Stefan og jeg har snakket om at tage på ferie engang til efteråret.
Vi vil meget gerne på storbyferie. Efter megen overvejelse har vi kogt det ned til 2 byer, nemlig Rom og Prag. Det er jo to vidt forskellige byer. Er der nogen af jer, som har været et af de to steder, og vil dele deres erfaringer. Jeg kan sagtens se hvad vi skal se i Rom, det er mere Prag jeg er lidt i tvivl om. Så kom glad med jeres erfaringer og tanker
vi er total glade for prag, vi har været der masser af gange og vi får aldrig nok af den by, der er så meget at se der og man bliver virkelig ført tilbage i historien mange steder. samtiddig er pragerne et fantastisk forlkefærd, utrolig venligt og meget service minded.
jeg ku skrive side op og side ned om hvad man skal se dernede, men det er svært når jeg ikke helt præcis ved hvad i søger.
hvordan havde i tænkt jer i ville bo dernede, ka nemlig anbefale nogle værelser/ små lejligheder på en gammel herregård lidt udenfor prag, men der er forbindelse ind til midten af prag hver time, det er samtiddig rigtig billigt at bo der
Jeg vil så sige Rom fremfor Prag…
historikken i Rom er ENESTÅENDE… og hvis man er lidt historieinteresseret er det et mekka af oplevelser…
Der er så mange ruter man kan gå og få en tur tilbage til romerriget… fx er der en tur “i Neros fodspor” hvor man via 8-9 forskellige steder i Rom får et indblik i tiden kort efter kristi fødsel…
jeg ville helt sikkert vælge Rom hvis det er de to byer i vælger mellem
Rom er skøn, det er min ynglingsby, selv om det efterhånden er mange år siden jeg har været der, Prag kan jeg ikke udtale mig om har aldrig været der…
De to byer er mine 2 absolutte favorithovedstæder - udover Kbh.
Og nok fordi de byder på det samme:
- Vidunderlige historiske seværdigheder og museer
- Et historisk bymiljø, hvor stemningen og arkitekturen overalt er en oplevelse
- Dejlig mad til venlige priser
- God (eller i alt fald tilstrækkelig) offentlig transport. Det skal dog siges, at Roms metro-stationer kan være ligeså milelange at traske rundt i som dem i Paris! Så når et kort påstår, at man kan gå fra det ene spor til det andet for at skifte linie, så kan man snildt komme ud på adskillige km, selvom man officielt stadig er på samme station. Men busser og “tramvaj” (hvor man kan købe partoutkort til flere dage) er noget, der batter i byer med pæne afstande. Køb kort til alle dagene, det vil I ikke fortryde.
Forskelle?
Hvor Rom er Antikens by, så er Prag Middelalder og tidlig Renæssance - og en del flot højbarok. Hvis man er til Fantasy og rollespil a la Tolkien, så vil Prag føles som at være der selv
Prag har nogle smukke, smukke teatre, og selvom man måske ikke umiddelbart er ballet- eller opera-interesseret, så er teatrene et besøg værd: Statsoperaen, Nationalteatret, og ikke mindst Tyl-teatret, hvor bl.a. Mozarts Don Giovanni havde premiere (vist flere værker). Jeg ved ikke, hvordan priserne er nu, men da jeg var der, var både billetter og drinks dejligt billige - og det var sørme en flot opsætning af Don G!
Prag har skønne museer, og jeg ærgrer mig grøn over, at jeg ikke startede med at tjekke (undskyld…) åbningstiderne på deres store, flotte og righoldige naturhistoriske museum - det skulle virkelig have nogle spændende ting, selv, hvis man normalt ikke går på museum.
Dragter, smykker, våben m.m. fra Tjekkiets middelalder og renæssance, Tjekkiets teaterhistorie (kostumer og teatermaskiner) - der er garanteret dødflotte ting at se!
Og een ting til: Prags katedral St Vitus er IMHO flottere end både Notre Dame og Peterskirken! Guldmagernes gade kunne jeg godt have undværet, men kirken! Det er bare det smukkeste rum, og man kan roligt sætte god tid af til at nyde alle de mange store og smukke glasmalerier!
Det er en helt særlig oplevelse.
Så selvom jeg er enig med Audrey Hepburn/prinsessen i filmen “Roman Holiday”, så er Prag altså oppe i samme klasse. Helt klart en by, jeg gerne ville besøge igen. Det kan jeg ikke sige om f eks Paris, selvom der da er enkelte museer der, som jeg som nørd gerne ville se. Men selve byen? Dyr, besværlig, og slet ingen fornøjelse i sig selv.
Men Rom og Prag, der er bare rart begge steder
Jeg er 100 % sikker på I får en superferie, lige meget hvilken af de to byer I så vælger
Når det er sagt, så elsker jeg Prag Det er bare en virkelig smuk og charmerende by. Rom er imponerende og overvælende, men jeg er nok bare ikke forelsket i Rom på samme måde som jeg er i Prag…
Det er et svært valg!
Enig med Camilla
Begge byer er skønne - tag den ene i år og den anden til næste år - og lige en detalje:
Fordi jeg også ærgrer mig over, at jeg ikke fik besøgt den gamle kongeborg Vysehrad, så slog jeg den op på Google, og ved I hvad?
Dronning Dagmar blev født der! Hun var datter af dronning Edel og kong - Ottokar!
Som Tintin-fan og gal med DKs historie er det for mig et utroligt sjovt sammentræf.
Det kan godt være, at der ikke er nogen ende på Rom, men det er der heller ikke på Prag.
Valget må komme an på, hvilken tidsalder, I finder mest spændende - eller hvilken slags mad, I foretrækker.
Italiensk mad kender vi, tjekkisk mad er såmænd ikke så langt fra den danske - der er meget med kød-kål-kartofler på den gode måde, og så godt-øl!
jeg synes også det er et svært valg…
mit hjerte ligger i Rom fordi det er antikken og den historie der knytter sig til som har min interesse…
Prag som middelalder er jo også superb… men det er en helt anden del af europas historie end den der har min fascination… omend Misi har ret… den kirke er… ubeskrivelig
kirken er nemlig ubeskrivelig akurat ligesom resten af slottet der på toppen af bakken, og udsigten er bare wauwwwwww sir jeg bare.
og ja den gyldne gade er nok det største flop af en turistfælde, husene er godtnok sjove og flotte, men det er ligesom det, og så er det ret dyrt at komme ind og se gaden osse.
men ellers er der masser at se i prag, bla er den zoologske have et fanatstisk sted og man har gjort hvad man kan for at dyrene der er i deres rette element. markedet i de gamle slagterhaller er osse et besøg værd og man kan gøre gode og billige købe der. det kaldes i folkemunde for det gule marked.
der findes osse et sort marked der som kaldes little hanoi, det er stort set kun vietnamesere der har “butikker” der, det er nærmest et engros marked, men man kan sagtens som privat person handle der.
en tur på floden skal man osse unde sig selv når man er der, det er en oplevelse.
hele prag centrum er en labyrint af underjordiske gange, baggårde og små gyder og man kan stort set gå tørskoet igennem hele centrum via disse gyder og gange.
jeg ku fortsætte,
Rom er vidunderlig, Byernes By, intet mindre! Og den har den fordel, at italiensk til rejsebrug er forholdsvis let at lære for en almindeligt sprogbegavet skandinav.
Jeg tog et intensivt week-end kursus på Studieskolen, og så har man lært at åbne munden på italiensk, noget om udtale, og tallene.
Det gjorde besøgene i Rom endnu sjovere, fordi man så kan forstå en del af, hvad folk siger, og bruge en parlør til noget for alvor, fordi man kan udtale ordene.
Romerne er som oftest søde og hjælpsomme, og hvis man bare går hen om hjørnet, forbi den dyre cafe/pizzabar, så finder du de lokales nede ad gaden: Bedre mad, billigere, og romere at tale med
Jeg havde også en parlør med til Prag, men da måtte jeg bare pege, og det er ikke nær så effektivt. Men med lidt forberedelse og skrivetøj ved hånden, så lykkedes det endda at gøre de to gamle starutter i et metro-billetsalg begribeligt, at vi ville købe metrokort for bestemte datoer - de var super-hjælpsomme, især, når de ser, at man selv prøver.
Hvordan er det nu… Strst krk… fat i parløren, nej google: Der findes en tjekkisk sætning på 4 ord, helt uden vokaler!
Strč prst skrz krk is a Czech and Slovak tongue-twister meaning “stick your finger through your throat”. …
Selv ville jeg ikke ane, hvilken by, jeg skulle vælge, hvis jeg havde råd… Er helt syg for at se alle Europas gamle hovedstæder - fra Amsterdam til Sofia, fra London til Beograd…
Stefan brander meget for Prag kan jeg mærke, og jeg kan også sagtens se fordelene. Rejse mæssigt er det jo nok ret meget billigere at tage til Prag. Men jeg er bare lidt, hvad skal jeg sige, forbeholden overfor østeuropa. Jeg har nok mine fordomme. Jeg er bange for at der er snusket og ulækkert. Er der det? Kan man finde… Pæne hoteller der? Desværre er jeg kommet til at se gyserfilmen Hostle, og det har absolut ikke gjort det bedre
Personligt brænder mit hjerte for Berlin og Paris. Jeg er fransktalende, og derfor er det ikke noget problem for mig at geberde mig i Paris. Men vi tager til Berlin til sommer, og jeg har været i Paris en 4-5 gange efterhånden, så jeg føler det er tid til noget nyt.
Jeres beskrivelse af Prag har bestemt ikke gjort valget lettere. Det er klart at vi søger historie. Og det lader jo faktisk til, at Prag har ligeså meget at byde på, som Rom.
Hvis din kæreset brænder for Prag så tag til Prag i år og til Rom næste år. Sværre kan det da ikke være :høhø:
Vi er jo ikke ligefrem rockefældere
Så næste gang når økonomien tillader det.
Det er jo så bedre. Men har stadig lidt mine forbehold må jeg sige
Altså det du helt sikkert kommer til at opleve begge steder er historie og tons vis af tourister :høhø:
Jeg er sikker på at Prag er billigere end Rom og måske også mere økonomisk rigtig for jer lige nu. Jeg personlig ville hade at tage afsted til et sted og vide at jeg skulle spare for at få råd, så tag den tur nu som er billigst for jer og tag den dyre når i har mere råd
Det har du helt ret i Birthe
Jeg bliver jo student til sommer, og Stefan bliver svend, så der ryger penge ind til rejsen.
Vi regner med omkring 10.000 for to personer i en uge, altså med rejse og det hele. Og det vil jo nok være det samme, uanset hvor vi tager hen, og det er jo nok klart at vi får mere for de penge i Prag.
Jeg var i Tjekkiet med en 1-dagstur til Prag for omkring 12 år siden. Så fantastisk en dag, at vi et halvt år senere tog tilbage til Prag. Det var virkelig en dejlig by og jeg nød at gå rundt i gaderne osv.
Jeg skulle så hente kat i Prag forrige år og glædede mig til at gense byen. Nøj en skuffelse - den er simpelthen blevet alt for moderne, med store varehuse, pæne gågader m.v.
Jeg planlægger en tur til Rom her til efteråret
Undskyld, men du er godt klar over, at muren faldt, før du blev født, ikk’? Jeg kunne forstå den slags fordomme hos nogen, der har levet, mens Østeuropa virkelig var “bagefter” eller måske om landsbyerne ude i de forskellige gamle østeuropæiske lande, men for en på din alder og så om en storby, så er det altså bare pjat
Prag er en storby på godt og ondt - nøjagtigt ligesom København, Paris, London, Rom, Berlin m.m.m.m. Og det vil sige, at der garanteret er områder, der er pænere end andre, både mht. huse og indbyggere og gadernes vedligeholdelse.
vi havde de samme forbehold første gang vi skulle til prag, men vores tanker blev gjort til skamme, for prag er faktisk mere ren end eks københavn og vi har endnu ikke hørt el set noget til kriminalitet, men der er helt sikkert masser af lommetyve, men det er der jo alle steder.
man skal osse huske på at selv inden murens fald var tjekkiet faktisk indstillet på vesteuropa og forsøgte i årevis at leve som vesteuropæere og var osse meget vesteuropæisk inspireret.
som sagt har vi stor viden om prag og kender alt det der er værd at se dernede og kan som sagt anbefale et godt sted at leje værelse el hytte
bare spørg løs, så deler vi gerne ud af erfaring og viden