Her til aften kom Quini ind, rimelig rodet i pelsen, ”bærende” på en plasticpose. Nogle af de andre katte synes han så morsom ud og skulle da lige se hvad det handlede om.
Jeg kunne til min død ikke forstå hvor pokker han havde fået den pose fra, da vi ikke har poser sådan liggende. Jeg kiggede nærmere på den og kom i tanke om, at jeg i deres madskab havde en pose med fasanfjer, som jeg havde fået af min bror og hvor de allerede havde fået en masse.
Ganske rigtigt det skab havde han været inde i og på øverste hylde. Hvorefter han havde gnavet gennem posen spredt fjerene over det hele og havde taget posen på, som han jo plejer at tage sit telt på nakken og kom så ind til os, så vi kunne se hans fine halstørklæde. Frække dyr altså.
Så kan du måske forstå det er på tide de får deres nye fasanfjer i brug.
At mis så lige pyntede sig lidt i dagens anledning, var sikkert bare for at fremme forståelsen-høhø
Knus Elin
Ja og han giver mig altså stadig et sug i maven, når han som for lidt siden igen tog den i birken. Og jeg klippede negle på alle misserne i går, men der var ingen slinger i valsen alligevel, han klatrer som et egern -what (7-9-13)
Puha , jeg kan godt forstå at du får et sug i maven , Sally lavede næsten samme stuntnummer igår, dog ikke helt så højt oppe , men de klare det jo meget godt