Jeg er enig, en sturdi er ikke nødvendig. Og måske også lige stor nok 
2 Synes om
Mange tak for linket Annie - den har jeg bestilt med det samme. Meget overkommelig i pris, og hvis den ikke kommer i anvendelse, eller det ikke virker for Bina, så er der sikkert en eller anden der kan bruge den.
Siden jeg skrev sidst valgte jeg, at sidde med transportkassen på skødet. Det er en gulpladebil vi har, så det er foran.
Det er lidt trangt på den måde, men hun kunne se Kim (der kører 
) og de havde nogle ret gode samtaler undervejs. Hun er meget talende når nye ting sker, og det her var jo nyt for hende.
Enkelte gange stak jeg hovedet ind foran så hun kunne se mig, det var også et hit. Hun sad op et godt stykke tid, men lagde sig til sidst ned og slappede af. Der var ingen uheld 
Hun var dog “luftet” et par timer før, så det kan sagtens være årsagen.
Da vi tog hjem et par dage senere, foregik det på samme måde. Hun fik tisset et godt stykke tid inden vi kørte, men hun havde ikke nået, at besørge stort i løbet af natten på bakken, så jeg var spændt på om der så ville komme noget i kassen. Men igen gik det bare så godt, godtnok med megen snakken med Kim undervejs og lidt uro i starten af turen. Men det gik godt, og det er det vigtigste.
Normalt så står hendes kasse højt lige midt i bilen bag vores sæder, så hun kan kigge ud på os, og se fremad ud på vejen. På den måde har vi altid været tæt på hende og i kontakt hele tiden. Men det er selvfølgelig ikke så tæt som når kassen er placeret på skødet. Det er nyt. Vi skal afsted om et par timer, og jeg prøver igen at have kassen på skødet, og ser hvordan det går på denne måde.
Vi har talt om, at det vigtigste ligenu er, at hun får så mange succesfulde ture uden uheld, så hun igen bliver tryg. Hvis det ikke virker denne weekend, tager vi fat på de mange gode forslag I har været så søde at komme med, et for et.
Det skal lykkes på den ene eller anden måde, at få hende gjort tryg igen, og med alle de nye input fra Jer, er jeg igen positiv og fortrøstningsfuld overfor, at det nok skal lykkedes.
Mvh
Yvonne og Bina
13 Synes om
Nu er der næsten gået 3 måneder siden jeg bragte vores transportproblem på banen. Tiden går stærkt. Siden de første par ture i transportkassen på skødet har vores lille pige kun haft 3 uheld.
Hun hygger i den grad i kassen på forsædet, på skødet af mig, hvor hun bliver fodret med lækre guffer gennem tremmerne, og hyggelig snak med både Kim og mig. Hun hygger. Kun få gange er der tegn på stres, men så kan en godbid for det meste få hende på andre tanker.
Hun ligger ned det meste af tiden og halvsover. Enkelte gange foretager hun også en storvask af egen krop - fuldstændig som lå hun og hyggede i sengen eller i det foretrukne kradsetræ når hun er hjemme.
Så det er den vej rundt en kæmpe succes.
Mange ting bliver der dog taget hensyn til inden vi kører. Ikke at vi har ændret så meget synes jeg selv i forhold til pakning af de ting vi har med hver gang vi kører. Men alligevel tager jeg ekstra hensyn til hende i forhold til om hun sover eller er vågen når vi begynder at pakke bilen. Sørger for, at der er ekstra tid, hvis hun er vågen til at hun kommer ud og får mulighed for at tisse. Hvis hun sover dybt, er erfaringen, at det stresser hende mere hvis jeg tager hende ud for, at få hende til at tisse af. Der er det bedre blot at sætte hende i kassen.
Det er dog ikke den bedste løsning hverken sikkerhedsmæssigt, eller særlig komfortabelt for mig der sidder med kassen på skødet. Men indtil videre så er det sådan vi gør. Håbet er selvfølgelig at hun igen kan komme om og sidde hvor hun sad før i tiden lidt bag vores sæder midt i, hvor hun kan se os begge to - dog fra en anden vinkel.
Mvh
Yvonne og potedask fra Bina
11 Synes om
Så er det lykkedes, at få Bina tilbage til armlænet på bagsædet i vores lille bil 
Efter næsten en måned i sommerhus tog vi chancen og satte hende om bagi, da vi skulle hjem igen.
Det gik rigtig fint, med masser af godbidder undervejs.
Vi har været frem og tilbage nogle gange siden ferien, og det er gået godt. Så det er bare dejligt. Nu mangler bare, at afprøve i vores varevogn, hvor hun står noget anderledes, og lydene/komforten også er noget andet. Men vi er fortrøstningsfulde - Bina er igen blevet tryg ved at blive transporteret. Hun bliver dog “luftet” inden, og hun er rigtig flink til at tisse når vi går ud for at få det gjort inden vi kører.
Mvh og Potedask
Yvonne og Bina
17 Synes om