Planer om at starte opdræt

Hvilken dyrlæge er det, der er så dyr? Jeg har netop fået fjernet 7 tænder på vores huskat, og det kostede inkl. tandrøntgen, præanæstetisk blodprofil, smertebehandling og hele “svineriet” kr. 3600,-… på Bygholm Dyrehospital i Horsens.
VH
Susanne

[QUOTE=sia-norge;661219]jada det er nok lidt dyrere for os som bor i norge, også fordi vi altid overnatter hvis der er mere end 3 timer og køre, pga vi ikke vil stresse kattene for meget. vi har heller ikke mulighed for at gå steward når vi har 3 katte med. det er der ikke tid til. :tihi:
jeg tror heller ikke det er mange opdrættere der stiller med bare en kat.
men jeg kan godt se det ikke behøver at blive så dyrt hver eneste gang. men hvis man finder en udstilling i nærheden kan man komme på omkring 1000 kr pr dag incl bensin, mad og drikke.
og vi vil jo gerne have titler på vores katte så hver 3 udstilling er i udlandet, det er det også for en som bor på jylland… ihvertfald indtil IC er opnået. og det koster hurtigt en del… :uha:
[/QUOTE]

Du har ret, jeg plejer også ofte at have mere end en kat med (jeg har bare ikke lige mere der kan komme med pt.) :slight_smile: Men det der med hver tredje udstilling i udlandet kommer vel an på hvordan man planlægger det? Jeg plejer at gøre det sådan at sidste CACIB og første CAGCIB forsøges at tages på samme udstilling, og det er så den eneste i udlandet, til vi engang er blevet GIC og på vej til SC :slight_smile:

Men kan godt forstå at du vælger at overnatte hvis der er mere end tre timers kørsel, det er der jo bare sjældent for noget her i jylland (der er i hvert fald aldrig hvis man bor ca. midt i som jeg) :slight_smile:
Mit svar var egentlig heller ikke så meget til dig dengang, som det var for lige at give et andet pris overslag på hvordan man kan gøre det.
Det kan jo være Nethe kan gå steward også, noget man efter min mening også lærer rigtig meget af :slight_smile:

Jeg gav 7700 for alle tænder minus hjørnetænder hos Ruhnau. Dertil kom hjørnetænderne for 2000 kr., som kun var differencen ift., hvis hun havde fået fjernet dem alle i første omgang. Desuden går der typisk noget forud for tandudtrækningen, i mit tilfælde flere behandlinger, konsultationer og biopsi hos daglige dyrlæge + at hun også får interferon, som ikke er iberegnet, så jeg har brugt langt mere end de 9600 kr. på bare denne ene skavank.
7 tænder (alle sammen kindtænder? Fortænder kræver jo intet ift.)… Katten har jo 14 kindtænder… og Ruhnau er helt afgjort ikke den billigste. Har fået et andet tilbud på 6000 kr. for den operation, jeg gav 7700 kr. for.
Men det var blot for at sætte tingene i perspektiv.

Det er ikke for at dunke dig i hovedet, Nethe, men jeg tror bare at de færreste af os overhoved kan gøre os nogen forestillinger om, hvor dyrt det rent faktisk kan gå hen og blive. Man kan jo netop ikke kalkulere med uforudsete udgifter. Hvad koster det at behandle hele katteriet for ringorm? Hvad koster et herpesudbrud? Tja, det kan jo spænde bredt an på problemerne, det kan medføre. Vi har alle sammen en smertegrænse, og kattekontoen kan jo være opbrugt eller endnu ikke opbygget, og hvad så? Hvad er grænsen på hvad der kan gives for en operation ift. at der jo også er andre katte i huset at tage hensyn til? 5.000? 10.000? Mere? Du skal ikke svare mig, men det er helt sikkert sundt at tænke over. Du har jo også andre i huset at være enig med det om.

[QUOTE=pivnu;661510]Jeg gav 7700 for alle tænder minus hjørnetænder hos Ruhnau. Dertil kom hjørnetænderne for 2000 kr., som kun var differencen ift., hvis hun havde fået fjernet dem alle i første omgang. Desuden går der typisk noget forud for tandudtrækningen, i mit tilfælde flere behandlinger, konsultationer og biopsi hos daglige dyrlæge + at hun også får interferon, som ikke er iberegnet, så jeg har brugt langt mere end de 9600 kr. på bare denne ene skavank.
7 tænder (alle sammen kindtænder? Fortænder kræver jo intet ift.)… Katten har jo 14 kindtænder… og Ruhnau er helt afgjort ikke den billigste. Har fået et andet tilbud på 6000 kr. for den operation, jeg gav 7700 kr. for.
Men det var blot for at sætte tingene i perspektiv.
[/QUOTE]
Ja, men det er også godt lige at forestille sig worst case scenario engang imellem - var bare overrasket over prisen. Min pris var for 1 fortand, 1 hjørnetand samt 5 kindtænder. Samt røntgen, blodprøver osv.
VH
Susanne

et par ting jeg også kan anbefale at du tænker over:

… den uro fertile katte kan give…det kan være krævende at holde fertile katte på en god måde - og har man samtidig kastrater kan det også være stressende for dem hvis der kommer nye/flere/fertile katte til

så tænk på dine nuværende katte - hvordan vil de have det med nye fertile katte ?.. har du plads nok til at have flere katte…evt beholde usolgte killinger…har du plads nok hvis der pludselig er katte der ikke kan enes… så glem ikke dit ansvar over for dine kastrater når du går i gang med opdræt - de var der jo først

…de andre har nævnt det - men jeg vil også lige opfordre til at du tænker over det med penge…det koster - meget mere end man regner med… så tænk over om du er klar til at undvære ting selv…og bruge pengene på kattene…for den situation vil du løbe ind i (og med undvære mener jeg virkelig undvære…)

…find nogle at tale med som vil fortælle dig både det gode og specielt det dårlige…både om opdræt og den race du vil i gang med

…få styr på det grundlæggende i godt kattehold - fodring, adfærd, gode omgivelser, hvordan gives hunkat og killinger de bedste betingelser

…tal med erfarne opdrættere…uanset hvilken race de opdrætter…der er så mange ting der uafhængig af race…min første mentor var maine coon opdrætter og hun har betydet så meget for at jeg kom ‘rigtigt i gang’

…find en mentor som gør dig bedre - ikke en der får dig til at gå på kompromis og bliver ringere…vær kritisk - bare fordi nogle har opdrættet i mange år gør ikke at de automatisk har ret. find en mentor som også lytter efter hvad du mener og siger

…find en god dyrlæge! en dyrlæge som kan give dig sparring og hjælpe dig med at sikre at kun sunde, raske katte uden defekter bruges i avl…når jeg vurderer en kats avlspotentiale er min dyrlæge helt central. en god dyrlæge er lige så vigtig som en god mentor. find en dyrlæge som kan hjælpe dig med at blive en bedre opdrætter - en dyrlæge som giver dig ærlig feedback på dine katte.

… gør dig klart hvilke værdier som er grundlæggende for dig i den måde du har kat og den måde du vil opdrætte på…vær klar over at du før eller siden kommer til at stå overfor nogle svære valg…så find ud af hvad der er vigtigst for dig…hvad er det overordnede princip for dit opdræt og dine katte som du ikke opgiver uanset hvad? hvilken slags opdrætter vil du være?

…og til slut det vigtigste…tænk altid på kattenes velfærd først …og at du ikke bør sætte killinger i verden uden at du har gjort alt hvad der er muligt for at de bliver sunde, raske, uden defekter og at de får et godt liv…

Ja den skal man ha med… herhjemme fx kan mine hunner ikke sammen, når den fertile løber. Så jagter hun Tara. Så mit hus er opdelt i de uger. Det kræver en ekstra indsats af mig som ejer… Så sørg for at have rammerne, hvis nu… Det er jo ikke sikkert… men hvis nu så erdet godt at kunne disse ting. Jeg har desuden lært mine at acceptere en lukket dør - det er jeg glad for i dag…

Nu kan jeg ikke huske hvor mange katte Nethe har, men omkostningerne ved at have katte er jo i og for sig de samme om man har opdræt eller man bare har en del kastrater - naturligvis koster det at få et kuld, især hvis der er komplikationer. Det er også derfor jeg siger at det er en god idé med en del penge på kontoen til formålet. Men de eksempler der kommer her i tråden omkring tandudtrækning og lignende, det er da ikke anderledes for et opdræt end for et “kastratopdræt”. Så mon ikke man kan gå ud fra at Nethe godt er klar over at det koster at have katte og med opdræt er der så ekstra udgifter oveni?

Du skal ikke blive ked af det Nethe, men jeg kan nu godt forstå dig. Ens private økonomi er altså i mine øjne ikke noget andre skal blande sig i, jeg er sikker på Nethe har fint styr på det derhjemme og det lyder allerede til at kattene er en rigtig stor prioritet i hendes liv, så måske er det ikke så nødvendigt at blive ved med at køre i, hvor dyrt og omkostningsfuldt opdræt er - det tror jeg slet ikke Nethe er i tvivl om :slight_smile:

Sorry Nethe, for sådan at svare på dine vegne, kunne bare mærke jeg selv blev en anelse irriteret over det :tihi:

Og så vil jeg da også lige indskyde at en kattesygeforsikring kan være en rigtig god ting til netop de uforudsete udgifter.

Camilla: Det er jeg så ikke enig med dig i, at det er det samme. Både fordi, som jeg skrev før, at ansvaret efter min mening går fra ‘kun’ at dække de enkelte katte til faktisk også at dække racen og det at sætte nye killinger til verden. Hvis økonomien er stram og en kat bliver syg, mon så dog man lige får udført de tests, man rent faktisk burde og som anbefales til den pågældende race? Uvidenhed omkring sygdommene er trods alt noget af det, der giver racerne virkelig dårlige ry! Får man lige vaccineret killingerne efter det program, som dyrlægen har anbefalet, hvis det betyder, at børnene så skal leve af spaghetti resten af måneden? Det betyder altså ikke en døjt for de voksne kastrater, der lige så vel kan vaccineres om en måned som i dag. Og de har ingen gener har at skulle give videre. At man vil holde kælekat på en evt. stram økonomi må være op til den enkelte. Men at opdrætte på samme går også ud over andre. Og der ER større risici ved at opdrætte, det kan vi vel blive enige om? Desuden er der den helt naturlige konsekvens ved opdræt, at man får flere katte ud af det (i hvert fald i en periode, og måske også i længere tid), der igen er lineært dyrere og med lineært forstørret risiko for sygdomme.

Pointen var sådan set bare at det koster at have katte og at opdræt så koster ekstra oveni - hvilket jeg også skrev og det er jeg sikker på Nethe godt ved, så hvorfor blive ved med at køre rundt i den diskussion?

Jeg er skam meget enig i det du skriver, jeg forstår bare ikke hvorfor det skal udpensles for 117. gang når nu Nethe har givet udtryk for, at hun er helt klar over omkostningerne.

jeg nævnte det også :slight_smile: fordi jeg tror det er en af de ting det kan være svært at forstå …hvor meget det kan løbe op…også selvom der egentlig ikke er store problemer…men der er altid et eller andet…og så er der alle de ‘løbende omkostninger’ - jeg er begyndt at lave regnskab for mit opdræt og jeg kan kun sige :besvimer:

det er en af de ting jeg virkelig ville ønske var blevet mere skåret mere ud i pap for mig da jeg startede opdræt…jo, jeg talte med en TICA dommer og han sagde noget ala ‘jamen du skal jo importere alt dit avlsmateriale - det er jo ikke realistisk’…økonomisk…og det havde han ret i + og oven idet kommer alt det andet

så hvis man har en gennemsnitlig indkomst - og man har planer om at købe avlskatte…og mere end én, (og teste dem for arvelige og smitsomme sygdomme…specielt den sidste koster kassen), have killinger, udstille, fodre fornuftigt, have kattehave etc…ja, så er der andre ting man så må sige farvel til…har man kæreste/familie syntes jeg også det er fair at høre dem - om hvad de siger til at ferier droppes og andre indkøb udskydes…og ikke bare til næste år

og nogle gange er opdræt sådan ‘sneaky’…ja, jeg skal bare have en hankat og en hunkat og så et kuld ind i mellem…og så lige pludselig står man der med et udvidet menageri…for der er jo avlskatte købt i dyre somme som ikke duer til avl alligevel, og der er usolgte killinger - og killinger man bliver så glad for at de ligesom bliver hængende…og killinger som man bare må beholde fordi de er lovende avlskatte…og det er ikke nemt at finde gode hjem til pensionerede avlskatte…som det så klogt er sagt “One cat just leads to another.”

:høhø: og opdræt er lidt sådan her…

//youtu.be/UPw-3e_pzqU

det er ikke sådan lige at stoppe - nej, seriøst så skal man virkelig tænke over om det er noget man vil så meget mere end andre ting…for de penge man hælder i opdræt kan købe meget andet - oplevelser, ting…for opdræt kan virkelig være en ‘money pit’…et sort hul hvor pengene bare forsvinder

Alene det mormis spiser under drægtigheden, efter og det de små spiser - udgør langt mere end mine 4 andre kastrater og hunden til sammen:-)

Elin og jeg joker med, at de spiser penge lige nu - det er helt vildt, hvad de æder for - og det er kun maden endda.

Men nu skal det jo ikke lyde negativt - blot realistisk. Normalt spiser mine 5 katte når Fie ikke er drægtig for ca 15-20 kroner om dagen.

Så det kan man ikke sammenligne med kastrathold herhjemme i hvert tilfælde:-) Killinger er dyre at have på kost.

Blot fordi man siger/skriver, at man ved det koster penge at opdrætte, så er det jo ikke sikkert, at man reelt ved HVOR mange penge, det koster/kan komme til at koste :slight_smile:

men nu har Nethe vist også hørt at det koster rigtig rigtig rigtig mange penge og at opdræt er et sort hul der sluger pengene :slight_smile: Det er vist slået fast nu.
skal vi komme videre så? :slight_smile: :tihi:

Man skal også være opmærksom på at det slider på hjemmet at have fertile katte. De kan være utætte og det gælder både hun og hankatte.

Akilah kostede mig feks et nyt fjernsyn, da hun i en løbetid p*ssede ned i det gamle ( det holdt det ikke helt til :tihi:… )

Og så kan det være lige til et knust hjerte - det burde være forbudt for killinger at dø når de har fået øjne :ked:

Nej, det er der da ingen der ved, for de kan jo ligesom ikke forudsige hvilke problemer du løber ind i! Nogle kommer til at stå med en kat der skal have kejsersnit gange flere og nogen er heldige aldrig at opleve det - men kan vi ikke godt gå ud fra, at voksne mennesker som ønsker atl opdrætte, godt kan tage ansvar for deres egen økonomiske situation og er klar over konsekvenserne, når nu de giver udtryk for det?

[QUOTE=PiaB;662687]men nu har Nethe vist også hørt at det koster rigtig rigtig rigtig mange penge og at opdræt er et sort hul der sluger pengene :slight_smile: Det er vist slået fast nu.
skal vi komme videre så? :slight_smile: :tihi:[/QUOTE]

God idé :thumbup:

En af de ting jeg kan se, at mange ikke tænker over når de starter opdræt er - hvilke konsekvenser har det for de kælekatskastrater man har i forvejen ?

Skal man skille sig af med dem for at få plads til avlskattene ? Trives kastraterne i et opdræt ? Trives avlskattene sammen ? Hvor meget kan man leve med at kattene pisser hjemmet til ? Og det gælder jo både fertile hunkatte, fertile hankatte men også ind imellem kastraterne når først opdrættet begynder at skabe frustrationer.

Man skal være opmærksom på, at det IKKE er det samme at have en flok kastrater og så at sætte en fertil kat ind i gruppen. Så snart der blandes fertile katte ind så begynder problemerne.

Når det gælder økonomi - så fik jeg en kassekredit i banken på 25.000 for netop ALTID at have penge til rådighed til hvad der nu kunne komme af akutte ting der bare skulle betales enten man “har råd til det” eller ej.

Opdræt er som med andre ting her i tilværelsen både godt og dårligt - både dejligt og frygteligt.

Det bedste man kan gøre når man skal starte opdræt er at snakke med så mange erfarne opdrættere som muligt ( og det betyder f.eks. at man går på udstillinger - gerne uden kat i starten) og lærer så meget man kan - ikke bare om alt det praktiske men netop om alle de problemer man slet ikke havde forestillet sig kunne komme “bare” fordi man tilfældigvis synes det kunne være sjovt at få et kuld killinger ind imellem.

Teresa

Hej Nethe,

Tak for dine tanker omkring dit start af opdræt :slight_smile:

Jeg har fulgt tråden lidt på sidenlinjen og skriver først nu fordi jeg har ligget i et kæmpe flytterod, men nu har jeg altså taget mig tid til at give mit besyv med omend fra min sidelinje, men også ny ud i opdræt af NFO.

Jeg har altid vidst, at jeg ville opdrætte. Og faktisk er det rigtig mange år siden, at jeg bestemte mig for, at når tiden var dertil skulle det skovkatte :slight_smile: Så jeg har altså gået med en gammel opdrætter drøm i hovedet i mange år - sådan ca. 15 år. Og nej, jeg er stadig ikke opdrætter. Og det er der mange årsager til.

Men for ca. 2 år siden gik jeg igang med for alvor, at forfølge min gamle drøm. Men allerede i 2008 var jeg med som tilskuer på nogle katte udstillinger. Jeg startede selv ud med at købe en NFO kastrat killing som jeg gerne ville udstille. Men desværre ville skæbnen, at hun bestemt ikke er egnet til udstilling - hun frygtede alt hvad der er hende ubekendt (og gør det stadig) så derfor kom kun aldrig med på udstilling. I dagligdagen er hun dog en rigtig skøde/nus mig nu kat i sine vante omgivelser, og hun er min helt specielle hjertepige :slight_smile: Sidenhen er der kommet 2 fertile piger til - og skulle nogen være i tvivl, da er disse også mine hjertepiger, men de er også udvalgt efter lidt anderledes tanker end min kastratpige. :gruble:

Og hvad ville jeg egentlig sige…ja, jeg har indtil videre brugt 2 år på, at lære om kattesygdomme, kattegenetik, NFO typen, NFO linjer, NFO opdrættere og udstilling - og udstiller gerne. Stille og roligt er jeg gået frem imod, at blive klar til at opdrætte, og dette i mit eget tempo :slight_smile:

Jeg har stillet mange udfordrende spørgsmål til mine mentorer og jeg har fået udfordrende svar retur - herligt :-). Jeg har også indimellem udfordret kattegale med nogle tanker, som har givet nogle gode debatter - alt sammen for, at jeg kunne have noget at reflektere over i forhold til et kommende opdræt, og ikke mindst i forhold til, at kunne sætte nogle mål for mit kommende opdræt. Målene er vigtige - og her skal man skal huske at kigge ud i fremtiden :slight_smile:

I dag står jeg så med et klart avlsmål og de første planer er på plads - men dog endnu ikke fuldbyrdet :slight_smile: Forhåbentlig kan jeg berette om dette senere på året :slight_smile:

Mine råd til dig, vil være:

Besøg så mange opdrættere af din race som muligt. Bevar forbindelsen med dem, hvor du føler der er kemi mellem jer.
Stil mange spørgsmål - både til opdrættere og også her på kattegale. De fleste opdrættere er meget behjælpsomme og det er brugerne her på kattegale bestemt også.
Meld dig ind i en af de 4 katteklubber, og deltag i deres arrangementer.
Er der en specialklub, så tilmeld dig denne også.
Søg på internettet om sygdomme, genetik, opdræt og adfærd - altså vær selv opsøgende i forhold til at erhverve viden.Se dig generelt godt for og forhold dig kritisk til alt, hvad du læser på internettet.

Og ja, sidst men ikke mindst - så er alle livsstile og hobbyer dyre - og det gælder også opdræt af katte - se bare mig - jeg har lige købt ny bolig for at kunne realisere mine opdrætter drømme :slight_smile:

Velkommen til opdrætter/katteverdenen og ikke mindst Pøj Pøj med det :slight_smile:

Knus Gitte

I virkeligheden er der ikke andet for end at kaste sig ud i det med dødsforagt. Uanset hvor længe og hvor godt man forbereder sig, så vil man alligevel komme ud for ting man aldrig havde forestillet sig, og situationer man ikke ville ønske selv for sin værste fjende. Langt de fleste dage som opdrætter er ret fredelige, heldigvis - og de dage, man helst vil glemme eksisterer, gælder det om at have et godt netværk og nogle stærke og forstående skuldre at græde lidt ved. Og økonomien? Herregud, det er kun penge, man kan alligevel ikke tage dem med herfra… De kunne sikkert sagtens investeres i noget mere “fornuftigt” end katte, men hvis nu det er det, man har lyst til…
VH
Susanne

[QUOTE=Nethe;659750]Det er ikke nogen hemmelighed at jeg længe har gået med en drøm om at begynde at opdrætte i lang tid og langt om længe - ser det ud til at jeg kan tage mig sammen til at komme videre med planerne :slight_smile: Men det giver selvfølgelig nye ting at overveje og sætte sig ind i…

Jeg har styr på følgende ting:

  • Ansøgning af stamnavn - har allerede nu en del forslag og ideer til de forskelliges logo-designs
  • Valg af race - da jeg er fascineret af de langhårs fladsnuede pelsbefængte øgler så bliver det den race jeg skal opdrætten… Så skal jeg bare have styr på de forskellige varianter og farver og aftegniner - det håber jeg på at en af hovedklubberne udbyder kurser med…

Det her ved at jeg får brug for:

  • Hjælp til at udstille - da vi gerne vil kende mere til racen og typerne og høre dommerens bedømmelse af pelsbefængte øgler.
  • Hjælp til at lave de rigtige valg og kombinationer i forbindelse med en paring :slight_smile: Det regner jeg med blandt andet at bruge mentor ordningen til. Men de kan bare ikke give den samme “balast” som et godt netværk kan :slight_smile:

Jeg regner med at når jeg har fået min stamnavn at begynde at gå på kurser omkring opdræt - genetik og andre kurser der bliver udbudt…

Jeg har gjort mig følgende overvejelser omkring salg af eventuelle killinger… Køber skal komme over til mig inden køb af killingen, så vi kan mødes og tale sammen… Jeg kommer på besøg i deres hjem for at se hvordan en eventuel killing vil komme til at bo - ikke for at kontrollere hjemmet, men for at hjælpe dem med at få den helt rigtige killing til dem…
Og så kan de hente killingen/katten eller jeg kan komme med dem - det vil være op til dem… Jeg har forsøgt at tænke på hvordan jeg som killingekøber gerne selv ville have det - hvis jeg synes det skulle være optimalt :slight_smile:

Jeg overvejer at lave en “stanardudgave” hvor der følger transportkasse, madskåle, vandskål og kattebakke med. Måske vil prisen være lidt højere men det er også kun en tanke jeg leger med indtil videre…

Jeg er klar over at jeg ikke har styr på alt endnu og derfor spørger jeg jer kloge kvinder… Hvad mangler jeg at tænke på???:høhø:[/QUOTE]

hold da op - sikke en masse tanker du allede har gjort dig. Glæder mig til at følge dig og dit kommende opdræt. Nu skal starten så lige være “den rigtige avlskat”, og ja det er jo en stor udfordring i sig selv, at finde den rigtige.
Jeg kan kun opfordre dig til at bruge Felis Danicas mentorordning, hvis du ikke har den fornødne hjælp andre steder fra - men jeg råder altid folk til, at købe en avlskat hos en opdrætter, som har lyst og tid til at "vise dig vejen " igennem lærebogen. En du har fuld tillid til og kan lide dennes metoder - det ser jeg som en god start også.

Heidi og birmabanden, som startede med sin første racekat, som var en fladsnudetortiebabe

[QUOTE=sia-norge;660564]helt ok for mig at folk sender penge til afrika:) jeg har opdræt og har ikke penge til det :S
en anden ting du må tænke på… rasen… hvordan kan du forbedre/forædle den?
det er jo det opdræt handler om. at skape katte der er nærmest mulig standarten for rasen…
det er derfor vi tar på udstilling, dommerbedømmelserne hjælper meget… så får man en pegepind på hvad man skal prøve at forbedre (hale, tegninger, øreplassering,osv)
man vil jo helst se sine killinger vinde nogen udstillinger, det er faktisk ligeså sjovt som at vinde selv :D[/QUOTE]

Hejsa du Sia

Hvem har bestemt, at opdræt af racekatte handler om at forbedre/forædle racen?
jeg tænker der er meget mere i opdræt end kun det - og eks. så har jeg IKKE det som hovedformål, at forbedre racen…

Men det syntes jeg da ikke, at jeg er en dårligere opdrætter af - men jeg værner derimod meget om det jeg " ser om birmaen" netop sundhed, godt temp. smuk kat mv…opdræt er sværere at bevare den sunde race end at forbedre udseende eks.

Heidi

Hilsen Heidi