Noget af det vil oplevede indenfor feks. Somalien, da de to DNA teste kom frem ( i.e. for PRA og PK) var at pludselig blev der “run” på kuld hvor begge forældre var testet fri. Utrolig mange - især nye - opdrættere - stillede det krav når de skulle købe avlskat, at katten var negativ. Det var der en del opdrættere der tjente gode penge på…de lavede simpelthen den samme kombination igen og igen og igen - og solgte alle killinger til avl - for de var jo heldigvis fri for PK og PRA.
Og måske skulle jeg ikke skrive i datid - jeg får stadig ind imellem henvendelser fra opdrættere der gerne vil købe den der super udstillingskat som så også bare lige skal være testet negativ for 117 ting:argh:
Sundt for racen ? - NEJ.
Jeg tror årsagen til at folk ikke vil bruge bærere i høj grad er fordi det jo er nemmere at parre to negative sammen og så ikke skulle bruge penge og tid på at skulle teste afkommet. Men for nogen er det selvfølgelig også fordi de simpelthen ikke ved nok om genetik og om den specifikke sygdom.
Idag hører jeg stadig opdrættere prale med: Nu har vi et PK/PRA negativt opdræt!
For mig er det så ikke noget at prale af. Dels er det ikke sundt for en race, at man i så høj grad koncentrerer opdrættet på specifikke katte bare fordi de er testet negative for en sygdom MEN - det KAN jo være, at vi en dag finder ud af at NETOP bærere af denne eller hin sygdom er stærkere overfor andre sygdomme.
Det er faktisk sådan indenfor mennesker, at visse gener i heterozygot form ( som i homozygot form kan være farlige) beskytter mod ANDRE sygdomme. Hvad nu hvis det samme viser sig at være tilfældet hos katte ?
Jeg kan feks fortælle, at i den tid jeg har kendt PK status på mine katte så er de eneste katte vi har mistet til FIP været PK negative…
Og man kan jo sige, at en heterozygot kat jo er mere “udavlet” - i.e. har en større genvariation - end en homozygot kat. Det har jo mange her på listen skrevet så meget om - at det er vigtigt at vi ikke indavler fordi så mister vi genvariationen. Tja - det gælder jo så også at vi måske ikke skal have ALT for travlt med at homozygotisere de gener der ikke giver sygdom.
Blot en tanke. Vi er stadig meget uvidende om hvad genetik er og hvordan det fungerer. Og så længe vi er det - så synes jeg vi skal være utrolig forsigtige med at skære ting ud i pap og lave hårde regler for hvad man skal og ikke skal gøre når det gælder opdræt.
Tænk hvis vi en dag fandt ud af, at en af de sygdomme vi havde “udryddet” faktisk i heterozygot form kunne beskytte katten mod en anden sygdom - som f.eks FIP eller kræft ?
En af de ting jeg tror er så sundt og vigtigt for katteopdræt generelt er at vi IKKE tænker ens eller gør tingene på samme måde. Det giver en chance for at hvis nogen skulle starte på noget dumt så er der forhåbentlig også nogen der ikke gør lige det samme 
og en af de ting jeg dårligst kan klare ved kattefolk sådan helt generelt, er den der fordømmende holdning ( hvis du ikke gør og siger og tænker som JEG gør så er du en dårlig/useriøs/frygtelig opdrætter.
Vi kan godt være uenige - det synes jeg som sagt er sundt. Og jeg ved da godt, at der er folk jeg ikke vil samarbejde med fordi jeg synes vi er for langt fra hinanden i vores ideer om opdræt f.eks. Men det betyder ikke at jeg synes de er useriøse opdrættere bare fordi de tager nogle andre valg end jeg gør.
Men måske har det også noget med alder og erfaring gør. Som andre har sagt - inden man starter opdræt har man mange idealiserede forestillinger om hvad man vil gøre og hvad man IKKE vil gøre. Når man så står i suppedasen så lærer man at opdræt - som resten af livet - består af valg og kompromiser. Og så lærer man at andre også må foretage de valg og gå på kompromiser og at andre ikke nødvendigvis tager de samme valg eller vil gå på kompromis samme sted.
Til racernes rigdom og velvære - tror jeg.
Teresa
man blev i FIFe aldrig enige om at gennemtvinge obligatorisk testning, og det var vel godt det samme, for langt fra alle medlemslande havde reel mulighed for at gennemføre det. Idag kan man DNA teste - i virkeligheden burde vi være langt forbi behovet for at teste for PKD nu, men skaden der skete på antallet af katte har været nærmest uopretteligt - til trods for at perseren faktisk er en både sund og robust kat. Én eneste arvelig sygdom, som katten i mange tilfælde kan leve fint med i mange år - og kæden røg af.