne

Det er selvfølgeligt rigtigt -og jeg vil til hver en tid også foretrække at de siger nej så.

Jeg fik på et tidspunkt en flok marsvin fra min familie på Djursland, og de havde talt med 3 dyrlæger deroppe der ikke ville kastrere… min dyrlæge på Sjælland var så specialiseret i gnavere, så han gjorde det både ved rotter og mus, og således også ved min store marsvinedreng.

[QUOTE=Trutter;1195577]Det er selvfølgeligt rigtigt -og jeg vil til hver en tid også foretrække at de siger nej så.

Jeg fik på et tidspunkt en flok marsvin fra min familie på Djursland, og de havde talt med 3 dyrlæger deroppe der ikke ville kastrere… min dyrlæge på Sjælland var så specialiseret i gnavere, så han gjorde det både ved rotter og mus, og således også ved min store marsvinedreng.[/QUOTE]
Det må nu også være lidt noget pilleri :slight_smile: Og hellere da at de siger fra end bevæger sig ud på dybt vand, for det er jo netop bare at finde en anden dyrlæge der kan :slight_smile:
VH
Susanne

Åh, var ellers så glad for at jeg havde fundet en god klinik. Men jeg må nok lige ringe rundt ved lejlighed så.

De kan sagtens være gode til andre ting - hvis du ellers er tryg ved dem kan du jo fastholde dem til mindre ting, og så finde et andet sted til de ting, der kræver lidt mere finpilleri :slight_smile:
VH
Susanne

Problemet med at de ‘ikke tør’ (eller hvad nu årsagen måtte være) er - efter min mening - at de så også vil have bøvl med det den dag man har en killing, som SKAL i narkose … Jeg har også mødt dyrlæger, som ikke ville neutralisere killinger - der var mange begrundelser for hvorfor de ikke ville, alt fra netop besværlighederne med narkosen til deres personlige holdninger om hvornår man skal neutralisere. Deres holdninger kan man naturligvis ikke ændre ved, men hvis begrundelsen var narkosen spurgte jeg dem, om de så heller ikke kunne operere en killing for alt muligt andet - det kunne de godt, sagde de, og næste spørgsmål var så hvorfor de så ikke greb chancen for at ‘øve’ narkose på sunde og raske killinger, som kun skulle være i narkose i nogle minutter (hankillinger) i stedet for at teste - de manglende - kundskaber på måske syge killinger, som skulle være i narkose væsentlig længere tid … Så var der pludselig ikke de store problemer med at kastrere hanner, hunnerne er noget mere pillearbejde og det tager længere tid, så der skal man have en fingerfærdig dyrlæge :slight_smile:

Jeg tror faktisk jeg lige giver dem et ring igen og får klinikassistenten til at spørge dyrlægen igen. Det gik lidt stærkt og jeg havde en masse andre spørgsmål også, så det kan være jeg har forvirret hende :ups:

Hvis killingerne samtidig skal øremærkes kan det være grunden til at dyrlægen helst vil vente, da ørene på killingerne gerne må nå at blive store nok :slight_smile: Det er i hvert fald derfor internater ikke neutraliserer katte før de er ca. 5 måneder gamle.

Men det er altså også noget fjolleri, for mine bliver neutraliserede omkring de 14 uger og får øremærke der, og det er jo altså ikke fordi en europé har kæmpe ører. Men min dyrlæge bruger håndtattovering og laver de smukkeste øremærker på dem :slight_smile: OG også på alle internatskillingerne uden problemer

Jeg har bare set så mange øremærker der har været rigtig dårlige fordi de blev lavet i små ører, men de har så også været lavet med det typiske “stempel” i stedet for i hånden :slight_smile:

Da Knirke blev steriliseret i '94, 5 mdr gammel, var hendes ører for små til tatovering…derfor blev hun først tatoveret i '95.
I '94 var der ingen dyrlæger, der brugte håndtatovering og chip fandtes ikke dengang :slight_smile:

Mine hitter der blev snittet som 12 ugers har unægtelig små ører i forhold til Hildi :tihi: Ikke desto mindre er de mærket med tang, og det er der fint plads til :slight_smile: De er også chippet som en helgardering, hvilket jeg godt kan li´ :slight_smile:

Vi får skrevet CHIP i ørerne, fordi det er der altid plads til, selv i små bimseører - og så er det jo samtidig en instruktion hvis katten skulle blive indleveret - få katten scannet, den har en nummer som kan ikke kan komme i tvivl om, lige under hudet :slight_smile:
VH
Susanne

[QUOTE=Susanne W;1195618]Vi får skrevet CHIP i ørerne, fordi det er der altid plads til, selv i små bimseører - og så er det jo samtidig en instruktion hvis katten skulle blive indleveret - få katten scannet, den har en nummer som kan ikke kan komme i tvivl om, lige under hudet :slight_smile:
VH
Susanne[/QUOTE]

Den har jeg tit tænkt på i forbindelse med egne misser. Lucky står for en tandrensning, og jeg tror jeg får ham “Chippet” i ørerne når han alligevel sover. Det samme når engang Dione skal under kniven.

Og jeg har, inspireret af Susannes metode, valgt livrem og seler med McCoy :tihi: Hos ham er der et øremærke i det ene øre, og der står chip i det andet.Regner med det bliver det jeg gør med mine voksne chippede katte når de neutraliseres :slight_smile:

Men det er vel ikke alle dyrlæger, der lige kan slå over i håndtatovering, fordi det er killinger, der skal mærkes? Man kan selvfølgelig målrettet gå efter en, der kan, og det skal man måske også, hvis det er det, der afholder dem fra at neutralisere tidligt. Især hvis man er opdrætter. Men for de dyrlæger, der ikke kan håndtatovere, er det måske ikke noget fjolleri?

Jeg ved det ikke selv - om ørerne er for små til tangmærker. Mine huskatte er alle blevet sent neutraliseret, så der har ikke været nogen problemer, og abyører er jo store nok :slight_smile: