Bedre sent end aldrig ikke Jeg har allerede nydt godt af alle jeres gode råd i to tråde, tusind tak igen.
Jeg er helt ny på dette forum, men har længe læst med på sidelinjen. Der er oceaner af god viden og debat, og i og med at vi netop har fået stamnavnet helt på plads så var det tid til selv at drage nytte af det!
Vi har to tøser, en fertil og en steriliseret - begge briter med stamtavle. Den yngste (Vida) mangler blot scanning for HCM og fiv/felv test, så håber vi at få en date i hus. Vi har fundet en smuk hankat som vi ønsker at benytte.
Jeg var meldt til dimplomopdrættermodulet her i foråret, men det blev jo aflyst på grund af covid-19. Det samme gælder for udstillinger i Racekatten - vi må tage revanche næste år! Jeg har netop fået anbefalet at deltage i mentorordningen - den opdrætter vores pige kommer fra ville gerne hjælpe os - men jeg føler ikke altid at de har tiden til at svare os.
Vi har lidt brug for at udvide vores netværk, især nu hvor det ikke rigtig er muligt i fysisk forstand. Så hvis nogen har nogle spændende og flotte hjemmesider/facebook sider vi kan følge, må I super gerne dele dem her! Både min mand og jeg har dyrefaglige uddannelser/jobs, men knap så meget med katteOPDRÆT endnu. Så vi suger al den viden til os, vi kan. Vi har også en side på Facebook, som vi håber vokser med tiden. Lige nu, er den selvsagt lidt tom.
Vores opdræt hedder DK Fjordens (Briter) og vi (mest mig) har drømt om dette i mange år - nu skulle det altså være!
Opdaterinig 2/5: Juhuu, og nu er hjemmesiden oppe at køre, selvfølgelig mangler der lidt hist og her. Men her er den alligevel www.fjordensbriter.dk
Er selv forholdsvis ny opdrætter (orientalere), 2 kuld m. en ufrivillig pause imellem de to kuld på 3-4 år.
Diplomopdrætteruddannelsen er supergod når man er ny, har selv taget den Jeg har også en mentor indenfor egen race. Jeg synes mentor er en supervigtig ting, men det kræver også at man føler mentor har tid til en. Når nu den fertile kats opdrætter gerne vil være mentor så synes jeg personligt det vil være en god ide at takke ja til det, også selvom I synes at de ikke altid har tiden til jer. Men de kender jo kattens linjer og det kan være god viden at have i baghånden. På den anden side syne jeg jo ikke der er noget der forhindrer jer I at have en mentor mere? Så vidt jeg husker har mentorrådet tidligere tildelt 2 mentorer til nye opdrættere, jeg ved ikke om det foregår sådan nu idet jeg selv har fundet min mentor. Det er vigtigt at det er en man svinger godt med ift. den sociale kemi samt at vedkommende selvfølgelig også skal have lidt ballast med baggagen erfaringsmæssigt.
Håber I bliver glade for at være her, der er som sagt rigtig meget god viden gemt i de forsk. tråde. Hvis der er noget man specifikt leder efter men ikke kan finde det, er der sandsynligvis nogle af de “gamle” der kan svare på om der har været en tråd med et givent emne
Hvor er jeres brite piger fra? Er hende på banneret ns 24, eller?
Det er rigtig godt at få udvidet sit netværk. Jeg har selv opdrættet i 10 år, og udstillet i 15 år. Jeg startede allerførst med at komme i Randers Studiekreds under JYRAK (åben for alle), og det var bare GULD værd. For det betød at både da jeg startede med at udstille og siden opdrætte, så havde jeg alverdens søde og engagerede mennesker, som gerne ville hjælpe med gode råd. Og også ved at kende folk indenfor både egen race (startede med at udstille maine coon kastrater) og i andre racer, så får man et dejligt bredt perspektiv på hvordan tingene kan gøres til når man skal finde ud af hvad der fungerer for en
Du kan jo godt have flere mentor vi var glade for FD mentorordning også så man fik lidt forskelligt viden og erfaringer. Man fik en tæt på uanset samme race og en med samme race (for 5-6år siden) ved ikke om man stadig får tildelt 2. Og så have opdrætteren til jeres kat også.
Vi har også DP uddannelsen her er det både manden og jeg der brænder for opdræt. Samt udstilling.
I Mentorordningen vil du få 2 mentorer: 1 racespecifik og 1 geografisk tæt på dig.
Jeg synes at det være en fordel at have en som ikke er involveret i dine katte, selvom din opdrætter kan være en super hjælp fordi de netop kender linierne osv.
Vores fertile pige, er hentet i Sverige, så alt foregår over messenger - der er ikke indgået en decideret mentoraftale. Vi vil meget gerne tage del i mentorordningen her i DK, det er både lettere og måske mere relevant, uanfægtet linjerne.
Hej og velkommen til
Jeg har ‘‘kun’’ kælekatte uden stamtavle pt., men har for nogle år siden haft en brite … en langhåret én
Du må meget gerne dele lidt billeder af dine katte … pretty please
Tøserne er helt fra Stockholm, vi er helt tossede med tortier, så Vida MÅTTE bare herhjem og bo Blue, som figurerer på banneret, blev vi tilbudt som pensioneret avlskat, og vi faldt pladask for hendes personlighed. Rent typemæssigt, synes jeg at hun er til den “flade” side, og vi ville derfor, selvom hun var fertil, ikke har ført hendes linje videre. Hun er blå silverspottet, jeg er ikke så stærk i EMS koderne endnu
Velkommen til Kattegale, det er helt klart Danmarks bedste forum.
Jeg fik stamnavn i feb 10, mit første kuld var MCO, men siden har jeg skiftet til Kurilean Bobtail.
Jeg har også taget diplomuddannelsen, den er bare kanon god
Her er helt generelt rigtig dejligt at være, og vi deler en masse faktiske hygge - både om katte og alt det andet herinde
Mange af os har været med længe efterhånden og kan måske virke lidt “indforståede” - men spørg endelig nogle af os kender jo hinanden så godt, at meget skrives mellem linjerne
Selv er jeg pt burmeser-ejer. Forsøgte at opstarte burmeseropdræt men blev bremset af problemer hos min hunkat, der ikke kunne gennemføre drægtigheden desværre. Hun var en super-føder, fødte ubesværet en stor, men desværre død killing en lille uge får termin og måtte steriliseres med 4 stenfostre og slet infektion efterfølgende
Det var lidt af en debut som opdrætter …
Tog en pause og har brugt tiden siden som kastratejer og -udstiller af mine to elskede burmesere.
Nu går jeg og sysler med lidt drømme om min oprindelige katterace-forelskelse, russian blue.
Håber på jeg i løbet af 1-2 år kan finde et par blå lækkerheder, hvem ved måske med opstart af opdræt igen om skæbnen vil det denne gang
Jeg startede med russer og savner jævnligt “min” blå kat, som russeren jo meget er. Ét menneskes bedste ven så håber det lykkes mig igen at få et par blå “venner” hjem, men skal nu nok til udlandet da der ikke er meget aktivt opdræt af dem herhjemme …
Velkommen som opdrætter. Den rejse har jeg også selv lige kastet mig ud i. Jeg leder dog stadigvæk efter den rette hunkat.
I forhold til at udvide jeres netværk har jeg et par forslag som jeg selv bruger. Dog for en anden race så du skal finde noget der passer til din race evt.
Specialklubben for din race? (Evt på facebook med side eller gruppe)
Gruppe for opdrætterne af racen? (F.eks en gruppe på Facebook)
Gruppe for racen? (F.eks på Facebook)
Gruppe for deltagere på modulopdrætteruddannelsen (den er ikke opdelt efter racer)
Følge andre opdrætters sider for inspiration.
Brug din facdbookside til at kommentere på andre opdrætters facebooksider. Det giver dem blik på dig som opdrætter.
Mentor-systemet kender jeg desværre ikke da jeg har en kælekat fra en super dygtig opdrætter jeg betragter som min mentor indtil videre
Her syntes jeg så det er vigtig at huske, man laver sin facebook siden, så man også kan se mennesket der står bag, alt for mange sider er uden de oplysninger og for mig personlig er det dybt useriøst.
jeg vil samtidig også få lavet en hjemmeside, her er det vigtig med en god beskrivelse at familien bag opdrættet.
vi sælger flest katte pga af vores hjemmeside, køber se kattene på face, DBA & GG, men det er vores hjemmeside der er afgørende for at de vælger at komme og kigge kat her.
Enig her Jeg bruger ikke min FB målrettet mit opdræt. Det har jeg min hjemmeside til FB er IMO rigtig træls til at promovere sit opdræt med, det er for mig rodet Det kan være fint nok som supplement, men jeg synes ikke den kan stå alene