[quote=Battlestar;322929]Jeg HADER alle de programmer som pesten!! kun undtaget af Gordon Ramsey… han er sej fordi der ikke er så meget pis… ikke så meget holden i hånden, klap på skulderen og fejring af middelmådighed… det er lige til sagen… alle de andre programmer gør en ære i at være uduelige eller i bedste fald middelmådige… hvad blev der egentlig af ægte talent??
så jeg afskyr de programmer…
men det er faktisk et problem… for hver gang nogen siger: ej så du ikke lige XXX - hun var bare SÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅ åndsvag i XXX igår… - så svarer jeg NEJ - for jeg har aldrig set det… og når jeg så spørger; har du set reportagen om jordskælvet på Haiti?? så siger de: gud har der været jordskælv??
hvad fa**** er det for en prioritering ?? ja undskyld mig… jeg bliver hidsig bare ved tanken[/quote]
[quote=Battlestar;322938]der ser jeg sådan på at at manden er ærlig… og selvfølgelig kan man være det på mange måder… men hvorfor ikke bare sige tingene som de er… og det gør han…
det jeg personligt kan lide er at han ikke pakker det ind, ingen fløjlshandsker, ingen omsvøb, ingen hensyn… det er befriende at der endelig er en der ikke er blødsøden…
men kan sagtens forstå dem der ikke kan lide ham… for han er ærlig på den hårdeste måde man kan være det på… helt enig!
neeeeeej da ej det er kun når valget falder ekslusivt på programmer uden reelt indhold…
det er super at blive underholdt - men ikke på bekostning af at tage stilling til den virkelige verden… det er der min kæde hopper helt af…[/quote]
OK Regitze, jeg håber, at du aldrig vil være ærlig på den måde overfor mig.
Jeg må tilstå, at for mig er GR skoleeksemplet på en dårlig chef: Han kritiserer ikke på en konstruktiv måde, som kunne lede til færre fejl fremover.
Han råber og skriger og tér sig overfor folk, som har begået en fejl. En fejl, dvs de har ikke gjort det med vilje, men fordi de ikke ved bedre, eller pga uheld.
Måden at skabe færre fejl er at opmuntre folk til omtanke, vise dem en bedre vej, ikke ved at tryne dem og skære dem ned til under sokkeholderne.
Jeg kan godt se, at mandens motiver er gode nok, men I guder, hvor han dog skyder sig selv i foden med sine metoder.
Det er muligvis TV, der sælger via sensationernes billigste metoder, men hensigtsmæssigt som problemløsning er det ikke.
Nok om ham.
Min TV-prioritering har i mange år været : Forbrugeroplysning (elsker det svenske program Plus!), dokumentarer og gode film (fra Valmont til Røde Sonja :klapper:) - og nogle enkelte “reality”-shows. Nemlig dem, hvor folk bliver behandlet nogenlunde ordentligt, hvor jeg kan lære noget, og hvor det bare er god underholdning.
Det betyder, at dansk TV er dømt 95% ude! Dansk underholdning er dømt 100% ude!
Svensk TV scorer til gengæld højt, selvom de har været bedre. Det samme gælder BBC, uanset, om de kalder sig Prime eller Entertainment.
Boligindretning og madlavningsprogrammer har som flest kedet mig meget!
Der er få undtagelser, begge britiske:
Arkitekt-indretning på BBC med Langhårede Laurence - han er sjov og fuld af praktisk anvendelige tips.
Og p.t. Mesterkok/Masterchef UK, dvs. den engelske version. Ingen latterligt poppet titel, og venlige programledere. Et par eksperter med varme og humor, der giver konstruktiv og ærlig teknik, samt grundig præsentation af deltagerne, deres madlavning og teknikker. Et totalt hit for mig, der ellers er mere interesseret i maden end i at lave den.
2 modeshows ser jeg også (meget interesseret i stilhistorie samt brugbare daglig-tips): Americas next topmodel - selvom det nogle gange er på kanten af det etisk acceptable for mig - og Project Runway.
Det handler om, at jeg får indblik i processen bagved kulisserne. Og er det ikke altid ret spændende?
Disse få programmer (udaf hoben af plat sensations-TV) fænger min interesse, fordi jeg lærer noget, og fordi de ikke slår folk til lirekassemænd rent psykisk.
Både min tid som danser og som sang-elev har lært mig, at du lærer bedst via ros. Uanset, om du er læreren eller eleven - konstruktiv kritik, og ros først og sidst, er både det mest effektive og det mest trivsels-skabende.
Pudsigt nok er det også den bagage, jeg har med mig fra hestene og hundene derhjemme, og som nu har hjulpet mig undervejs med fladsnuderne.
Kære chef, kok eller ej, hvem du end er herinde, eller hvorsomhelst. Jeg håber, at du vil tage ovenstående til dig. Det er velment.
Derudover er jeg også rystet over Hr og Fru DKs valg af (dårlig) underholdning fremfor reel oplysning om hverdagens begivenheder.
Men når jeg ser dagens nyhedsformidling, så slår det mig, hvor sensationsjagende, den er.
Da jeg studerede, havde vi et fag, der hed massekommunikation. For at supplere det fulgte jeg et kursus på Nordisk inst., der handlede om Radioavisen og dens forståelighed. Dengang var TV2 ret nyt.
Det gjorde stort indtryk på mig, at både Radioavisen og TV-avisen var underlagt et superbt krav om at være sobre, upartiske og relevante.
TV2’s erklærede mål om at bringe det, der kom den danske parcelhus-middelklasse nærmest, var en tydelig forringelse. Alle de langt værre kommercielle kanaler (som kun har profit som mål med deres “nyheder”) ryster mig ved deres lave kvalitet: Sensationsnyt, pop-programmer uden dokumenterbar basis (fra “Du er, hvad du spiser” - så skulle jeg være en grøntsag :? - til “De unge mødre” og hvad har vi…) er endnu ringere i deres valg og vinkling af nyheder.
Er det for meget forlangt at forvente seriøse og væsentlige nyheder?
Fremfor endnu en “kongelig” ikke-begivenhed såsom bryllup, fødsel, dåb og begravelse… Det sker jo for os alle sammen, og tænk på, hvad det kunne gavne, hvis de midler, der går til den slags medie-stunts, blev brugt på det sociale område :?
Jeg tror, at det kan gøres bedre