Kan der være noget der gør lidt ondt eller er ubehageligt lige efter stik/medicin? Får hun guffer før & efter?
Jeg har en med gigt i ryggen og hvis jeg kommer til at trykke eller børste for hårdt nederst på ryggen får jeg nogengange lige et dask med ‘flad pote’ - eller også så løfter han bare poten sådan ‘snitterne væk eller du får en over nallerne’ - han har dog aldrig klør ude eller bider - så det er jo lidt mere alvorligt med Chili
Skal hun have mere end én slags medicin?
Engang fik hun altid guffer bagefter, men over tid er det bare stoppet. Egentlig ikke med vilje. Men jeg genindførte dem fra i morges. I øvrigt har jeg også sat en Feliway op. Så må vi se, om det hjælper.
Jeg ved ikke, om det kan være noget, der gør ondt. Det kan det selvfølgelig tænkes at være, når jeg nusser hende, men det virker ikke som en reaktion på, at jeg rører hende. Og det kan vel ikke være derfor, hun langer ud efter mig, når jeg bevæger mig væk fra hende.
Lige nu får hun selvfølgelig insulin 2 x dagligt. Desuden får hun medicin for forhøjet stofskifte 2 x dagligt. Det kommer i flydende form og gives lige som smertestillende i en sprøjte i munden. Og skulle efter sigende smage godt, men hun er ikke vild med at få det. Endelig får hun piller for allergi - på et tidspunkt 2 x dagligt, nu kun 1, og forhåbentlig kan vi droppe dem helt.
Ind imellem har hun så på grund af hypersoigneringen skullet smøres på maven med noget cortisonagtigt. Oprindeligt fik hun noget andet, som skulle duppes på, men lugtede forfærdeligt. Hun har hadet begge dele. Så det har været en udfordring for os begge to. Pillerne er så ikke så slemme. Dem får vi hurtigt overstået, så egentlig er det ikke det værste, selv om hun ikke slipper af med dem.
Endelig begyndte hun så for noget tid siden at få sår i nakken, når hun bliver stukket med insulinen. De er desværre ikke gået væk, selv om maven er blevet fin igen. Selvfølgelig gør jeg alt, hvad jeg kan for at undgå at ramme et sted, hvor hun har et sår, men derfor kan det jo godt være ubehageligt.
Så der er nogle udfordringer. Og jeg er som sagt nødt til at overveje hele tiden, om det bliver for meget for hende.
Hvor gammel er Chilli nu?
4-6 gange medicin dagligt det er jo en del.
Jeg hører mellem linierne, at du tænker på, om det stadig er værdigt for hende, er det korrekt?
Det vidner jo blot om hvor meget du carer om dine katte.
Jeg ved jo hvor svært det var at give slip på gamle Frida. En af tingene var netop det med at skulle give medicin, det var træls det kom imellem os.
Husk på at Chilli kommer i kattehimlen, når hun engang skal væk herfra, hvor hun kan mødes med mange andre dejlige katte. Så måske handler det også meget om din egen proces i det her. Det er så forbandet svært at trække den streg i sandet. Det koster jo også at have en kat, der behøver fast medicin og dyrelæge besøg.
Er Chilli en glad kat? Er du en glad Chilli ejer? 
Tre gange om dagen er også en del - kan godt forstå det kan slide på jer begge
Så måske er det bare sådan en generel irritation/frustration som hun giver udtryk for? Og de giver os jo skylden for alt - inkl. regnvejr…
Hvor hurtig er hun om at blive god igen? For der er afvejelse omkring at process med at give medicin giver stress og ubehag for kat - så hvis behandling bliver en belastning i sig selv, oven i mange andre problemer så er det jo noget der skal med i overvejelser om livskvalitet.
Jeg har haft katte som var ‘dumme blondiner’ og hvor alt er glemt og tilgivet 2 min efter - men også nogle hvor de kan sidde og ruge/stresse over ting i rum tid efter…
Guffer kan man komme langt med - gigt misser her får pille med guffer…Fiama er en lille bøf og jeg kan ofte se hvordan han trækker den ud og lige skal have flere ekstra guffer før han tager pillen med…helt dum er han ikke 
Ja til begge dele indtil videre 
Især fordi hendes mave er i orden igen. Det var en svær tid for os begge to, mens hun hypersoignerede maven og benene, for den generede hende jo - og dermed også mig. Og vi prøvede det ene og det andet, som lige kortvarigt så ud, som om det måske hjalp, men så viste sig at være tilfældigt. Og som alt sammen var en prøvelse for hende.
Mavefaktoren og afprøvning af diverse er væk nu, og det har helt sikkert givet hende et mere stressfrit liv. Og mig også. Men vi er stadig i en tilpasningsperiode med stofskiftet, og det er måske også det, der stresser mig lidt nu - at vi ikke er helt på plads med doseringen og skal frem og tilbage til dyrlægen en gang om måneden. Det stresser også Chili at skulle af sted, men kun lige mens det står på, tror jeg.
Når hun får sin medicin, har hun heldigvis ikke en masse andre problemer. Jeg håber, at vi - når stofskiftet er på plads - kan komme tilbage i en rutine, hvor det netop bare er rutine og ikke noget, man skal gemme sig for. Sådan var det med insulinen i begyndelsen, og da blev hun netop god igen med det samme bagefter. Eller - måske er det mere rigtigt at sige, at hun slet ikke rigtigt blev ikke-god
Jeg er simpelthen et fjols! 
Chilis stofskifte ligger fint med den dosis medicin, hun får nu. For en sikkerheds skyld testede dyrlægen også lige blodsukkeret, og det var pludselig alt for højt. Det var mildest talt både foruroligende og irriterende, når nu alt andet efterhånden var ved at gå op i en højere enhed.
Og så slog det mig - sidste år købte jeg på et tidspunkt noget allergifoder, da jeg troede, vi havde prøvet alt andet mod Chilis hypersoignering. Dyrlægen havde så endnu en joker i ærmet, så foderet kom ikke i brug. For en måneds tid siden syntes jeg så, at det alligevel skulle bruges, nu jeg havde betalt for det i ganske dyre domme.
Det faldt mig overhovedet ikke ind, at det kunne påvirke Chilis blodsukker 
Jeg tror, det må være det. Jeg har ikke snakket med dyrlægen - han havde lagt en besked på min svarer, og jeg har været væk på seminar torsdag og fredag. Så jeg ved ikke, hvad han siger. Foderet er brugt op, og hun er tilbage på diabetesegnet foder igen, så forhåbentlig retter det sig af sig selv.
Men hvor er det bare dumt. Og synd for hende. At jeg ikke kan tænke mig bedre om 
Nu må du ikke slå dig for meget i hovedet, du har jo gjort det for det bedste. Men nu siger jeg noget, som lige slog mig.
Har Chili haft stofskifte problemer lige så længe som diabetes ( som du jo af gode grunde ikke ved)
Kan det jo også være fordi nu stofskifte er kommet i orden, så diabetes medicin også skal reguleres.
Det har ved nogle mennesker stor Indvirkning på hinanden, ved ikke om det kan have betydning for katte
Med venlig hilsen
Hmm, ja det ved jeg så ikke. Jeg ved ikke, hvor længe der har været problemer med stofskiftet. Vi har først lige opdaget det for kort tid siden. Men jeg skal have en snak med dyrlægen mandag for at høre, hvad han tænker om situationen.
Du har gjort alt i den bedste mening og de situstioner kommer vi alle i, hvor vi bag efter slår os i hovedet.
Som Beimis skriver, kan de to to ting jo have en stor sammenhæng
Men træls er det og ikke mindst lige op til en weekend
Sikke lang tid, der er gået, siden sidste opslag. Først i dag har jeg været inde med hende for at få taget nye blodprøver. Vi kom ind til en ny dyrlæge, og selv om jeg er sikker på, hun er både sød og kompetent, så havde det altså været nemmere med ham, der har fulgt Chili hele vejen gennem det her lange, lange forløb med hypersoignering, diabetes og forhøjet stofskifte.
Jeg er meget spændt på, hvad blodprøverne viser. Udover fructosamin har jeg også bedt om en ny test for stofskiftet, for hun er begyndt at udvise nogle af de samme symptomer igen, efter medicindosis blev sat ned. Hun kaster op igen, og hun hypersoignerer igen. Det sidste kan jeg næsten ikke magte. Hun blev også lidt vred, da dyrlægen trykkede hende (forsigtigt) på maven. Det har jeg ikke oplevet før.
Resultater af begge test i morgen. Så må vi se, om hun skal have justeret insulin og/eller apelka (stofskiftemedicin).
Ja, alle tal var fine. Det er lige før, jeg tilføjer et “desværre”, for så er der igen ingen forklaring på hendes hypersoignering 
MED MINDRE altså, at det simpelthen var det allergifoder, jeg gav hende bare for at få det brugt, der faktisk har virket. Så nu prøver vi det igen. Så må vi regulere hendes insulin, hvis det virker på maven, men samtidig påvirker hendes blodsukker.
Et eller andet virkede jo, så hun fik pels på maven igen. Hvis det ikke var foderet, kan jeg ikke regne ud, hvad det kan være.
Kan godt forstå du skriver desværre 
, jo jo dejligt tallene er fine men jo ikke nemt så.
Det er godt nok en større puslespil med det hele med Chili
Kan godt forstå det er svært, jeg har svært ved og finde tråden i det
til både dig og Chili
Med venlig hilsen
Armen for den da… Det er da utroligt som det skal drille, og blive ved med at drille. ØV! 
Jeg håber, det her kan blive sidste opdatering i denne tråd. Chili får nu Virbac insektfoder - ikke foder til insekter, men foder bestående af insekter Det ser ud til at have en vis effekt. Hun er ikke fuldstændig holdt op med at være efter maven, men det er slet ikke i samme omfang. Hun får ingen sår mere, heller ikke på indersiden af benene.
Jeg vil sige, det er på et niveau, som både hun og jeg kan leve med. Hun er ikke så intens, når hun soignerer sig, og virker ikke stresset. Hvilket også betyder, at jeg heller ikke er stresset
Så selv om det er hundedyrt, så fortsætter vi med foderet. På et tidspunkt skal vi så også have tjekket, hvordan hendes diabetes reagerer på det. Det må blive, når hun skal til næste årlige tjek. Hun ser ud til at trives fint.
Herligt hvis det er lykkedes at finde den rigtige balance - det er ofte(st) en udfordring, når de har mere end en enkelt diagnose at tage hensyn til… 
Ja, det har godt nok været en udfordring - og en dyr en af slagsen. Det betyder jo altså også noget i sidste ende, selv om jeg gerne vil gå langt, for at hun skal have det godt. Så ja - 
for, at vi kan holde det på det her niveau.
Masser af her fra, for at I endelig er ramt det helt rigtige og hun forsætter med at have det godt.