Lige omkring det tidspunkt, hvor Fanny blev parret, var der en debat om de udgifter, man som opdrætter kunne indregne i “prisen på et kuld” og det fik mig til at notere de udgifter, der uden nogen form for diskussion kunne indregnes i prisen på mit nuværende kuld.
Jeg har inkluderet udgifter forbundet med klargøring til parring (killingernes far bor i Sverige, så Fanny skulle rabiesvaccineres og jeg havde ikke bevis på hendes GM2-status), udgifterne direkte forbundet med parring (parringsafgift + transport til og fra hankat), foder købt til Fanny fordi hun var drægtig, ting købt ind til forberedelse af fødslen (da det var fødsel nr. 2 her i huset havde jeg meget i forvejen, men købte “tisselagener”), dyrlægeudgifter på killingerne, 8 kg killingetørfoder og 8 kasser RC killingevådfoder.
Jeg har ikke inkluderet killingernes forbrug af grus (havde en rest killingegrus fra første kuld) og deres del af “almindeligt” tørfoder eller deres del af det vådfoder, der er købt på Zooplus eller andre steder, for selvom det hedder killingevådfoder, bliver noget af det måske spist af en af de voksne og killingerne spiser også gerne det, der ikke hedder killingevådfoder.
På nuværende tidspunkt, hvor killingerne er 12 uger, vaccineret to gange, chippet og 3 af dem er kastreret (der har ikke været andre dyrlægeudgifter på dem), er saldo 12.332,66 (det lidt skæve beløb kommer af, at parringsafgiften er betalt i svenske kroner).
Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange penge de har spist for - små elefanter spiser meget og det er ikke uden grund, at den chokolade idag vejede 1,7 kg - så konklusionen må være, at det økonomiske overskud selv ved et sundt og raskt kuld killinger kan man godt se langt efter.