Hejsa,
jeg skriver til jer fordi jeg efterhånden ikke ved hvad jeg mere skal gøre.
Jeg har det “omvendte”-nabo-problem vedr. mine katte. De hader dem ikke, men holder så meget af dem, at de holder dem inde…
Det har stået på siden sommer hvor vi flyttede hertil. Kattene begyndte at være væk i over et døgn, og jeg blev mere og mere bekymret. Ved et tilfælde hilser jeg på nabomanden og vi kommer til at snakke om kattene. Han siger at de tit er over ved dem og at de fodrer dem og hygger med dem. De havde endda givet dem andre navne som de synes var bedre. :?(Jeg var fuldstændig paf 
og vidste i første omgang ikke hvad jeg skulle sige, jeg var lettet fordi jeg nu vidste hvem der have kattene, men også forarget over dem!?) Kattene bar halsbånd med navnskilte og er begge langhårede blandinger. Jeg bad naboen om ikke at lukke dem ind, da jeg bliver bekymret når de er hjemmefra længere tid af gangen, da de normalt ikke gør dette og kommer med det samme jeg kalder. Kattene er oprindelig indekatte og holder sig tæt på huset, selvom de kommer ud i dag.
Manden kaldte på sin kone og også hun bekræftede at kattene er inde hos dem og endda ligger og sover middagsøvn med dem. Jeg bad også hende om ikke at lukke dem ind, men påpejede samtidigt at jeg var glad for at de var gode ved kattene - nu hvor det skulle være således. Manden mente at jeg “bare” skulle komme over og hente katten når jeg savnede den/dem. Jeg sagde til ham at jeg bestemt ikke ønsker at hente dem, men at de venligst í fremtiden skal undlade at lukke dem ind.
Nogle uger senere, begyndte kattene igen at være væk længere tid og stinke af cigaretrøg igen! (Også røglugten påpejede jeg overfor naboerne - vi ryger ikke og synes det er meget ulækkert at kattene stinker af cigaretrøg når de endelig kommer hjem!) Jeg vælger nu at gå over til naboerne og spørge efter hankatten der for det meste er den der lugter af røg og kommer hjem efter længere tid væk. Manden åbner og kalder på damen - jeg savner min kat - har du set den? Hun går direkte ind på et værelse og står nu med katten under armen foran mig. Jeg siger chokeret at jeg vil have min kat og at jeg IKKE ønsker at de lukker dem ind. Hun bliver fornærmet og giver nu katten til sin mand, der stadig står inde i huset. Jeg tager et par skridt op af trapperne og tager katten fra ham, og siger meget højt og chokeret at det ikke kan være rigtigt at jeg skal hente mit eget dyr herover ved dem, når jeg udtrykkeligt flere gange har sagt at de IKKE skal lukke dem ind. 
Naboerne siger at de aldrig har været onde mod dyr, da jeg beder dem om ikke at lukke dem ind. Jeg skal ikke kommer og forbyde dem at lufte ud - da det er her kattene hopper ind af vinduerne. Kattene banker decideret på og vil gerne ind har naboen selv bekræftet for mig, de spiser deres egen kats (en tilløbet kat - der ikke er deres egen kat - har de også tidligere sagt) mad og er begyndt ikke at komme hjem mere.
Jeg forklarer at katten jo netop ikke kommer mere, hvis de “tillader” mine katte at være hos dem også… Jeg beder dem om at spøjte med vand eller bare jage dem væk højlydt når de opdager at de er kommet ind. Der er jo heller INGEN af de andre naboer på vejen der har dem indendøre!!?
Sidste gang jeg igen fik hovedet fuld af cigaretrøg (igen efter der var gået nogle uger efter sidste konfrontation) - var det dråben - og jeg gik igen over til dem! Jeg sagde nu MEGET højt og tydeligt at de igen var begyndt at lukke kattene ind, da de stinker uudholdeligt af røg, kontinuerligt mangler deres halsbånd (efter 5 stks ny indkøbt til hver kat i det sidste halve år) og at jeg een gang for alle nu har fået nok ! Jeg blev så sur og 
gal og endte med at råbe af både ham og hende og gik så min vej efter at have givet dem jordens størte møgfald…
Jeg ved ikke flere råd?
Jeg har prøvet at være pædagogisk, glad for at de ikke jagter kattene med et jagtgevær - men taknemmelig for at de elsker dyr-naboen 
, forstående for konen der elsker dyr 
, påpejende, vejledende, forklarende, grænsesættende og til sidst stop-sigende og parat til nabo-fu****-krig-agtig! “lad mine dyr være”-personen… men intet lader til at fungere…
Hvad kan jeg gøre?
Jeg går meget op i mine dyr, de er velplejede og får godt foder, kommer regelmæssigt til dyrlægetjek og jeg ønsker ikke at dele dem med disse mennesker der ryger indendørs og drikker lidt for meget af papvinen i løbet af dagen.
Hjælp…
De venligste hilsner fra en fortvivlet katte-ejer!
