I fredags mistede jeg min højtelskede birma cute:hjerte:. Han var lige blevet 9 år. Torsdag var vi til dyrlægen til sundhedstjek og vaccination, - alt ok. Torsdag og fredag formiddag sov han en del, men spiste m.m. Jeg tænkte det nok var eftervirkninger af vaccinationen. Jeg tager afsted fredag formiddag og kommer hjem 6 timer senere. Cute ligger død på gulvet med tungen helt blå og opspillede øjne. Han er stadig varm og altså lige død. Hvilket chok! Snakker med dyrlægen som vil obducere ham. Finder at hans hjerte er helt ‘presset sammen’ og ikke som normalt ved død afslappet og fyldt med blod. Dyrlægen forstår det ikke og kan ikke rigtig give nogen svar. Alt andet ser fint ud. Er der nogen der har prøvet noget lignende? Det er virkelig ubehageligt ikke at vide hvorfor og hvad der er sket.
Eneste trøst er, at det tilsyneladende er gået hurtigt og at han som sådan ikke har lidt.
Åh nej da
Sikke en frygtelig oplevelse Det må være meget svært ikke at vide, hvad der er hændt ham :’(
Men det lyder som om, han bare er faldet død om - Så jeg tror bestemt heller ikke han har lidt.
Et kæmpe til dig fra mig
Det må være frygteligt at finde sin kat død, livet er spinkelt, jeg føler med dig men har intet svar hvorfor hans hjerte var presset sammen.
Han fik 9 gode år hos dig
Det sker desværre somme tider, at de dør en pludselig død - nøjagtig ligesom mennesker.
Jeg tror dog ikke det har noget som helst med vaccinationen at gøre.
Pludselig død 24 timer efter vaccination! Og katten er lige blevet sundhedschecket! Der er meget stor sandsynlighed for en sammenhæng.
Det er meget trist, når en rask kat dør af det, der netop skulle beskytte den.
Vi har engang oplevet bivirkning ved vaccination, hvor katten blev sløj og hævede i hovedet. Dyrlægen forklarede det som en allergisk reaktion mod nogle af de stoffer, der er i vaccinen. Og vi fik at vide, at vi skulle holde øje med at luftvejene forblev passable. Det gik så over af sig selv i løbet af et par dage.
En mulig forklaring er, at din kat har reageret på vaccinen, så slimhinderne er blevet hævede, hvilket har ført til kvælning.
Det kunne også være en fejl i den pågældende batch af vaccine. Det er vigtigt, at denne sag bliver rapporteret som en mulig bivirkning. Så kan man nå at redde andre katte.
Tak for dit svar, - håber ikke du har ret. Det var jo også min første indskydelse, - altså at der måtte være noget galt med den vaccine. Har spurgt dyrlægen og han er 100 % sikker på, at det er tilfældigt og at der måtte være noget galt med Cute’s hjerte. Han lyttede på hjertet til sundhedstjekket, - men det er jo ganske kort tid, der er øre på. Min anden kat, Alinea, fik også vaccinen på samme tid og der har intet været at mærke på hende.
Generelt har jeg stor tillid til min dyrlæge. Han er super dygtig og jeg har altid været tryg ved hans behandling af mine katte. Men det er altså vældigt frustrerende, ikke at vide hvad der er sket. Og det er da et mærkeligt sammentræf, synes jeg.
Har du tidligere oplevet katten har været nedtrykt og ikke helt på dupperne efter vaccinering?
Vaccinereaktioner ses oftets efter dræbte vacciner - når det ses skal der vælges en anden vaccine næste gang - ellers kan du gå rigtigt galt og katten kan gå i anafylaktisk chok o i værste fald dø.
Meget få katte kan udvikle anafylaktisk chok kort tid efter vaccinen er givet. Det er katte der reagerer voldsomt allergisk overfor det den er vaccineret med. Det er en yderst kritisk tilstand og kræver omgående dyrlægehjælp. Reaktionen viser sig oftest fra få minutter efter injektionen er givet til en halv time efter – men der kan gå op til 24 timer.
Han fik også vaccinationen sidste år uden bivirkninger. Han fik vaccinationen torsdag kl. 13.45 og er død fredag ml kl.16-17, kan der gå så lang tid, hvis det er det?
Han fik også vaccinationen sidste år uden bivirkninger. Han fik vaccinationen torsdag kl. 13.45 og er død fredag ml kl.16-17, kan der gå så lang tid, hvis det er det?[/QUOTE]
Den samme vaccine? du må kigge vaccinelabels. Hvad der er foreskrives er der kan gå op til 24 timer - men det er ikke skrevet i sten.