[QUOTE=Tinkavera;1011106]Jeg kender slet ikke den medicin, men hvis det findes i en form, der kan gives ved injektion, så kunne det måske være løsningen…
[/QUOTE]
Flagyl (metronidazol) findes som injection (men kræver speciel injectionsteknik, har aldrig set det udskrevet til dyr) - der er det piller eller flydende - og det flydende er værre at få i katten end pillerne. Det er menneskemedicin
Uddybning, please … forstår ikke hvad du mener (måske det skal gives IM, istedet for SC eller…?)
[QUOTE=danpia;1011250]Uddybning, please … forstår ikke hvad du mener (måske det skal gives IM, istedet for SC eller…?)
:)[/QUOTE]
Det skal vist gives i.v udfra hvad jeg kan finde på medicin.dk
Tine
Det skal indgives intravenøs og utrolig langsomt - og har kun læst/hørt om det som indgift til mennesker
[QUOTE=skoglund;1011283]Det skal vist gives i.v udfra hvad jeg kan finde på medicin.dk
Tine[/QUOTE]
OK Tak, ja så duer det jo ikke at skulle give det selv hjemme.
Åh 
Du skal i hvert tilfælde have et kæmpe knus :trøster:
Ja - de camouflerer åbenbart stadig smagen så meget at katten synker i stedet for at spytte ud, når de først er i munden - også selv om den nægter at spise dem selv. Jeg har prøvet det med både Tullen og Creamy - og især den første er ikke pille-minded. Overhovedet. Ligesom hun heller ikke er den lækkersultne type.
Men man skal selvfølgelig stadig ha’ proppet klumpen i munden på katten, og det kan da være svært nok.
Først :knuser:
Den dagligdag du beskriver lyder bestemt ikke til at være optimal hverken for dig eller kattene, så hvis jeg var dig ville jeg få dem begge aflivet, helst ved at få dyrlægen hjem. Jeg får nok på puklen, men i min verden er det IKKE synd at være død, uanset om man er menneske eller dyr, og jeg mener personligt at der er grænser for hvad man skal byde katte/dyr og sig selv, “bare” for at være politisk korrekt.
En dag når tid og overskud så er til det, kan du finde et par sunde og raske killinger, der kan give jer de glæder og grin der er så vigtige i dagligdagen.
[QUOTE=Marianne H;1011336]Først :knuser:
Den dagligdag du beskriver lyder bestemt ikke til at være optimal hverken for dig eller kattene, så hvis jeg var dig ville jeg få dem begge aflivet, helst ved at få dyrlægen hjem. Jeg får nok på puklen, men i min verden er det IKKE synd at være død, uanset om man er menneske eller dyr, og jeg mener personligt at der er grænser for hvad man skal byde katte/dyr og sig selv, “bare” for at være politisk korrekt.
En dag når tid og overskud så er til det, kan du finde et par sunde og raske killinger, der kan give jer de glæder og grin der er så vigtige i dagligdagen.[/QUOTE]
Jeg mangler en enig-knap…jeg ville ikke bo sammen med en dynetisser…hvis det ikke skyldtes fysisk sygdom, der kan behandles.
Tusind tak til jer alle! For kram (som alle har fået mig til at tude, så jeg havde vist brug for dem :-)) og input og holdninger. Jeg ved simpelt hen ikke, hvad jeg gør. Det letteste ville være at aflive begge to med det samme, og det havde jeg også næsten besluttet. Men de er et par gode katte. Rigtigt gode katte, på hver deres måde. Og selv om jeg ikke har alverdens overskud til dem, så kan jeg heller ikke rigtig forestille mig et liv uden. Selv om jeg er nået dertil, at jeg godt ved, at Nugga sandsynligvis ikke kommer med meget længere, og hvis hun ikke gør, så er det faktisk ok, for det vil ikke være for min skyld, men for hendes.
Med hensyn til dynepisserkatten, så ville jeg heller aldrig have kunnet leve med sådan en - hvis det ikke lige var fordi, at Billy simpelt hen er verdens bedste kat. De fåes ikke bedre end ham, det tror jeg ikke på. Jeg ved simpelt hen ikke, hvordan jeg kan aflive ham. Selv om han er pisse-upraktisk (bogstaveligt talt), så vil han kunne kureres og trives igen. Han kan også trænes periodevis renlig. Der er det faktisk “kun” det med selskabskatten, der gør det - og jeg har det fg dårligt med tanken om at aflive en kat, fordi jeg ikke lige orker at installere en ekstra kat…
mvh. tina