Jeg tror, Chili har tabt sig. Det er der ingen grund til, hun skal gøre - ikke så meget, at jeg tænker over det, når jeg løfter hende.
Hun fik noget hundedyr (det er faktisk til hunde) medicin, der så ud til at hjælpe på hendes hypersoignering af maven. Den og indersiden af benene helede fint op. Men nu er hun så begyndt forfra igen, mens hun stadig får medicinen. Desuden får hun stadig sår i nakken, hvor hun bliver prikket hver dag, og det bliver sværere og sværere at finde et sted at stikke, hvor der ikke i forvejen er et sår. Der er måske også noget ved øret.
Hun har kastet en del op på det seneste. Det er jo ikke noget, man hæfter sig så meget ved - at en kat kaster op, når den i øvrigt ser ud til at være okay. Men hvis hun nu også taber sig …
Så vi må nok endnu engang af sted og have hende tjekket. Og så er der nok ingen grund til at blive ved med at give hende den medicin. Jeg har lige investeret en formue i en ny pakke, men det skal jo ikke være derfor, hun skal have dem.
Hun har jo diabetes, som jeg antager på en eller anden måde er skyld i hudproblemerne. Den seneste medicin er baseret på binyrebarkhormon, og det kan jo reagere med diabetes, så den bliver værre. Vi var bare et sted, hvor vi var nødt til at forsøge noget mere drastisk i forhold til mave og ben og andre steder, hvor hun hypersoignerer og får sår.
Jeg synes, det er så synd for hende Men hun virker ikke til at være nedstemt eller træt. På mange måder virker hun faktisk som en glad kat, men der er jo ingen tvivl om, at hun er stærkt generet af mave og nakke m.m.
Det gør det svære at få blodsukkeret ned, hvis hun får mere af binyrebarhormonet end hun bruger, så hvordan ligger hendes blodsukker?
(jeg spørger sådan, da jeg lige tænkte at din beskrivelse lød bekendt)
En anden ting når du siger hudproblemer og vægt tab.
Hvor lang tid har hun fået prednisilon(jeg ved godt det er stavet forkert)?
Grunden til at jeg spørg om dette er, at langvarrig brug kan være skyld i at andre sygdomme udvikles og at jeg ved at den sygdom jeg har også ses på katte, med vægtab, hud pigmeterings forandringer som følge.
Jeg ved også at stofskifte problemer kan forekomme (da det er en del af de hormoner der kan blive påvirket hvis kroppen bliver træt af at producere hormoner, pga lang tids brug af prednisilon
@line_refsgaard Vægttab i forbindelse med prednisolon har jeg ikke hørt om før - tværtimod plejer øget sultfølelse og vægtøgning at være listet blandt bivirkningerne…?
Ja når du tager prednisilon stiger vægten, men kommer en følgesygdom pga prednisilon kan vægten falde. (det sker bestemt ikke ofte at følge sygdomme kan komme, men det kan ske)
Det er lidt en fare signal (især på os mennesker) at vi nok har fået det for længe eller det har forvirret vores krop til ikke at gide at producere bestemte hormoner.
Så når vægten falder ved brug af prednisilon bliver jeg lidt bekymret…
(den sygdom jeg har får de fleste pga for stor og eller langvarrig brug af prednisilon og/eller astma medicin. En læge fortalte mig at sygdommen også ses på dyr som katte og hunde og jeg har hørt fra nogle katte med sygdommen.)
Jeg ville nok spørge en dyrelæge om en blodprøve for at tjekket for kortisol i blodet og t4 samt t5 (sidste er stofskiftet)
Hun har ikke fået det i lang tid. Siden efteråret eller sensommeren, og som sagt var det, fordi vi jo har prøvet alt muligt andet først. På det tidspunkt var maven og indersiden af bagbenene store sår, og det duer jo heller ikke
Jeg ringer til dyrlægen i dag, og så lader jeg være med at give hende flere piller indtil videre. Det giver jo heller ingen mening, når hun alligevel hypersoignerer og får nye sår.
Vi var som nævnt ved dyrlægen i torsdags. Chili havde tabt sig, men slet ikke så meget, som jeg frygtede. Så det er ikke i sig selv noget at bekymre sig om. Men sammenholdt med at hun kastede op, mente dyrlægen også, det var bedst at tjekke hendes stofskifte. Det er flere år siden, hun har fået det målt. Så hun fik taget blodprøve til måling af såvel blodsukker som stofskifte - og sikkert lidt mere, nu vi er i gang.
Men jeg har ikke fået resultatet. Dyrlægen ville ringe i går, men det gjorde han ikke. Det ligner ham overhovedet ikke, så der er nok en god grund, men det er da irriterende sådan lige op til en weekend. Og måske ferie i næste uge.
Den vanvittigt dyre medicin, hun har fået for kløe/hypersoignering skal vi også fortsætte med, syntes dyrlægen. Men med dobbelt dosis. Han har før oplevet, at virkningen aftager efter den første tid, så man er nødt til at sætte dosis op. Jeg har lige købt en ny pakke med 100 stk., så vi når nok at se, om det gør en forskel, før jeg skal købe en ny pakke. Til spidsen af en jetjager og en lille bondegård.
Så ringede dyrlægen. Gæt, hvem der har forhøjet stofskifte, @anon65863588. (Og nej, det er ikke dyrlægen). For vi kan selvfølgelig ikke nøjes med diabetes og galopperende hududslæt og hypersoignering. Noget af det hænger jo sammen. Og så kunne jeg forstå, at forhøjet stofskifte faktisk som et af de væsentligste symptomer har - hypersoignering. Så nu bliver det ekstra spændende at se, om behandlingen kan ændre noget på det også.
Fructosamintesten lå lige, hvor den skulle, og det samme gjorde alle de andre værdier. Chili er efter mine bedste begreber en glad kat, der godt nok er plaget af sine hudproblemer, men ikke i et omfang, der gør hende nedtrykt eller har fået hende til at ændre adfærd. Dyrlægen synes også, hun er en flot kat at se på med en fin pels.
Så selv om det er endnu en sygdom oveni, så skal hun helt sikkert være her lidt endnu Så vidt jeg forstod kunne katte leve mange år med for højt stofskifte, hvis de blev behandlet. Jeg synes, jeg kan huske, at Snehvide havde for højt stofskifte, er det ikke rigtigt @FinnFrode ?
Men det lyder da alt andet lige godt, forstået således at nu har I fundet en årsag til hypersoignering, og det kan behandles. Det er da skønt! Jeg krydser fingre for at Chili vil reagere godt på behandlingen
Om det er årsagen - den eneste årsag - til hypersoigneringen, ved jeg så ikke. Hun blev testet, dengang vi begyndte at prøve at finde årsagen og en virksom behandling til hendes hudproblemer, og dengang var tallene i orden. Så jeg er virkelig spændt på at se, hvor meget det eventuelt kan hjælpe med stofskiftemedicinen.
Det ville jo være helt fantastisk, hvis det ligefrem kunne løse problemerne med hypersoignering. Men det skal jeg se, før jeg tror det, for vi har godt nok prøvet mange ting allerede, som først har set ud til at virke, og som så ikke gjorde det alligevel. Når man er så opsat på at se et positivt resultat, kan man godt nogle gange komme til at overfortolke de små tegn …
Ingrid, i tråden der hedder “felimazole” har jeg skrevet nogle indlæg om Knirke, der i en alder af 19 år blev diagnosticeret med Hyperthyreoidisme, fik behandling og fik det SÅ godt. Nyreværdierne blev helt normale, det var de faktisk til hun blev aflivet af anden årsag, 3 uger før hun blev 22 år.
Jeg har desværre ikke tid til at skrive mere nu, jeg taler i tlf, ja, kvinder kan multitaske
Super, Ingrid - det kan man i det mindste gøre noget ved Bliver interessant at se, om det hjælper på hypersoigneringen - det ville dæleme være godt.
VH
Susanne
Chili har fået sin medicin nu. Den fungerer ligesom smertestillende med en lille sprøjte i munden. Det smager godt, synes hun heldigvis Så nu kan hun få det som belønning, når hun har fået sin diabetesinjektion. Sådan kan det forhåbentlig gå op i en højere enhed
til dig, det er ikke rart, når de går skidt 
Men hun virker ikke til at være nedstemt eller træt. På mange måder virker hun faktisk som en glad kat, men der er jo ingen tvivl om, at hun er stærkt generet af mave og nakke m.m.
, 
Så vidt jeg forstod kunne katte leve mange år med for højt stofskifte, hvis de blev behandlet. Jeg synes, jeg kan huske, at Snehvide havde for højt stofskifte, er det ikke rigtigt 
Så nu kan hun få det som belønning, når hun har fået sin diabetesinjektion. Sådan kan det forhåbentlig gå op i en højere enhed