Derfor bruger Kattegale tillidsniveauer
Tillidsniveauer er et middel til
-
At give nye brugere en ”sandkasse”, hvor de kan øve sig, så de ikke ved et uheld (eller med forsæt!) kommer til at skade sig selv, forummet eller andre brugere, mens de lærer, hvordan man gør.
-
At give erfarne brugere flere rettigheder, så de kan hjælpe med at opretholde og moderere det fællesskab, de giver så meget af deres tid til.
5 tillidsniveauer
Kattegale har 5 tillidsniveauer, baseret på dokumenterede kategorier, med numrene 0 til 4.
0 = Ny bruger
1 = Basisbruger
2 = Fuldgyldigt medlem
3 = Stambruger
4 = Veteran
Justering af krav
Vigtigt! Kravene til de forskellige niveauer i de følgende beskrivelser er de krav, systemet er født med. De kan ændres og justeres hen ad vejen, hvis de viser sig at være for skrappe (eller det modsatte).
Alle brugere, der havde adgang til den lukkede del i gammel KG, har til en begyndelse ved en manuel justering fået niveau 3 i Discourse, da niveau 3 her er adgangskravet til den lukkede del. Alle andre overflyttede brugere begynder på tillidsniveau 1, da aktiviteten fra gammel KG ikke tæller med. Det er ikke muligt at overføre den, da systemerne bruger forskellige parametre til at registrere aktivitet.
Så hvis du synes, din aktivitet på gammel KG burde have givet dig adgang til niveau 2, er det derfor, du alligevel kun er niveau 1. Heldigvis er de ekstra rettigheder, der følger med niveau 2, meget begrænsede. Desuden er det forholdsvis nemt at avancere fra niveau 1 til niveau 2 i løbet af 15 dage.
Når Discourse har været i brug i 3-4 måneder, vil vores egne brugere have givet os et langt mere reelt grundlag for at fastlægge aktivitetsparametrene og justere niveauerne, så de passer til KG.
Tillidsniveau 0 – Ny bruger
Som ny bruger skal du lære forummet at kende, før vi slipper dig løs med alle de muligheder, der er. Vi vil gerne have dig til at bruge lidt tid på at kigge dig omkring, læse i emnerne og blive fortrolig med strukturen.
Brugere på niveau 0 kan ikke:
- Sende en privat besked til andre brugere
- ”Svare som nyt emne” via Link-knappen
- Markere indlæg med flag (rapportering)
- Poste mere end 1 billede
- Poste vedhæftede filer
- Poste mere end 2 links i et indlæg
- Have links i ’Om mig’-feltet i deres profil
- @nævne mere end 2 brugere i et indlæg
Tillidsniveau 1 – Basisbruger
Hvis du bliver længe nok på forum til at læse lidt, kan du blive forfremmet til Basisbruger.
Sådan avancerer du til niveau 1
Du skal
- Have åbnet mindst 5 emner
- Have læst mindst 30 indlæg
- Have brugt mindst 10 minutter på at læse indlæg.
Brugere på niveau 1 kan:
- Bruge alle kernefunktioner på Kattegale
- Uploade billeder og filer
- Redigere wiki-indlæg
- Markere indlæg med flag (rapportering)
Basisbrugerne får alle niveau 0-restriktionerne ophævet.
Tillidsniveau 2 – Fuldgyldigt medlem
Medlemmer, der bliver ved med at komme tilbage til forummet, og som har fortjent at blive et fuldgyldigt medlem af fællesskabet.
Sådan avancerer du til niveau 2:
Du skal
- Have besøgt forummet på mindst 15 dage, ikke i rækkefølge
- Have givet mindst 1 like
- Have fået mindst 1 like
- Have svaret i mindst 3 forskellige emner
- Have åbnet mindst 20 emner
- Have læst mindst 100 indlæg
- Have brugt mindst 60 minutter på at læse indlæg.
Brugere på niveau 2 kan:
- Bruge ”inviter andre til dette emne”-knappen, som giver adgang til, at nye brugere kan få adgang til at deltage i emnet med 1 klik
- Invitere eksterne brugere til pb’er ved at lave en gruppe-pb.
Medlemmer får antallet af tilladte likes per dag øget med 50 procent.
Tillidsniveau 3 - Stambruger
Stambrugere er de mest aktive læsere og pålidelige bidragydere over tid.
Sådan avancerer du til niveau 3
På dette niveau er kravene tids- og aktivitetsbestemt i modsætning til de forrige niveauer. I de seneste 100 dage
- Skal du have været logget ind mindst 50 % af dagene
- Skal du have svaret på mindst 10 forskellige emner
- Skal du have set 25 % (max 500) af de emner, der er blevet oprettet
- Skal du have læst 25 % (max 20.000) af de indlæg, der er blevet oprettet
- Skal du have fået 20 likes og have givet 30 likes *
- Må du ikke have fået mere end 5 spam- eller andre rapporteringer (med unikke posteringer og unikke brugere for hver, bekræftet af en moderator).
- Må du ikke have været suspenderet.
*) Likes skal være fordelt over et minimum antal brugere (1/5 af antallet) og over et minimum af forskellige dage (1/4 af antallet). Likes fra pb’er tæller ikke.
Alle disse krav skal være opfyldt.
I modsætning til de øvrige tillidsniveauer kan du miste din niveau 3-status. Hvis du falder under grænsen for minimumskravene, hvad enten det er på grund af flag eller tid, vil du blive rykket ned som Fuldgyldigt medlem igen. For at undgå konstant op- og nedrykning er der en 2 ugers frist, umiddelbart efter du er blevet forfremmet til niveau 3. I den periode kan du ikke blive rykket ned igen.
Brugere på niveau 3 kan:
- Stambrugere får antallet af tilladte likes per dag fordoblet.Omkategorisere eller omdøbe emner
- Frekventere den lukkede medlemssektion, Loungen, som kun er synlig for brugere på tillidsniveau 3 eller højere
- Få alle deres links kategoriseret af søgemaskiner (automatic nofollow bliver fjernet)
- Sætte spamflag ved en TN0-brugers indlæg og straks skjule indlægget
- Sammen med andre TN3-brugere sætte flagmarkering ved TN0-brugeres indlæg og dermed autoblokere brugeren og skjule alle brugerens indlæg.
- Gøre deres egne indlæg til wiki’er (dvs. at det kan redigeres af alle brugere fra niveau 1 og opefter).
Tillidsniveau 4 – Veteran
Veteraner er stambrugere, som har været med altid og har set alt. De sætter et positivt eksempel for fællesskabet gennem deres handlinger og deres indlæg. Hvis du har brug for råd, er det dem, du henvender dig til først.
Sådan avancerer du til niveau 4
Der er ingen fast procedure, sker ved manuel forfremmelse.
Brugere på niveau 4 kan:
- Redigere alle indlæg
- Fastgøre/ophæve fastgørelse på alle emner
- Lukke emner
- Arkivere emner
- Gøre et emne usynligt
- Opdele og sammenflette emner
Veteraner får antallet af tilladte likes per dag tredoblet.