Desuden så vil jeg sige at udstillingerne kan give dig et indblik i hvilke opdrættere du ønsker at samarbejde med - det er nemlig ikke givet(faktisk noget nær umuligt) at man kan samarbejde med alle(i det at der er en del som ikke arbejder sammen…) … desuden skal du være forberedt på sladder, rygter mv. - selv fra dine samarbejdspartnere… (jeg har desværre oplevet en del som har praktiseret at hævde sig selv/deres opdræt ved at nedgøre andres…)
Joeh, det kan man nu godt 
Hos Agria dækker avlsforsikringen også killingerne til de er 4 uger, hvis der fra starten er problemer med killingerne Det har Kira da i hvert fald brugt i det kuld med Cleo…
Mener du pr. udstilling? For jeg vil sige at man godt kan udstille og gøre det billigere end det Jeg udstiller ikke helt så meget, tager ca. alle udstillinger i jylland/fyn og det bliver yderst sjældent mere end 1000 kr pr. udstilling. Næste udstilling der kommer skal jeg kun have én kat med, og jeg har to udstillingsgebyrer jeg kan bruge, og jeg skal gå steward begge dage - dvs. eneste udgift bliver at betale benzin frem og tilbage
Eva, nok har I Himmelbjerget i Jylland, men kig lige hvor sia-norge bor 
Der er pokkers forskel på at køre et par hundrede kilometer i DK og så i Norge, der kører man ikke sådan lige hjem og sover 
Pia - Ja, og Nethe bor også i Danmark, og ikke i Norge, så derfor mener jeg det er relevant for hende at vide at man altså ikke behøver bruge 4-5000 kr pr. udstilling I hvert fald ikke her i DK.
Så har Kira fået andre betingelser end der står i Agrias eget materiale. Agrias avlsforsikring dækker kun killinger over 5 uger.
Besøg nogle opdrættere, som du synes om - måske også andre racer - og snak med dem privat o,m deres erfaringer. Det har jeg haft stor glæde af - på fora får du en million svar og i sidste ende gør du gør du forhåbentlig hvad du selv vil alligevel:-) Det kan være godt nogle gange at spørge mange, men også godt nogle gange at spørge få.
Havde jeg rettet mig efter fora alene, var der ikke SNO i DK i dag. Men jeg gør nu også hvad jeg selv vil:-)
Samtidig er det mine lærepenge, at jeg syntes at fora forvirrede mig mere end gavnede mig som ny. Samtidig er der ting, som simpelthen er håbløs at forklare på et forum til folk, da der er alt for mange modtagere. Andre ting vil du måske hellere vende mere privat.
Jeg har derfor mentorer, som jeg ringer til, skriver til og besøger. Både inden for Snowshoe og andre racer. De sidste, da der er ting i det at opdrætte er der helt ens uanset race. Det har jeg de bedste erfaringer med.
Jeg deler faktisk meget lidt om Yogini på fora, da det er et valg vi tog for noget tid siden, fordi vi ikke syntes vi fik den feedback vi havde håbet. I stedet udviklede tråde sig til muderkastning og spild af vores tid plus en masse tillagt motiver, som vi aldrig har ejet.
Andre mindre generelle ting kan være gode at spørge ind til. Men jeg har nu engang bedst erfaring med mentor-delen fremfor fora til den slags her.
Du er altid velkommen her til en kop kaffe og kattenus - vi deler gerne vores erfaringer og viser hvordan vi har vores katte osv. Men vi hjælper ikke nye i gang, for vi er selv nye. Men vi kan fortælle om de ting, som vores mentorer har hjulpet og hjælper os med. Udstillingsdelen har vi til gode - vi har kun hobbyudstillet Fie et par gange. Det var rigtig sjovt, og når mit bachelor projekt er i hus, skal jeg også i gang med den del mere aktivt. Det glæder jeg mig rigtig meget til at få mulighed for:-)
MVH Helle
Hvis man læser betingelserne for avlsforsikringen, pkt. 6.2 - 6.4, så dækker de udgifter til svage killinger, der kommer til dyrlæge i de første 24 timer efter fødslen og opfølgende udgifter, til killingen er 7 dage gammel. Jeg går ud fra, at det er de regler, Kira har fået noget tilskud under.
Hvis killingen bliver syg, når den er 24½ time gammel, dækker forsikringen ingenting.
Derefter dækker den fra 5 uger, hvis man har søgt stamtavler på den, så hvis man sidder med en race, hvor man gerne venter for at søge rigtigt første gang, er killingen altså ikke dækket, før der søges stamtavle, selvom den måske er 6-7 uger gammel.
Hvor er det dejligt Nethe, at du har mod på at opdrætte og udstille Jeg synes det virker til at du har gjort dig nogle gode tanker omkring det og hvis det virkelig er din drøm, så synes jeg bestemt du skal gøre det.
Har du tænkt på, om killingerne skal neutraliseres inden de kommer ud i deres nye hjem? Det er jo et temperamentsspørgsmål om man vil gøre det, men jeg synes det er en rigtig god idé, da det sikrer både katten, køber og dig som opdrætter. Så er du sikker på de små “pelsøgler” ikke bliver misbrugt til BYB-avl og køber står ikke med ansvaret for katten når den har været til dyrlæge. Jeg synes det er en god løsning for begge parter.
Det er også en rigtig god idé at tage på nogle kurser - der tilbydes kurser omkring opdræt for nye opdrættere, men det kræver vist man har et stamnavn. Det fik jeg tilbudt da jeg fik stamnavn, det var Jyrak som afholdt de kurser og de var rigtig gode. Desværre synes jeg vi mangler en specialklub for perser og exotic, for lige nu er det MEGET opdelt i de 4(?) klubber som findes. Én landsdækkende perser/Exo specialklub for alle farver ville være fantastisk, men tror ikke det kommer til at ske. Jeg ville rigtig gerne have haft en specialklub som afholdt kurser specifikt om perseren, det kunne være guld, jeg synes virkelig det mangler for os nye perseropdrættere…
Men der er genetikkurserne hos Jyrak og de andre klubber afholder garanteret også deres og det kan i hvert fald anbefales. Studiekredsene er også et bud for at lære noget katterelateret.
Brug et år eller to på at udstille, skabe netværk og lede efter den helt rigtige avlskat - og selvfølgelig også på at spare en del op :cool2: De siger det er godt at have 10.000 kr på kontoen til et kuld.
Håber det lykkedes for dig at udleve din drøm
[QUOTE=Temple Bar;660684]Hvis man læser betingelserne for avlsforsikringen, pkt. 6.2 - 6.4, så dækker de udgifter til svage killinger, der kommer til dyrlæge i de første 24 timer efter fødslen og opfølgende udgifter, til killingen er 7 dage gammel. Jeg går ud fra, at det er de regler, Kira har fået noget tilskud under.
Hvis killingen bliver syg, når den er 24½ time gammel, dækker forsikringen ingenting.
Derefter dækker den fra 5 uger, hvis man har søgt stamtavler på den, så hvis man sidder med en race, hvor man gerne venter for at søge rigtigt første gang, er killingen altså ikke dækket, før der søges stamtavle, selvom den måske er 6-7 uger gammel.[/QUOTE]
Ja, det var det jeg tænkte på… Har bare lige fået tidsrummet galt i halsen, det kan jeg godt se
Men lidt dækker de da, hvis der er problemer helt fra starten… (altså de føste 24 timer)
Jeg synes også, at 100 kr. pr. kat til uforudsete udgifter, trods en uspecificeret forhøjelse, lyder meget naivt. For din egen skyld, og ikke mindst kattenes; det kan meget hurtigt komme til at koste mange penge!
Jeg valgt jo her sidste år at frikøbe 3 katte, som min ene kats opdrætter havde solgt til noget værre noget. De skulle ‘bare’ neutraliseres og så ud i nye hjem igen (jeg opdrætter ikke, og jeg kunne ikke holde til at frygte, at kattene endte i snavs). Jeg tør ikke skrive her, hvad jeg rendte ind i af dyrlægeudgifter på de 3 katte + mine egne 2 i løbet af eet år. Og jeg fik endda betydelige rabatter. Enhver kan rende ind i problemer - om du så ‘får’ dem fra en opdrætter, som det er svært at gennemskue ikke har styr på tingene, eller om de faktisk er fuldstændig uforskyldte for alle parter.
Ja 100 kr er for lidt… en kælekat koster mere:-)
Jeg sætter 100 kroner over pr kat pr måned… Altså 800 kroner om måneden… Og skal jeg til at opdrætte - vil jeg ikke kun over 100 kroner på disse katte men mere…
Når jeg sætter 100 kroner over pr kat - så er det på katte der er blevet neutraliseret og mærket og vaccinerede:-)
Først på med poten i forbindelse med ønsket om at opdrætte.
Herefter, som mange andre har nævnt, er der utallige forhold man skal have med i sine overvejelser, når man går i opdrættertanker. I mine øjne er den største nok - man påtager sig et kæmpe ansvar når man går opdrættervejen.
Jeg har ikke erfaring med racekatteopdræt, men der er ingen forskel i mine øjne, i forhold til racehundeopdræt. Man avler dyr udfra en racetypisk standard, som en køber forventer bliver overholdt på ALLE områder.
I mine øjne er den bedste måde, at skaffe sig viden om den race man ønsker at opdrætte, at deltage på udstillinger. Her får man størst mulighed for, at lære racestandarden til perfektion, samt ikke mindst komme ind under huden på erfarne opdrættere, konkurrere mod dem, og vise at man er seriøs. Man lærer om de dyr der er til rådighed avlsmæssigt at kende, samt ikke mindst om de sundhedsproblemer der evt. ligger i racen, som man i aller højeste grad skal være opmærksom på.
Vi startede med hunde i 1989. På vores første seriøse udstilling kiggede vi gennem dagen på godt og vel 100 hunde af vores egen race, i måske 5 forskellige farvevarianter. Vi fattede simpelthen ikke, at folk overhovedet kunne se forskel på hundene. De var jo enten alle kulsorte/røde/blue roan og et par andre farvevarianter. De lignede simpelthen alle sammen hinanden i vores utrænede øjne. Men langsomt lærte vi, at se forskellen og genkende de enkelte opdrætteres typer, selvom der måske stod 15 kulsorte hunde i en ring. Vi kom hurtigt ind under huden på opdrætterne, alene ved, være vedvarende med vores deltagelse med egne hunde, og samtidig have stor respekt for deres udtalelser/erfaring. Selv opdrættere der var rygende uvenner indbyrdes, kom vi fint ud af det med, og lærte en hulens masse af, selvom vi snakkede med begge de stridende parter.
Det tog godt og vel 6 år med udstillinger hver måned (ofte hver 14 dag) både i indland og udland, samt selvfølgelig opfyldelse, af racens andre standardkrav, såsom træning og ikke mindst sundhed på forældredyrerne, før vi gav os i kast med vores første kuld. I de 6 år havde jeg derudover brugt oseaner af tid til, at studere stamtavler. Der gik så at sige ikke en hund rundt i DK jeg ikke kendte linierne på, indenfor den race vi valgte at starte op med. Jeg kendte til de arvelige sygdomme, der lå gemt langt ude i linierne. Det var et kæmpe forarbejde, men også rigtig spændende. Den dag i dag kan vi faktisk, selvom det er mange år siden vi var i det miljø, udpege efterkommere af en bestemt opdrætters linier.
Alt dette arbejde alene for, at kunne avle en hvalp, der på alle leder og kanter levede op til standarden, som køberen helt klart forventer at få, når de køber en ren race med stambog, og som koster i anskaffelse.
Derudover er der i dag nogle helt andre forhold der gør sig gældende. Købeloven gælder også for køb af dyr. Alene den kunne i dag gøre mig skrækslagen i forbindelse med salg/opdræt.
Indlægget er ikke for at tage lysten fra nye opdrættere, men mest for, at støtte op om de indlæg der er kommet, og hvordan man efter min mening for den bedste ballast til, at komme i gang. Det koster tid, masser af penge og ofte flere års hårdt arbejde langt tid før, man anskaffer sig sit første avlsdyr. Men når man ser sit første kuld ligge i fødekassen, forhåbentlig uden de store dyrlægeudgifter i forbindelse med fødsel osv., så er det helt klart alle anstrengelserne værd.
At så bekymringerne med, om de rette fremtidige ejere kommer ens vej forbi, og senerehen om de vokser op, sunde og raske som en stærk racetypist representant for sin race, det er en helt anden sag. Det ser man ofte først når “ungerne” er et par år gamle og fuldvoksne.
Mvh
Yvonne
Men en rigtig god idé er at få forsikret dine katte, det har jeg selv gjort, jeg har også en mentor, gennem felis danica’s mentorordning, hun er super Og ellers skal du self. på nogle udstillinger og få snakket med folk, og set alle de fine katte!
Jeg har ikke stamnavn endnu, men har alligevel været på genetikkursus, og skal til flere kurser her i august, det er godt nok gennem racekatten, selvom jeg ikke er medlem hos dem(er hos Darak) men de har åbent for alle, og du skal ikke have et stamavn for at deltage.
Jeg har lært meget ved selv at prøve at finde ting på nettet, studere stamtavle, kigge rundt på forskellige opdræts her på nettet. Sug alt viden til dig, og så ansøg om stamnavn når du er sikker, og måske når du har fundet den perfekte avlskat. Men helt klart, ansøg om at få en mentor, det er det bedste jeg har gjort. Og lær så lidt om de basale ting såsom blodtype og de kendte sygdomme omkring din race, og prøv at sæt dig lidt ind i genetik, der er ting at finde rundt på nettet
Held og lykke fra en anden kommende opdrætter
Hej Nethe
Nu er blevet afvaret mod næsten alt hvad du kan komme ud for, – og så vil jeg da gerne fortælle,
at opdræt er verdens dejligste hobby 
og ja, i perioder med uheld og mange syge katte/killinger koster det mange penge,
men i “gode tider” kan man jo tilrettelægge udgifterne. :)Jeg kan se , at det at være opdrætter er vel- gennemtænkt, :?- - – og min holdning til nye opdrættere er, at det bliver man , hvis man ikke kan lade være:tihi:
og jeg tror ikke, at du kan lade være:)
Cats og Conni
Så held og lykke med de flade snuder
[QUOTE=Eife;660751]Ja, det var det jeg tænkte på… Har bare lige fået tidsrummet galt i halsen, det kan jeg godt se
Men lidt dækker de da, hvis der er problemer helt fra starten… (altså de føste 24 timer)[/QUOTE]
Jo, men der kan godt nok løbe mange udgifter på til dyrlæge i løbet af de første 5 uger, som så ikke er dækket - og igen, hvis man står med en killing, hvor man er usikker på farve/mønster og derfor ikke søger stamtavler før i sidste øjeblik, så dækker de ikke, før stamtavlen er søgt, uanset alder.
Agrias forsikringer er ikke anderledes end så mange andre - der er flere ting, de ikke dækker end de rent faktisk dækker.
For at sætte opsparingen i perspektiv, så er 800 kr. x 12 mdr. kun nok til at få fjernet alle tænderne i munden på een kat hos en kompetent dyrlæge med tandrøntgen. Og det er en af de ting, som ingen forsikringer dækker, og som kan være nødvendig for, at katten kan have et forsvarligt liv. Hvad så med de 7 andre katte resten af året?
Og ja, jeg er aldeles ikke enig med kælekatteejere, når de udskyder dyrlægebesøg. Men at opdrætte kræver bare i mine øjne et endnu større ansvar, fordi man har rent faktisk også et ansvar overfor racen og for de mennesker, der skal leve med killingerne i forhåbentligt 15 år bagefter. Og hvis pengene har svært ved at strække, så tror jeg simpelthen ikke på, at det ikke i et eller andet omfang går ud over disse. Selvom kærlighed til kattene er lige så essentielt, så kommer man bare ikke uden om, at der også skal penge til.
:)[QUOTE=pivnu;661006]For at sætte opsparingen i perspektiv, så er 800 kr. x 12 mdr. kun nok til at få fjernet alle tænderne i munden på een kat hos en kompetent dyrlæge med tandrøntgen. Og det er en af de ting, som ingen forsikringer dækker, og som kan være nødvendig for, at katten kan have et forsvarligt liv. Hvad så med de 7 andre katte resten af året?
Og ja, jeg er aldeles ikke enig med kælekatteejere, når de udskyder dyrlægebesøg. Men at opdrætte kræver bare i mine øjne et endnu større ansvar, fordi man har rent faktisk også et ansvar overfor racen og for de mennesker, der skal leve med killingerne i forhåbentligt 15 år bagefter. Og hvis pengene har svært ved at strække, så tror jeg simpelthen ikke på, at det ikke i et eller andet omfang går ud over disse. Selvom kærlighed til kattene er lige så essentielt, så kommer man bare ikke uden om, at der også skal penge til.[/QUOTE]
Altså helt nøjagtig sætter jeg så 150 kroner over pr kat hvis vi regner de penge jeg sætter over til vaccination også - men lad det nu ligge Jeg ved godt at de 100 kroner ikke kan dække flere store udgifter på et år - men det er trods en hjælp til at der kan komme uforudsete udgifter på en af vores katte. Heldigvis er de generelt sunde og raske alle sammen - ud over lidt overvægt, urinvejssten og foderallergi… OGg jeg regner så sandelig også med sætte ekstra penge ind på den konto når vi når så langt (herunder også at forsikre diverse katte :)) Vi er også ved at kigge forsikringer allerede - for en sikkerheds skyld:) Og vi skubber heller ikke vores dyrlægebesøg - er en af vores katte akut sygdom eller skal de vaccineres - så kommer de afsted - af selv samme grund betaler vi også et falck-dyre-abonnement - der kan bringe vores dyr afsted - akut.Det betaler vi gerne - for at sikre vores dyr den hurtigst mulige hjælp:)
Jeg må tilstå at jeg er ved køre en smule træt i diskussionen om at opdræt koster penge… Jeg VED godt at det koster penge, som jeg synes størstedelen af jer bliver ved med at minde mig om… Hvis det er den eneste grund til at jeg ikke skal starte opdræt op - så må jeg tilstå at jeg ikke kan se hvorfor?
Har jeg nogen steder i mit indlæg - givet udtryk for at jeg regner med at tjene penge på at opdrætte - så fald vil jeg gerne vide hvor henne - så jeg kan finde det - for det ved jeg godt det ikke - det er nærmest en underskudsforretning - som mine forældre altid har sagt: "Det er en dyr hobby at opdrætte - og folk der tror de kan tjene på det - opgiver meget hurtigt at opdrætte igen… For det kan man ikke…
En af jeres nævner at jeg har mine forældre som backup - og ja det har jeg - men faktisk vil jeg helst lave mine egne erfaringer, målsætninger og planer. Jeg vil gøre det på min måde - fordi det føles rigtig for mig og sådan skal det være for mig…
jada det er nok lidt dyrere for os som bor i norge, også fordi vi altid overnatter hvis der er mere end 3 timer og køre, pga vi ikke vil stresse kattene for meget. vi har heller ikke mulighed for at gå steward når vi har 3 katte med. det er der ikke tid til.
jeg tror heller ikke det er mange opdrættere der stiller med bare en kat.
men jeg kan godt se det ikke behøver at blive så dyrt hver eneste gang. men hvis man finder en udstilling i nærheden kan man komme på omkring 1000 kr pr dag incl bensin, mad og drikke.
og vi vil jo gerne have titler på vores katte så hver 3 udstilling er i udlandet, det er det også for en som bor på jylland… ihvertfald indtil IC er opnået. og det koster hurtigt en del… 
men jeg mener ikke du ikke skal kaste dig ud i det… for det kan blive en rigtig sjov og givende hobby. man får mange venner på udstillinger og bygger hurtigt et netværk op i den gruppe man er i. det er priceless 
et lille velment råd herfra 
nu har du jo allerede dine forældre og spørge om råd… men gå på nogen udstillinger og lær dig rasen 100% , det allerbedste er at gå som steward, der er man med på alle bedømmelser, så da lærer man mere end bare høre på egne bedømmelser…
der er en del feil man kan gøre som opdrætter (taler af erfaring ) og man kan heller ikke høre på alles mening samtidig.
hvis du har tid og lyst er det bare at gå igang… men tag dig god tid, ikke noget med at hasteindkøbe en avlskat, der kommer altid en der er lidt finere lige når du har bestemt dig :høhø:
jeg tror jeg havde fundet mig en hunkat i udlandet, for at få litt nytt blod ind og så er det meget enklere at finne parringer i danmark