Lige nu ser jeg forresten en kat som på mange måder ligner sig selv. Hun har ikke kastet op (endnu), hun elsker at ligge og putte på steder, hvor hun har en huleligende sovested, hvor hun ikke bliver forstyrret, som f.eks. under sengen. Hun har endnu ikke spist af hvad jeg har observeret, men hun er ikke “lad.” Hun beder stadig om at komme ud og jeg kan mærke at hun nyder det i fulde drag. Det første hun dog gør hvergang hun kommer ud, er at gå hen og spise græs. Det får også mine tanker ind på fordøjelsen netop ikke er som den skal være, og idag vil jeg give hende pro kolin som jeg også gjorde igår, og begynde at tvangfoder hende, hvis hun ved middagstid ikke selv har været henne og indtage foder.
Hun havde igår sort afføring, men bagtil virker hun “grøn,” som dyrlægen selv havde iagttaget. Dette er dog kun godt, da det er affaldstoffer fra galden, der er ved at forsvinde ud af kroppen på hende.
-kramer God bedring med hende… Håber at hun snart bliver rask…
Der er også stadig masser af krydsede fingre herfra… :trøste:
[QUOTE=FinnFrode;875795]Der er også stadig masser af krydsede fingre herfra… :trøste:
[/QUOTE]
De krydsede fingre hjælper lidt. Mijv har lige spist noget tun i vand og spist en hel krydreskinke. De er ret store, sådan nogle ! Så jeg er glad. Men det er en følelsesmæssigt rutsjebane.
Hvor er det godt. 
Så skal hun sandelig have nogle flere tilsat hjerter:
Hold ud, lille mis.
[QUOTE=Mijv;875695]Dyrlægen er helt sikker på at det er Hæmabartonella hun har. Det viser resultaterne for blodprøverne jo også. De sygdomstegn som der har været, er bare ikke lige kommet i den rækkefølge, hvor man tænkte hæmabartonella som det første, idet blodprøverne første gang de blev taget viste en stabil blodprocent hos Mijv.
Mijv havde jo i forvejen gulsot, og det gjorde ondt når man løftede på hende. Gulsot er meget normalt at få, hvis man har galdegangsbetændelse og/eller blærebetændelse, og blodprøverne viste jo netop et forhøjet niveau af galde, ligesom i urinen. Da de fik hende ind havde hun desuden feber, hvilket hun er kommet sig helt over nu.
Men da medicinkuren imod overstående ikke var nok, og jeg stadig havde en rastløs kat der ikke virkede som sit normale jeg, var det at jeg igen tog til dyrlægen, og blodprøverne viste et fald i blodprocenten.
Dyrlægen er helt sikker på at Mijv har hæmabartonella og så noget andet. Jeg er selv lidt forvirret, om hun stadig hælder til galdegangsbetændeslse og blærebetændelse, umildbart tror jeg at hun her er lidt på vildspor, da hun jo i starten troede at gulsoten kom fra disse diagnoser, men senere fandt ud af at det kom fra diagnosen hæmabartonella.
Der er taget røngen af både lever, bugspytkirtel osv. og der er der intet at se som skulle være unormalt. Dyrlægen mener at der må være en infektion et eller andet sted og hun har fejlet/fejler op til flere diagnoser. Men dyrlægen kan ikke gøre så meget mere, for ud for den tredie blodprøve viser fremgang og faktisk en rask kat. Så tallene giver inden mening i forhold til hvorfor Mijv ikke vil spise.
Jeg har overvejet en anden dyrlæge, men jeg har fuldstændig tiltro til hende jeg har nu. Hun er en af de bedste og er meget meget dygtig. Jeg ønsker dog ikke at benytte en anden dyrlæge, og der lægger tre ting i det, hvor de to af dem fylder mest.
1. Jeg har brugt rigtig mange penge som jeg foruden ikke har (måtte låne i banken og få hjælp fra min kæreste + kattekontoen) Jeg har ikke flere at give af.
2. Vi kan blive ved i en uendelighed for at finde ud af hvad Mijv fejler. Tallene taler jo sit tydelige sprog. Mijv skal ikke blive ved med at gå igennem flere prøver. Jeg ender ud med en meget stresset kat, og det vil ende med at vi gør det for min skyld og ikke for kattens.
3. Jeg har meget tiltro til min dyrlæge, og jeg har svært ved at tro, at en anden dyrlæge kan gøre mere. Pia (dyrlægen) kender Mijvs personlighed og hendes sygdomsforløb. Jeg ønsker ikke at skulle til at starte “forfra” og gå igennem det hele med Mijv en gang til.[/QUOTE]
Ok, jeg kan godt forstå dig ud fra dine punkter 1 og 2, men det er bare sååååå vigtigt at man er helt på det rene med hvad katten fejler…hvis man beslutter sig for at få hende aflivet.
Jeg foreslog en second opinion fordi jeg selv har været i din situation, i 2001 havde jeg en Maine Coon der var forstoppet, røntgenbillede viste det tydeligt, men intet, ej heller spuling gennem tarmen, kunne løsne det. Dyrlægen havde foreslået en operation for mellemkødsbrok???
Katten blev opereret uden at det hjalp…
Jeg blev rådet til at aflive katten…men jeg manglede en diagnose, andet end forstoppelsen.
Jeg tog næste morgen på Aalborg Dyrehospital med ham, efter at have hentet hans røntgenbilleder hos en sur dyrlæge, fordi jeg skiftede dyrehospital.
Jeg blev modtaget af 3 dyrlæger, og ortopædkirurgen sagde som det første da billederne blev hængt op: han har da hoftedysplasi, det er da derfor, han har fået mega-colon(det hedder det når tyktarmen er udvidet pga forstoppelse…det havde det forrige dyrehospital slet ikke set.
Operationen for mellemkødsbrok virkede uforståelig på ortopædkirurgen, han sagde at han havde aldrig set det hos en tidlig kastreret kat og han havde været dyrlæge siden '79.
Katten blev opereret næste morgen i tarmen, fik fjernet forstoppelsen og fik guld i hofterne…og så kan det nok være jeg fik en ny kat!
Han hoppede op alle vegne, på spisebordet når jeg havde gæster og landede lige i en tallerken med lammekølle…
han fik 4 gode år efter alt dette, psykisk var han den samme lalleglade Maine Coon, nu bare med indlagte “fjedre i benene”
Jeg rettede så efterfølgende henvendelse til det tidl dyrehospital…jeg fik mine penge tilbage for mellemkødsoperationen, 4.500 kr…
Når jeg skriver denne lange smøre om min kat, er det for at sige, at en second opinion kan være en god ting, ikke at den er det i dit tilfælde, jeg forstår dine argumenter.
Jeg fortsætter med at sende
og til dig :trøste:
Jeg ved vi er mange der tænker på dig
[QUOTE=Sim-Sim;875912]Ok, jeg kan godt forstå dig ud fra dine punkter 1 og 2, men det er bare sååååå vigtigt at man er helt på det rene med hvad katten fejler…hvis man beslutter sig for at få hende aflivet.
Jeg foreslog en second opinion fordi jeg selv har været i din situation, i 2001 havde jeg en Maine Coon der var forstoppet, røntgenbillede viste det tydeligt, men intet, ej heller spuling gennem tarmen, kunne løsne det. Dyrlægen havde foreslået en operation for mellemkødsbrok???
Katten blev opereret uden at det hjalp…
Jeg blev rådet til at aflive katten…men jeg manglede en diagnose, andet end forstoppelsen.
Jeg tog næste morgen på Aalborg Dyrehospital med ham, efter at have hentet hans røntgenbilleder hos en sur dyrlæge, fordi jeg skiftede dyrehospital.
Jeg blev modtaget af 3 dyrlæger, og ortopædkirurgen sagde som det første da billederne blev hængt op: han har da hoftedysplasi, det er da derfor, han har fået mega-colon(det hedder det når tyktarmen er udvidet pga forstoppelse…det havde det forrige dyrehospital slet ikke set.
Operationen for mellemkødsbrok virkede uforståelig på ortopædkirurgen, han sagde at han havde aldrig set det hos en tidlig kastreret kat og han havde været dyrlæge siden '79.
Katten blev opereret næste morgen i tarmen, fik fjernet forstoppelsen og fik guld i hofterne…og så kan det nok være jeg fik en ny kat!
Han hoppede op alle vegne, på spisebordet når jeg havde gæster og landede lige i en tallerken med lammekølle…
han fik 4 gode år efter alt dette, psykisk var han den samme lalleglade Maine Coon, nu bare med indlagte “fjedre i benene”
Jeg rettede så efterfølgende henvendelse til det tidl dyrehospital…jeg fik mine penge tilbage for mellemkødsoperationen, 4.500 kr…
Når jeg skriver denne lange smøre om min kat, er det for at sige, at en second opinion kan være en god ting, ikke at den er det i dit tilfælde, jeg forstår dine argumenter.
Jeg fortsætter med at sende
og til dig :trøste:
Jeg ved vi er mange der tænker på dig [/QUOTE]
I din situation var det helt bestemt den rigtige beslutning. Det er altså også godt at være kritisk. Ofte handler det jo netop om, at man skal følge sin mavefornemmelse, hvilket du heldigvis valgte at lytte til, da du stod i situationen.
Men min dyrlæge har haft en masse andre af sine kollegaer inde over, for at få andres syn og faglighed på Mijvs forløb/diagnose, - så de har jo allerede været rigtig mange inde over, og ikke kun én dyrlæge.
Lige nu er der dog bedring. Mijv spiser. Hun har fået kogt skinke, og det var et hit. Hun har været fornærmet og gemt sig under sengen efter vi gav hende medicinen, men ellers har jeg kun oplevet min gamle dejlige kat som den hun normalt er. Dejlig kælen og kontaktsøgende. Jeg tør endnu ikke håbe på at hun er ovre alt, men når hun spiser og pt. ikke virker utilpas, har jeg en dejlig nyhed til min dyrlæge imorgen at fortælle hende 
Åh, hvor jeg bare håber, at den gode udvikling fortsætter for Mijv
Først en masse
Er hun blevet røntgen fotograferet med kontrast? Der kan jo sidde noget som generer; det kunne måske også forklare blod/sort afførring.
Jeg tænkte også på kikkertundersøgelse måske kunne hjælpe.
Håber det bedste for Mjiv
I får masser af herfra
Øv, altså hvor er det bare træls og trist med hende Mijv…
Jeg håber hun bliver ved at spise og hurtigt kommer i bedring
Elektrolyt vand er i øvrigt også godt til at få lidt vandbalance i kroppen, hvis den er dehydreret…
Husk at giver du paragurt eller andet lignende, så må det ikke gives samtidig med antibiotikaen, da det jo ophæver effekten af f.eks. paragurt
[QUOTE=Eife;876461]Øv, altså hvor er det bare træls og trist med hende Mijv…
Jeg håber hun bliver ved at spise og hurtigt kommer i bedring
Elektrolyt vand er i øvrigt også godt til at få lidt vandbalance i kroppen, hvis den er dehydreret…
Husk at giver du paragurt eller andet lignende, så må det ikke gives samtidig med antibiotikaen, da det jo ophæver effekten af f.eks. paragurt :)[/QUOTE]
hun har heldigvis kun været dehydreret første gang vi kom med hende til dyrklinikken, hvor hun havde feber. Jeg tror at jeg vil have fat i antibiotika på sprøjte frem for pillerne, for hun savler helt vildt, og det lykkes sjældent i første forsøg, når vi skal give hende pillen.
[QUOTE=danpia;876329]Først en masse
Er hun blevet røntgen fotograferet med kontrast? Der kan jo sidde noget som generer; det kunne måske også forklare blod/sort afførring.
Jeg tænkte også på kikkertundersøgelse måske kunne hjælpe.
Håber det bedste for Mjiv[/QUOTE]
hun er blevet rentgen fotograferet. Med kontrast, hvad er dette?
Hun har ikke fået foretaget en kikkertundersøgelse. De har intet nævnt om kikkertundersøgelse. Men jeg tror nu heller ikke min økonomi tillader det/kan blive ved med forskellige undersøgelser
hvordan har hun det idag?
Du skal være påpasselig når Baytril injiceres - det må ikke være på samme sted. Og der må under ingen omstændigheder overdosseres. I Tyskland fås Baytril med leversmag - det går lidt nemmere - men hjælper ikke os i DK meget. Ellers kunne du måske få fat i nogle pill pockets - det er tricket for en del katte.
http://pet-healthcare.revivalanimal.com/search?w=pill%20pockets
[QUOTE=Lis Dahlstrøm;876778]Du skal være påpasselig når Baytril injiceres - det må ikke være på samme sted. Og der må under ingen omstændigheder overdosseres. I Tyskland fås Baytril med leversmag - det går lidt nemmere - men hjælper ikke os i DK meget. Ellers kunne du måske få fat i nogle pill pockets - det er tricket for en del katte.
Den vil jeg tage til efterretning Lis. Det er super med gode råd i hvert fald. Men lige nu gider Mijv jo ikke engang spise hendes tørkost, så under alle omstændigheder er vi nødt til at tvangsfodre hende med pillen.
jeg synes hun er svær at tyde. Hun er træt, men når jeg hele tiden også har fat i hende for at give hende piller eller lokke hende med forskelligt foder, så bliver hun nok også en anelse stresset. Det er bestemt heller ikke rart for mig at holde hende i et fast greb og proppe piller ned i ganen af hende.
Hun er blevet så usikker på mig indimellem, når jeg bare nærmer mig for at nusse, så lige nu lader jeg hende være.
Hun slikker sig om munden når jeg sætter foder hen til hende, men hun indtager det ikke.
Tidligere idag havde jeg dog noget krydreskinke, som hun fik i små bider. Dette gad hun godt at spise idag, og igår var hun ligeså interesseret i det vi gav hende. Men hverken våd eller tørkost hjælper åbenbart.
Når hun er oppe er halen højt løftet og hun signalerer at hun er frisk nok til at komme ud, ergo hun sover ikke dagen væk.
[QUOTE=Mijv;876798]jeg synes hun er svær at tyde. Hun er træt, men når jeg hele tiden også har fat i hende for at give hende piller eller lokke hende med forskelligt foder, så bliver hun nok også en anelse stresset. Det er bestemt heller ikke rart for mig at holde hende i et fast greb og proppe piller ned i ganen af hende.
Hun er blevet så usikker på mig indimellem, når jeg bare nærmer mig for at nusse, så lige nu lader jeg hende være.
Hun slikker sig om munden når jeg sætter foder hen til hende, men hun indtager det ikke.
Tidligere idag havde jeg dog noget krydreskinke, som hun fik i små bider. Dette gad hun godt at spise idag, og igår var hun ligeså interesseret i det vi gav hende. Men hverken våd eller tørkost hjælper åbenbart.
Når hun er oppe er halen højt løftet og hun signalerer at hun er frisk nok til at komme ud, ergo hun sover ikke dagen væk.[/QUOTE]
Nej, det er ikke sjovt at tvinge medicin eller foder i en kat. Det er med katte som med helt små børn, man kan ikke forklare dem vigtigheden af at de skal have medicin/spise og der må vi som “de voksne” bare gøre det. For det er jo til kattens bedste, at den får sin medicin og at den spiser.
Jeg ville tvangsfodre hende med vådkost, hun skal spise. Sæt hende på køkkenbordet og prop maden ned i munden på hende. Du gør hende en tjeneste ved at gøre det…omend hun ikke synes det er sjovt.
Det lyder som om hun generelt er en kat der er på vej i bedring, men som er langsom om at starte op igen. Det er ikke unormalt at en kat kan ha ondt i maven og kvalme ind til de kommer igang igen efter sådan en omgang.
Har du overvejet at få fat i a/d og så tvangsfodre hende nogle gange om dagen, så du får ordentligt gang i hendes system igen? Du kan nemt blande det med noget vand og hælde det i en engangssprøjte. Og så måske snakke kvalmestillende med dyrlægen igen. Den sprøjte hun har fået inden weekenden virker ikke mere, hvilket kan være årsagen til hunkun spiser når hun virkeligt fristes. At slikke sig om munden når en kat præsenteres for mad er et typisk tegn på kvalme.
Hvis du kan give hende piller mener jeg faktisk primperan er godkendt til kat, og det er ikke særligt dyrt at få fat i. Så jeg ville helt sikkert give det chancen.
Kvalmestillende holder kun i 8 timer, så hudt jeg visker.