Påkørte dyr/katte

Jeg har altid fyraften til midnat, så jeg kører mest bil om natten. Desværre er det også på dette tidspunkt, man oplever døde dyr i trafikken fra første parket :frowning:

For godt 2 uger siden, opdagede jeg en påkørt stor killing i vejkanten (på landevejen) tæt på vores hjem. Den lå med forpoterne lidt ud på vejen, så jeg var simpelthen nødt til at stoppe op for at checke, at den var død. Jeg konstaterede, at det måtte den være - men da jeg kom hjem, blev jeg pludselig sådan i tvivl. Kl. 1 om natten vækkede jeg min kæreste og bad ham om at tage med ud og kigge, om killingen nu også var død. Han kunne nok mærke, hvor insisterende jeg var, for han stod op og kørte med mig uden brok. Det viste sig jo også, at katten, som formentlig har været en af de mange vildkatte i området, var stendød!

Her i nat opdagede jeg, midt ude i ingenmandsland, igen en påkørt kat. Nogen må have lagt den helt ind til siden, for den var ikke på kørebanen. Jeg kørte videre og tænkte, at min hang til at stoppe og checke døde dyr, ikke skal blive en besættelse…jeg kan jo ikke rende hver nat på de danske landeveje og checke, om alle påkørte dyr nu ER døde…for der er mange.

Men nu sidder jeg her og er i tvivl! For kan jeg regne med, at den nu også ER lagt ind til siden, eller er den tilfældigvis lige “landet” sådan? Og er den mon nu helt død? Den så død ud ved det hurtige øjekast, men kan den se død ud og stadigvæk være i live?!

Jeg tror faktisk (desværre), at de fleste bare passerer forbi, når der ligger en død kat i vejkanten. Jeg vil ikke være én, der er ligeglad og bare passerer, men jeg kan ikke lige regne ud, hvornår nok er nok :surrender1:

Tak for, at du stopper op for at checke. Du kan i det mindste se dig selv i øjnene. :ok:

Og til de næsten 200 katte, der hver dag dræbes i trafikken:

Farvel, ukendte katte. Nogle af jer er savnede, andre var kun jeres egne. Men katte var I alle. :rip:

Så længe vi husker dem, er de stadig med os. :trøste:

Pyh. Jeg har heldigvis kun set døde dyr på vejen hvor jeg ikke var spor i tvivl. Lige bortset fra en påkørt due der flaksede rundt engang… Det var ikke mig der kørte, men vi endte med at bakke henover den så den i det mindste var HELT død… Det var ikke særlig rart, men hvad gør man lige med en due ellers?

Til gengæld var jeg faktisk plaget af noget i samme skuffe da jeg kørte hjem fra arbejde sidste nat… for jeg passerede en bil der tydeligvis var kørt ind i nogle betonafspærringer der er ved et vejarbejde… og bagefter kom jeg til at tænke på… om den bil nu egentlig var TOM… eller der sad en eller flere tilskadekomne personer inde i den? Den holdt inde ved siden, men den KUNNE godt være snurret rundt og landet der af sig selv…

TrekkieGrrrl…min første tanke var også, at “der ligger en død kat”. Da jeg så ikke stopper bilen, accelererer tankerne resten af vejen hjem. Lå den nu også helt stille? Var den nu lagt ind til siden? (Hvis jeg så et påkørt dyr, som øjensynligt led, ville jeg naturligvis tage action).

Hold da fast, hvor kan jeg sætte mig ind i dine tanker omkring det med den forulykkede bil. Det kunne være mine tanker! For ikke så længe siden passerede jeg en bil på en rasteplads en søndag nat. Der var ikke lys på bilen, men jeg kunne se, der sad en mand og sov i den. Da jeg var kørt forbi, startede spekulationerne: Sover han nu også bare?! Er der i virkeligheden tale om en person, som har fået et ildebefindende og har brug for hjælp? Sådan kørte tankerne resten af dagen :S

Først vil jeg sige TAK fordi du vælger at stoppe og tjekke, hvis du er i tvivl.
Jeg har selv oplevet for nogle år siden, at en af vores katte var blevet påkørt. Han redede livet ved at en forbipasserende bil valgte at køre udenom ham, da han lå påkørt på vejen, de troede at han var død. I det at de kører forbi, løfter han gudskelov hovedet, og de stopper bilen. Jeg fik af vide at da han lå på vejen, kunne han ikke rejse sig, så de frygtede at han havde brækket ryggen. De tilkaldte Falck, der bragte ham til et dyrehospital, hvor dyrlægen heldigvis kunne konkludere at han kun havde fået en hjernerystelse og var sluppet MEGET heldig fra ulykken.
Jeg spurgte dyrlægen om et telefon nummer på de fantastiske mennesker der havde redet Myslis liv, men det havde han desværre ikke. Men parret ringede selv til dyrlægen for at høre om han overlevede og han gav dem mit nummer. Så jeg fik heldigvis muligheden for at takke dem for at de reddede en helt fantastisk kats liv.

Tak fordi du (også) er en af dem der stopper.

Da jeg arbejdede på dyreklinik mødte jeg mange påkørte katte på vej til/fra arbejde.
Jeg stoppede konsekvent og undersøgte om de var døde og øretatoveret.

Var det på vej på job tog jeg dem med, hvorefter vi fremlyste dem, samt prøvede på hjemvejen at kontakte beboere i området.
Var det på hjemvejen kontaktede jeg beboere i området.

Jeg ser (heldigvis) ikke så mange mere, dem jeg har set den sidste tid har 100% sikkert været stendøde.
Jeg ville egentlig gerne stoppe og checke for øretato (/chip) alligevel, men er der meget trafik er det med risiko for eget liv at gøre det.

En kat kan sagtens være kastet/fløjet ind i kanten efter påkørsel, det behøver ikke være fordi nogle opmærksomme mennesker har checket og lagt den ind til siden, men det kan godt være derfor…

Jeg arbejder som udekørende om natten og heldigvis ser jeg ikke en masse trafiktdræbte dyr men en del bliver det til. Jeg/vi stopper altid og tjekker (vi har handsker i bagagerummet til det samme) om de er døde og hvis det er en kat, så bliver der tjekket for øremærke. 2 gange har jeg selv ringet til ejer midt om natten for at informere om at deres kat ligger død, fandme ikke sjovt :frowning: Er navn og nr. ikke offentligt i registeret, så giver jeg opgaven videre til tlf. damen på registeret.

Det er meget sæsonbestemt, hvilke dyr der bliver flest kørt over af…Katte er der flest af forår/sommer …ræveunger er der rigtig mange af om sommeren (voksne ser vi løbende hen over året, bare ikke så mange)… pindsvin forår og efterår… jeg helt ondt i maven her om efteråret, der ligger døde pindsvin overalt, der er ikke noget at sige til, at det er et truet dyr :frowning: Og så er der gravlinge, ildere, mårer og fugle sammenlignet med de 3 første, så er det ikke så mange vi finder men en del bliver det da til på årsbasis…

Mange tak for Jeres svar! Jeg fortryder virkelig, jeg ikke stoppede :S Jeg har godt nok spekuleret på den kat! Jeg tror nu altså nok, den var død…eller, det håber jeg godt nok :blegne:

Nu kører jeg samme vej på arbejde i eftermiddag, og så holder jeg øje med, om den er stadigvæk er der. Hvis nu den ligger der, er det så Falck jeg ringer til for at få den fjernet? Den skal ikke bare ligge der…:ked:

Hej alle sammen,

Nu tog tingene en helt uventet drejning! Ca. halvvejs oppe ad landevejen, hvor jeg forventede at se den påkørte kat fra i nat, lå der en anden påkørt kat :S Denne gang tøvede jeg ikke…jeg stoppede og checkede, at den nu også var død (det var den!) og kiggede efter øremærke. Bagefter ringede jeg til Falck for at få den fjernet. Selvom der ikke var nogen mærkning på den, var det tydeligt, den var nogens kat og ikke en vildkat :ked: Desuden slog det mig, at alle de biler i den tætte trafik bare kørte forbi…INGEN stoppede op!

Jeg havde en forventning om, at jeg ville komme til at ringe Falck igen med den anden kat fra i nat. Jeg havde et stålsat blik på vejkanten hele vejen på arbejde - men nogle har heldigvis taget sig af den, for den var der ikke mere :hjerte:

Jeg har altid vidst, at jeg aldrig ville køre fra dyr, der var i nød. Nu ved jeg også, at jeg ikke kan køre fra dyr, der SER døde ud…for jeg spekulerer mig tosset i, om de nu også er helt døde :uha:

Hvor er det flot du stopper og tjekker. Jeg får det helt dårligt når jeg ser dyr på motorvejen der er helt kørt over :frowning: men 7-9-13 har jeg i mange år ikke set dyr andre steder.

:kram:

Men KOMMER Falck rent faktisk og fjerner dem?

skulderklap til dig for at du stopper op og tjekker! Så godt gået altså!! :thumbup:

Heldigvis har jeg faktisk været sparet for at se en påkørt kat nogensinde.

[QUOTE=Helene C;953467]skulderklap til dig for at du stopper op og tjekker! Så godt gået altså!! :thumbup:

Heldigvis har jeg faktisk været sparet for at se en påkørt kat nogensinde.[/QUOTE]

Gætter på du ikke har kørekort… For synes det sker lidt for ofte :frowning:

når jeg ser et dyr der er blevet kørt over holder jeg ind til siden hvis det er muligt for lige at tjekke op på om dyret er dødt osv, heldigvis er jeg sluppet endnu for at finde et såret dyr.
hvis jeg ser et dyr i vejkanten som prøver på at passere vejen sætter jeg altid farten ned både før og efter jeg har passeret dyret, for det er jo ikke sikkert at dem der kører bagved har opdaget dyret og det kan jo gå grueligt galt.

jeg bliver altid så trist til mode når jeg ser en kat el andet dyr ligge dødt i vejkanten og desværre ser jeg en hel del af den slags.

God nat alle sammen - så er det fyraften igen :slight_smile:

Det så heldigvis ud som om, den påkørte kat fra i eftermiddags var fjernet, her da jeg kørte hjem. Falck forsikrede mig om, at de havde en aftale med Ringsted Kommune om at fjerne påkørte (døde) dyr inden for 24 timer. Det er rart at vide til en anden gang.

Jeg måtte på vej hjem her i nat hugge bremsen godt i pga. en kat på vejen :besvimer: Jeg kører efterhånden langsommere og langsommere på landevejene lige pt, for jeg er ræd for at ramme et dyr. Og det vrimler med dem i øjeblikket :blegne:

Jeg ser faktisk utrolig sjældent påkørte katte (heldigvis)

Det er mest pindsvin eller måger(!)

Så det kan sagtens lade sig gøre at køre, og køre en hel del, uden at se døde katte. Det kommer nok an på hvor man kører :slight_smile: Jeg kører 95% inden for bygrænsen til daglig.

Ja okay… Du har nok ret i det kommer an på hvor man bor henne… Hernede på landet ser vi “tit” katte og pindsvin, og indimellem mår og grævling… Tror til gengæld ikke jeg har set måger… :tihi:

[QUOTE=Helene C;953467]skulderklap til dig for at du stopper op og tjekker! Så godt gået altså!! :thumbup:

Heldigvis har jeg faktisk været sparet for at se en påkørt kat nogensinde.[/QUOTE]

Hvor er du heldig, men du må have levet en beskyttet tilværelse.

Jeg har da jeg var 16 år fundet min egen kat, der var kørt over (mine forældre mente den gang at det var bedst for katte at løbe frit, de har senere skiftet mening) - det var bare det værste og det sidder stadig i mig over 20år efter, når jeg ser en død kat på vejen.

Jeg bor jo på landet og heromkring er det ikke dagligt, men i hvert fald ugentligt at jeg ser en død kat på vejen. Derudover er der så grævlinge, pindsvin, røvehvalpe og voksne ræve og en enkelt gang har jeg set en odder. Det er sørgeligt hver gang et dyr må ende sine dage på den måde :frowning:

Jeg er desværre også to gange kommet til at køre katte over - ikke fordi jeg kørte specielt stærkt, den ene gang var faktisk med 50km i timen. Kattene kom bare springene ud af ingenting og jeg kunne ikke nå at bremse. Begge katte døde heldogvis på stedet og i begge tilfælde fik jeg fadt i ejerene, så de vidste hvad der var sket med deres kat. Begge gange græd jeg som pisket over det der var sket og sendte en vred tanke til folk med udeløbende katte.

Jeg tjekker også altid. Alle dyr. Fra ildere til katte osv.
Forleden lå der en sort/hvis misser i vejkanten. Jeg tjekker også altid om de er øretattoveret.
Og igår da jeg kørte hjem kom der en sort hvid misser ud af busken… Og helt ud i vejkanten. Ud til en af de mest trafikerede veje i tølløse.
Der måtte jeg altså lige vende om og jage den ind i busken igen… Pyh det gav mig dårlige nerver