Tænk sig en halv år, er det siden beimis fik nyt hjem i dag. Havde dyrlægen sagt til mig at han ikke ville komme hjem mere, og skal have medicin hvert dag, havde det slået mig helt i gulvet. Og det ville have været total uoverskueligt. Samt fået og vide, af andre, det vil ikke komme til og ske.
Men kun en dag jeg ikke har kommet afsted og give medicin, det er jo lykkes for mig og komme afsted, uge for uge er stille gået, langsomt har vi fundet ud af løsninger, så det hele går op i en højre enhed, fået beimis nye hjem/ plejehjem, indrette så det tager hensyn til beimis skavanker, og giver ham den bedste pensionist liv, og samtidig fundet løsninger så livet i huset leves normalt, og udelivet har beimis måtte give afkald på, og det har beimis accepteret.
Den der har givet afkald på mest er nok mig, mine gå ture er kørt så langt ned, med og komme afsted, er det er næsten intet, men så kan hverdagene næsten hænge sammen i huset her, og det så koster så meget for mig på det personlige plan. Er det ikke noget og gøre ved.
Og den støtte og hjælp jeg har fået her indefra idet her forløb, den har hjulpet mig så meget, det er svært og beskrive så må lige nu nøjes med og sige 
tak til jer.
Men den halve år har kostet tåre, meget frustration, bekymring, logistik, spekulationer og udtænkt løsninger som ikke duede og måtte om tænkes flere gange.
Men kunne jeg spole tiden til bage den dag ved dyrlægen og ville få alt det her og vide jeg ved nu, og hvad det koster på den personlige plan for mig, ja så ville jeg gøre det om igen.
Og dyrlægen regning har jeg helt bevidst slet ikke tænkt mig og tælle sammen på hvad de blev i året 2021 
For og se beimis hvor godt han lever livet i den situation han nu er i, og hvor godt han trives, det er så dejligt 
Tak
Med venlig hilsen beimis ejer
, du vil altid være i mine tanker, og jeg vil huske dig.
