Mange tak for alle jeres hilsner om Auras killinger. Desværre delte hun tilsyneladende ikke helt vores begejstring, for mens vi spiste, bed hun dem ihjel. :rip::rip:
Nej! 
Ejjj, hvor trist 
[QUOTE=KKH;859786]Det er da forhåbentlig løgn…
Hvorfor søren skal det laves om bare fordi drengen bliver 15 år. Så nu skal jeg ansøge om børnebidraget fra faderen hver evig eneste måned indtil knægten bliver 18. Det er sgi da latterligt og spild af tid både for mig, men også for den medarbejder på kommunen som skal tjekke det hver måned.[/QUOTE]
Jo, den er desværre god nok :rulleøjne:
.oO(Så er vi hjemme igen efter en hyggelig aften på restaurant Fjorden…maden var så god og vi var et lille hyggeligt selskab på 7…nøj, hvor er jeg mæt :))
Sikke en trist nyhed:ked:
Ååååh Camilla…det gør mig ondt.
Det er jeg ked af at høre 
til de små
.oO Det er bare så trist med Auras killinger… ved jo at det var noget Camilla havde satset en del på 
Åh nej, Camilla. Hvor er det synd
Det gør mig ondt
Åh nej hvor frygteligt
Åh nej, det gør mig ondt
:sørger: små misser
Bailey for dælen altså!
Først render Bailey ud af havelågen mellem ‘farmands’ ben, og ind under bilen i carporten - og vil ikke komme ud! :S Så løb han ud på havegangen (i vores andelshaveforening) fordi dér kom ‘skråtoverfor’-boens fine blå mis jo lige gående, og den skulle man da hen og snuse til og dutte næse med…! Så blev blåmis lidt bange efter næsedutningen og løb hjemad - og Bailey løb efter! Mig i hælene på ham, og fik heldigvis fat i ham efter få meter…pyha…
Så går der et par timer, så ser jeg Bailey med en levende spurv i munden! 
Knurrende højlydt, for Alban måtte IKKE snuppe den!
Det måtte jeg så åbenbart heller ikke. Da jeg endelig fik fat i Bailey og fik fuglen ud af hans mund, kunne jeg se, at der var skader på spurvens vinger. Så den måtte lade livet…:rip:
Men så fik misserne da bagefter lov at muntre sig med en hovedløs spurv i et par timer - hold da op, den blev kastet rundt efter alle kunstens regler - mest af Alban, for Bailey synes ikke den var så interessant, når den ikke bevægede sig mere…:høhø:
Bailey, kan vi lige aftale, at morgendagen bliver LIDT mindre ‘spændende’…? 
Åhhhh for pokker, hvor gør det mig ondt!
Nej??? Uha, det er godt nok trist…
Det vidste jeg slet ikke, at mormisser kunne finde på…?
Det gør mig virkelig ondt -kramer
[QUOTE=Diana F;860013]Nej??? Uha, det er godt nok trist…
Det vidste jeg slet ikke, at mormisser kunne finde på…?[/QUOTE]
Den adfærd tror jeg også må skyldes narkosen.
Åh nej
Det gør mig frygtelig ondt!
[QUOTE=Diana F;860013]Nej??? Uha, det er godt nok trist…
Det vidste jeg slet ikke, at mormisser kunne finde på…?[/QUOTE]
Stressede missemødre kan finde på at dræbe (og endda spise) sygelige killinger.
Det kan have skyldtes narkosen, kombineret med at hun ikke genkendte killingerne som sine, da fødslen havde været gået totalt i stå siden de tidligste udblokningsveer i mandags. Hun blev scannet igår - vi så de to fine levende killinger. De blev taget ved kejsersnit idag - levende og fuldbårne, 83g hver (ikke store, ikke små). Præcist hvad der skete, vil vi aldrig vide, da vi ikke var der - vi spiste aftensmad og kom tilbage til et mindre blodbad. Det gode er - Aurora virker rolig nu.