Kære alle herinde
Er netop kommet hjem fra dyrlægebesøg med min birma Alinea som bliver 12 år til april. Siden i morges har hun været lidt skidt, - ikke spist, sovet meget m.m. så afsted til dyrlægen. Ved en scanning af nyrerne ses sorte væskesamlinger i den ene nyre, og efterfølgende blodprøve viser at keratin (eller hvad det hedder) er på 2,7. Dyrlægen fortæller, at hendes nyrefunktion er nede på 25 procent, samtidig med at den ene ser helt forkert ud (I april 2015 viste en blodprøve at hun havde let forhøjede nyretal, og jeg har derfor udelukkende fodret med nyrediæt siden da). Dyrlægen foreslår, at de fjerner den ene nyre så hun ikke har smerter. Men han kan ikke sige noget om nyrefunktionen i den “gode” nyre efter operationen, da den dårlige nyre jo tager en del af de 25 procent med sig 
I bedste fald kan hun leve et års tid, i værste fald må hun alligevel aflives efter operationen. Hun hader at kommer til dyrlægen, så har det også dårligt ved tanken om at skulle byde hende operation hvis det ikke hjælper noget særligt.
Lige nu er hun smertedækket og har spist lidt. Inden mandag skal jeg beslutte om hun skal opereres eller få fred.
Er helt ulykkelig, - og aner ikke hvad jeg skal stille op. Nogle der har erfaringer med noget lignende?
Hvor er det trist hun har dårlige nyrer, jeg har lige et par opklarende spørgsmål til at starte med 
Hvorfor er det han mener hun har smerter pt?
Fodrer du med vådfoder?
Hvis hun var min tog vi en sidste weekend sammen mens vi mindes mange gode år sammen, og på mandag ville jeg lade hende slippe for mere. Hun er en gammel pige at sende gennem en operation, som vil kræve en del kræfter at komme over. Jeg ville lade hende slippe mens tid er, fremfor at risikere senere at fortryde at jeg ikke gav slip noget før… (Min gamle Duchesse udviklede som 13 årig en “byld” på den ene nyre. Vi valgte at lade hende sove ind mens hun var i narkose fremfor at trække hende gennem mere. Jeg græd som en pisket og bad dyrlægen skære ud i pap hvad han ville gøre, hvis det var hans kat, og svaret var helt klart at stoppe lige der, så det ikke blev så sølle at vi ikke kunne være os selv bekendt bagefter. Det gjorde godt nok ondt på os… i meget lang tid endda.)
Trøsteknus
Susanne
Når han trykkede på højre nyre brokkede hun sig højlydt (også selvom det var meget blidt). Hun har haft det skidt i dag og set syg ud i øjenene, ikke ville lege, sovet hele dagen m.m.
Fodrer med K/D, både tørt og vådt, ca. et brev vådt om dagen
Men Susanne, - dyrlægerne siger jo netop at de anbefaler en operation. Det er bl.a. derfor jeg bliver sådan i tvivl
OK, ja hvis hun har smerter så skal der jo gøres noget. Som Susanne ville jeg nok også lade hende slippe for mere nu og ikke få hende operereret. Det var også det valg jeg selv traf i sin tid med min Mea, der havde levet med rigtig dårlige nyere i et par år og fik et andet problem der krævede operation Det var rigtig hårdt, men jeg er heller ikke den dag idag i tvivl om at det var det rigtige 
En ting er hvad man kan rent teknisk. Noget andet er hvad man bør rent etisk med en gammel kat. For hvis skyld vil man udføre operationen? Er der god grund til at antage at katten får et langt bedre liv af det? Hvis der er en fornuftig chance for at katten får meget ud af det, så er det en anden sag. Men som jeg læser det fornemmer jeg at der ikke er en hel masse i det for katten på den lange bane… - det er mit eneste argument for at jeg ville lade hende slippe, hvis hun var min. Jeg VED godt det er endda meget svært at stå midt i, dette her, og du har min fulde medfølelse. Uanset hvad du vælger, så bliver det et smertefuldt valg.
VH
Susanne
Jeg er enig med Susanne… Jeg havde også givet slip. Jeg har selv næsten lige stået i en situation, hvor min kat blandt andet havde noget med nyrerne. Derudover var hun meget skidt.
Jeg valgte at aflive hende, fordi jeg synes, at hun havde lidt nok, og det var ikke sikkert behandlingen ville virke.
Det er et rigtigt svært valg at stå med… og det er meget hårdt…
Kram herfra. 
Dyrlægen siger dog også, at han ikke kan sige noget om nyrefunktionen i den tilbageværende nyre, hvis den ene bliver fjernet. Det er alligevel et stort usikkerhedsmoment, synes jeg. Plus at man vel belaster nyrekapaciteten yderligere, hvis katten skal i narkose.
Det er ikke en beslutning, man kan træffe for andre, men for mit eget vedkommende ved jeg, at jeg vil kunne finde fred med at have taget beslutningen for tidligt (hvis det ellers på noget tidspunkt kunne påvises). Det er en hel del sværere at komme overens med, at man har truffet beslutningen for sent.
En operation belaster nyrerne en del, ja. Jeg snakkede dengang med min dyrlæge om det, der sagde at de ofte så nyrekatte crashe indenfor et par måneder efter en operation/tur i narkose.
Vi havde en tråd denne uge om penge grisk dyrelæger og for mig virker det som sådan en.
Jeg syntes som Susanne skriver at du skal give hende fred. 12 år for en Birma er en høj alder og sådan operation ville tage utrolig hårdt på sådan gammel kat.
Det er svært og skulle sige farvel til sin bedste kammerat, men man skal også vende den og tænke på værdigheden for katten.
Lige nu har hun det fint på smertemedicin. Har spist en masse og ligger på skødet og spinder som hun plejer. Måske et dumt spørgsmål, - men kan man i stedet for at operere give hende smertestillende? Og tak for jeres svar og tanker. Det er godt nok ikke nemt, - er slet ikke parat til at sige farvel
Hun kan godt leve tilsyneladende godt i en begrænset periode på smertestillende. Efter en periode skal dosis ofte forøges for at have fuld effekt. Det tærer på organerne. Er det fair:?
Som andre siger, er det kun dig, der kan tage beslutningen - sammen med din dyrlæge. Men det lyder, som om hun har haft nyreproblemer i et stykke tid - nu er de så blevet værre, og hun har smerter. Hvor langt vil du gå:? Hvornår er nok nok:?
Mange af os har skulle tage lignende beslutninger for vores katte. Det er lige svært hver gang! Men en 12årig kat med smertefulde nyreproblemer fortjener IMHO fred for sine lidelser. Dog er det din beslutning og din beslutning alene.
Hun er så gammel at det ville jeg ikke udsætte hende for. Omend det gør mig ondt
Efter at have været den “heldige” på sidelinien da min mors 2 katte udviklede dårlige nyrer med ca 1 års mellemrum.
(Indenfor et år måtte vi sige farvel til Tutter. For 2 år siden, sagde vi farvel til Tiger. )
Nej.
Det er så hårdt, men jeg fortryder ikke ét sekund at have sagt stop.
På 9 måneder er Alineas nyrefunktion gået fra let forhøjede tal, til at der er ca. 25% tilbage.
Hvis vi ser “klinisk” på det, er funktionen nedsat med mere end halvdelen på de 9 mdr.
Operationen og helingen bagefter vil også tære på hende, så hvis du er heldig, har hun alt mellem 5 & 20% tilbage.
Jeg siger det ikke for at være ond, men det er ikke fedt at leve som nyresyg kat.
De sover meget, er ikke så meget… Katsk.
Og det er… Absolut sønderrivende at stå der, og prøve at nøde sin kat til at spise bare lidt mere.
Bare en smule mere, så man kan bibeholde håbet om at have sin elskede ven lidt længere.
Og for hver gang katten taber sig lidt mere, står man der og bliver mindet om at ens ven sygner langsomt hen.
Jeg håber at du kan bruge mine ord til at vejlede dig, i den hårdeste situation man som katteven kan stå i.
Og smerten over at se dem sygne hen, sidder stadig så meget i mig, at jeg sidder og tuder bare af at beskrive det.
Man er aldrig klar til at sige farvel. Selv når man i noget tid har kunnet se at det nærmede sig.
Tror måske dyrlægen anbefaler operation fordi hun ikke har tabt sig og spiser fint, alle hendes andre tal er meget fine m.m. I det hele taget opfører hun sig ikke særlig nyresyg, - ja lige bortset fra i morges. Hendes sidste blodprøve i april viste et tal på 2,5 og nu er det 2,7. Kan ikke vurdere om det er en høj stigning? Men faktum er selvfølgelig at det vil stige yderligere med kun 1 nyre.
Normalt så sprøjter hun rundt som en stor killing, leger og spiser normalt. Det er på den måde ikke kommet snigende, men nærmere som et chok at hendes ene nyre ser sådan ud.
Det er som andre siger kun dig der kan træffe det valg. Var det mig der stod i det så ville jeg give katten fred. Det gør ikke ondt at være død, men hvorfor udsætte en 12årig elsket kat for en omkostningsfuld operation og måske at ende sit liv i smerter.
At tage et ansvar for en sød og sjov killing er nemt, at stå ved det i livets slutning mange år senere er aldrig sjovt, men det er vores lod når vi elsker vores dyr - at kunne gøre det bedste for dem altid, også når det er at lade dem sove ind og forlade os.
Men vores hjerter forlader de aldrig…
Min holdning er klar. Jeg ville hygge med hende i weekenden. Mandag ringe til dyrlægen og bede om en faglig ikke penge orienteret prognose på hvor længe hun ville kunne trives på smertestillende og nyrekost.
Så ville jeg se tiden an og lade hende på fred imens det er værdigt og inden hun får synligt ondt - men reagere på de små tegn og så være klar til at diskutere med dyrlægen hvorfor denne skønne kat nu skal herfra.
Du kunne også prøve at få en anden dygtig dyrlæge, til at kigge på din kat, for at høre om h*n, kommer til samme resultat. Så er det måske en smule nemmere at tage den endelige beslutning, hvis du er i tvivl.
Men kig dig godt for, der er desværre nogle dyrlæger, der tænker mere på pengene end på katten.
Føler med dig