Hvad er jeres holdning til rødt tandkød.
Vi I avle på rødt tandkød :? :?
Hvad gør I for at holde det ude af bestanden - udover at børste tænder.
og gå til tandlæge.
Mener I at det smitter - når katten har fået konstateret gingivitis :? :?
Hvor langt henne i forløbet skal katten være - før det smitter.
Hvis det smitter :?
Jeg ser frem til jeres kommentarer 
Dårligt tandkød er helt sikkert arveligt, så man skal tage de samme hensyn som til alle mulige andre ting, der er uønsket i avlen.
Jeg har hidtil ikke stået i situationen, men hvorvidt jeg ville tage katten ud af avl, vil helt sikkert afhænge af, hvor stor betydning katten har i mit opdræt.
Hvis den går videre i avl, vil den kat den skal parres med, nøje blive udvalgt mht min kats svaghed.
Dårligt tandkød er helt sikkert arveligt, så man skal tage de samme hensyn som til alle mulige andre ting, der er uønsket i avlen.
Jeg har hidtil ikke stået i situationen, men hvorvidt jeg ville tage katten ud af avl, vil helt sikkert afhænge af, hvor stor betydning katten har i mit opdræt.
Hvis den går videre i avl, vil den kat den skal parres med, nøje blive udvalgt mht min kats svaghed.
Hey
Jeg ville under ingen omstændigheder avle på en kat hvor den har fået konstateret gingivitis. For jeg syntes som Vivi skriver er der en form for arvelighed.
Så nej jeg ville ikke. Syntes mine erfaringe at der efter min smag er for mange killinger der arver det, også når man parrer til fint tandkød. Jeg mangler er konkret overblik over arveligheden på disse tandkødsproblemer. Hører og læser en masse “ideer”. Men mangler at der er en konkret viden om enmet, læs arveligheden. Jeg gider ikke at rode med det på mine katte, og prøver så vidt jeg kan at undgår det. Syntes det har for mange omkostninger for katten.
Hilsen Pia -engel
Jeg ville heller ikke. Avl på dårligt tandkød med dertil følgende smertefuld tilstand for katten der i grumme tilfælde kan brede sig til mundhulen og halsen…
det ville jeg aldrig bevidst udsætte misserne for - så måtte mit avlsprogram lægges om.
Hvis man tjekker sin stamtavle og ser tandkøds/mundhuleproblemet doblet op en masse gange synes jeg personligt at man seriøst bør gøre sin research hvis man vil beholde katten i avl. Fordi man ved så lidt om arveligheden og kun har “best guesses” mener jeg det er opdrætters pligt at spille sikkert og gå efter linier med få/færre problemer (også længere bagud end bare 2-3 generationer - det er ikke nok med mor, bedstemor og oldemor… i hvert fald 5-6 led længere hvis muligt hvis man skal kunne sige noget bare lidt konkret)
Personligt ville jeg ikke gøre det - det er mit ansvar at mis har det optimalt
Ville I avle på killinger af katten så? Eller lukke hele linjen og orienterer alle killingekøbere om det samme?
Og hvad med de afkom, der er sendt ud til avl andre steder?
[QUOTE=lenschow;161924]Ville I avle på killinger af katten så? Eller lukke hele linjen og orienterer alle killingekøbere om det samme?
Og hvad med de afkom, der er sendt ud til avl andre steder?[/QUOTE]
personligt ville jeg bide i det der røvsure æble og lukke linjen
og hvis jeg opdagede det for sent og der var sent et kuld ud og jeg fik et til inden det blev lukket ville alle killinger ryge ud til kæl…
lidt drastisk, men jeg ville ikke kunne leve med at vide at de 1 ville sende det videre og 2 måske ville komme til at lide under det senere…
den dutter ikk 
Arveligheden med dårligt tandkød kan også bestå i katte med dårligt immunforsvar.
Har personligt en ide om stress også spiller ind når det kommer til tandkødsinfektioner. Måske lidt mindre blødsødenhed under opvæksten så killingerne ikke blev inficeret med calici kunne gøre en forskel.
Alvsmæssigt, uha en varm kartoffel, for hvad er acceptabelt at avle på og hvor meget kan man af andre hensyn tillade sig at lukke for avl? 80% af alle katte har mere eller mindre tandkødsproblemer.
At det er linjebestemt tror jeg også på - min bedste avlshun er 7 år, aldrig fået gjort det mindste - de fleste af hendes killinger er ligeså perfekte - har lige fået rabiesvaccineret to af en meget begejstret dyrlæge:-)
Og lukke linier kan man ikke som enkeltperson, man kan stoppe avl på det man selv har, men det lukker ingen linier - der er masser af det derude - andre gør med det hvad de føler er rigtigt.
I følge Jens Ruhnau, så er der ingen grund til ikke at avle på katte med “dårligt tandkød” (der blev spurgt direkte ved Racekattens møde hos ham).
Man ved, at calici har en indflydelse i udviklingen af kronisk mundhulebetændelse. Calicivirus skulle nærmest uden undtagelse være til stede ved kronisk mundhulebtændelse. Modsat er det ikke den eneste årsag til tilstanden. Man ved ikke, hvad der ellers skal til.
Men i hvert fald bør man nok prøve at holde calici ude af sin bestand.
Alm. tandkødsbetændelse kan “alle” jo få. Og i følge Jens Ruhnau, så bør man faktisk børste tænder på sine katte, da det er et voldsomt stort antal (måske 50%), der får tandproblemer af en art. Det ville dælme være mange katte, der skulle fjernes fra avlen.
Nu er min egen lille frøken jo grundigt fjernet fra avlen, så det behøver jeg ikke at bekymre mig om, men jeg er ganske sikker på, at det “blot” er hendes egen manglende mekaniske tandresning, der er skyld i hendes tandkødsproblemer. Hun knaser ikke tørfoder (andet end t/d-str.) og hun gider ikke råfodring. Så jeg er tvunget til at prøve at få børstet hendes tænder på ydersiden dagligt. Indersiden klarer hun selv med tungen, og der er intet.
Altså, hvordan ville vores eget tandkød se ud, hvis det aldrig blev renset/børstet?
Nu gik tråden meget hurtigt fra rødt tandkød til gingivitis og det er da IMO to forskellige ting :?.
Rødt tandkød er tandkødsbetændelse, mens gingivitis er mundhulebetændelse og dermed langt mere omfattende og potentielt alvorligt end “blot” rødt tandkød, som mange katte kan have i større eller mindre grad på forskellige tidspunkter af deres liv.
Mht. avl er vi jo så igen ude i diskussionen om, hvorvidt det vil være smart at lukke katte - fordi hvornår får man lukket for mange? Ligesom med mange andre ting tror jeg det er bedre at være opmærksom på problemet, hvorved man har en mulighed/chance for at avle sig ud af det, så det ikke videreføres.
Mona startede med at spørge om både rødt tandkød og gingivitis 
Der hvor jeg lidt ville hen var, at jeg faktisk tror, at vi skal til at vende vores indstilling til, at tandbørstning er normalt (mht. tandproblemer/tandkødsbetændelse i almindelighed).
Nu ved jeg nærmest minus om avl, men er der ikke også noget med, at man bør holde små uvaccinerede killinger adskildt fra andre voksne katte? Og at man med grundige vaccinationsprogrammer faktisk kan undgå smitte fra en calicimoderkat til hendes killinger? Det sidste er jeg dog ikke sikker på, for calici burde smitte konstant, modsat herpes.
Men forrestem tilbage til Monas helt oprindelige spørgsmål, så smitter gingivitis ikke i sig selv Men calici skal du i hvert fald prøve at holde ude af din bestand for at undgå gingivitis, og det smitter.
[QUOTE=pivnu;162006]I følge Jens Ruhnau, så er der ingen grund til ikke at avle på katte med “dårligt tandkød” (der blev spurgt direkte ved Racekattens møde hos ham).
[/QUOTE]
Jeg er så helt uenig med Jens Ruhnau!
Hvis der ikke var nogen arvelighed forbundet med “dårligt tandkød”, kan det undre mig, at det er noget der i høj grad forekommer i visse racer/linier :?
Jeg kender opdrættere, der har erkendt problemet med deres linie og nærmest har lukket alt pga dårligt tandkød.
Og sjovt nok har Jens Ruhnau da selv udtalt, at det ses meget hyppigere hos nogle racer end andre.
Problemet er jo lidt, at der overhoved intet videnskabeligt er. Og så ville det være lidt skidt, hvis Jens Ruhnau begyndte at sige, at sådan og sådan skal man selektere i sin avl.
De linier, der har specielle problemer med dårligt tandkød, er de så blevet testet for calici? Har der været taget hensyn til, om kattene selv fik renset deres tandkød igennem fodring? Det ved du selvfølgelig nok ikke. Og der kan sagtens være en masse andre spørgsmål, der ligeledes burde afklares.
Men der skal flere faktorer til, mener jeg.
Det er måske heller ikke ufornuftigt at sortere en calicikat fra f.eks. - men så er det jo ikke pga. “rødt tandkød” alene, men fordi at det er svært at håndtere calici.
Når Main Coon katte anklages for at have dårligt tandkød, så mener nogle, at det er fordi, at de er mere sarte overfor calici - men alle racer kan i øvrigt få calici med medfølgende mundhulebetændelse.
“Main Coon” findes desuden også i en vid udstrækning som papirløse og blandinger, hvorfor det er svært for dyrlægerne at lave rimelige teorier omkring den rene Main Coon-races problemer med tandkødet.
Men det hele bliver jo sådan lidt “tror”, “mener” og “gætter på”.
[QUOTE=pivnu;162049]Problemet er jo lidt, at der overhoved intet videnskabeligt er. Og så ville det være lidt skidt, hvis Jens Ruhnau begyndte at sige, at sådan og sådan skal man selektere i sin avl.
.[/QUOTE]
Det er jo ikke meget anderledes end hudspecialisten der ikke mener allergi er arveligt.
Jeg have lov at ha’ den holdning at begge dele er det - især når jeg har fulgt begge dele i mange år og kan se forløbet for disse to lidelser, der er meget svære at avle sig ud af.
[QUOTE=pivnu;162049]Problemet er jo lidt, at der overhoved intet videnskabeligt er. Og så ville det være lidt skidt, hvis Jens Ruhnau begyndte at sige, at sådan og sådan skal man selektere i sin avl.
De linier, der har specielle problemer med dårligt tandkød, er de så blevet testet for calici? Har der været taget hensyn til, om kattene selv fik renset deres tandkød igennem fodring? Det ved du selvfølgelig nok ikke. Og der kan sagtens være en masse andre spørgsmål, der ligeledes burde afklares.
Men der skal flere faktorer til, mener jeg.
Det er måske heller ikke ufornuftigt at sortere en calicikat fra f.eks. - men så er det jo ikke pga. “rødt tandkød” alene, men fordi at det er svært at håndtere calici.
Når Main Coon katte anklages for at have dårligt tandkød, så mener nogle, at det er fordi, at de er mere sarte overfor calici - men alle racer kan i øvrigt få calici med medfølgende mundhulebetændelse.
“Main Coon” findes desuden også i en vid udstrækning som papirløse og blandinger, hvorfor det er svært for dyrlægerne at lave rimelige teorier omkring den rene Main Coon-races problemer med tandkødet.
Men det hele bliver jo sådan lidt “tror”, “mener” og “gætter på”.[/QUOTE]
Jamen det skal Jens Ruhnau så sandelig da heller ikke. Min dyrlæge fortæller skam ikke mig, hvad jeg skal selektere på - men han fortæller mig, hvis han mener noget er arveligt, så jeg selv derefter kan tage stilling til, hvad jeg vil i mit opdræt.
Om (visse) MCO (linier) har dårligt tandkød, er sarte overfor calici, har dårligt immunforsvar, eller hvad det ellers kan være, aner jeg ikke. Jeg hæfter mig bare ved, at rigtig mange dyrlæger har udtalt, at racen “generelt” har store tandkødsproblemer.
Jeg har samtidig kendskab til MCO-opdrættere, der ikke har disse problemer.
Måske det kan have noget at gøre med, at der - gennem mange år - har været for dårlig selektion i MCO-opdrættet som helhed?
Jeg forsvarede blot, at det skulle være “sjovt” at Jens Ruhnau skulle komme med svar, der umiddelbart opfattes modstridende.
Og så kan folk ellers selektere, som de nu føler det nødvendigt. Det er jo ikke fordi, at jeg ikke synes, det er fornuftigt, hvis man ser en klar tendens. Fuld respekt for det.
Men gingivitis er ikke i sig selv smitsomt, og der er ikke noget videnskabeligt belæg for, at tand(køds)problemer/svagheder skulle være arvelige.
Men nu er det jo også et lidt bredt spørgsmål… kender man linien? Eller har man kun den ene kat at kigge på? Er det hele bestanden (så ville jeg i hvert fald begynde at kigge grundigt efter calici, for der skulle da gerne være flere forskellige linier i samme bestand)? Opfylder fodringen kattens tyggebehov? Min sluger f.eks. alt almindeligstr. foder, og hun kan ikke være den eneste kat i hele verden, skulle jeg mene… Og en Main Coon har jo f.eks. et betydeligt større gebis end min lille 2,5 kgs. kat, så er det nok, at den får MC-foder?
Når man løfter en læbe på katten, så ser man jo kun ydersiden, og det er ydersiden, som katten ikke selv kan rense med tungen. Den skal enten fodres med noget, der virker tandrensende, eller den skal have børstet tænder. Og jeg tror altså ikke, at ideen med at børste tænder er så pokkers dårlig - og Jens Ruhnau tjener jo altså ikke noget på, at prædike det for os (ud over, at hans tandbørster er meget bedre end dem, man kan finde i den almindelige handel).
Og ud fra at jeg, ved at børste tænder på Amira, kan få hendes tandkød til at blive helt normalt (det har været ret slemt, hun lignede en kat med mundhulebetændelse, og havde en masse tandsten), så synes jeg altså ikke, at man helt skal afskrive, at der også er flere faktorer i stil med, hvis vi selv lod være med at børste tænder.
Jeg ville gerne, at Amira havde været vænnet til råfodring som lille. Jeg kan simpelthen ikke lokke noget i hende, der så meget som minder om / lugter af rådt. Så der kommer også noget prægning ind i billedet.
[QUOTE=pivnu;162220]Jeg forsvarede blot, at det skulle være “sjovt” at Jens Ruhnau skulle komme med svar, der umiddelbart opfattes modstridende.
Men gingivitis er ikke i sig selv smitsomt, og der er ikke noget videnskabeligt belæg for, at tand(køds)problemer/svagheder skulle være arvelige.
[/QUOTE]
Ja, jeg synes det er “sjovt”, at han på den ene side siger det ses ofte i bestemte racer og på den anden side, at man ikke skal tage højde for det i sit opdræt. Det er da modstridende, synes jeg.
Vil lige pointere, at jeg kun selv har hørt ham sige førstnævnte.
Hvor ofte ser vi videnskabelige undersøgelser på, hvad der er arveligt hos vores katte?
Meget sjældent, vil jeg mene.
Til gengæld har vi opdrættere tilsammen ufatteligt meget materiale, at lave statistik ud fra, hvis det var det vi ville.
Anyway … var det mine linier, ville jeg tage højde for det i min fremtidige selektion 
Vil da lige tilføje, at Jens Ruhnau i seneste nr af KatteMagasinet, skriver at MCO hyppigt er ramt af kronisk mundhulebetændelse.
[quote=Vivi_Fletcher;162109]
Om (visse) MCO (linier) har dårligt tandkød, er sarte overfor calici, har dårligt immunforsvar, eller hvad det ellers kan være, aner jeg ikke. Jeg hæfter mig bare ved, at rigtig mange dyrlæger har udtalt, at racen “generelt” har store tandkødsproblemer.
Jeg har samtidig kendskab til MCO-opdrættere, der ikke har disse problemer.
Måske det kan have noget at gøre med, at der - gennem mange år - har været for dårlig selektion i MCO-opdrættet som helhed?[/quote]
Eller måske de selvsamme dyrlæger ikke kender forskellen på en Maine Coon og en Main Coon eller hvad det nu kaldes, de der “næsten”, “halve”, “kvarte” blandinger af div. semilanghårskatte. Jeg kunne i al fald godt tænke mig at dyrlægerne kun udtalte sig om dem med papirer og ikke lod resten falde ind under samme betegnelse.
[quote=Vivi_Fletcher;162230]
Vil da lige tilføje, at Jens Ruhnau i seneste nr af KatteMagasinet, skriver at MCO hyppigt er ramt af kronisk mundhulebetændelse.[/quote]
Gad vide om han i sin statistik har taget højde for at tælle i procenter og ikke i antal katte?
Jeg bliver så træt på min races vegne over den utrolige lyst der konstant er fra anden side til at påpege tandkødsproblemer som værende kæmpestort. Når jeg spørger rundt og ser rundt, så er der bestemt problemer, men sjovt nok aldrig hos de opdrættere der spørges, men alle har hørt om andre der døjer. Måske det skyldes at når det er hos andre så er det et problem, mens det hos en selv og ens samarbejdspartnere er noget ganske andet og i øvrigt noget, der hvis det måtte være der, behandles ganske let
Selvfølgelig skal man tage hånd om det, men konsekvent bare at lukke en linie uden at skele til andre ting, det mener jeg er totalt tåbeligt! Opdræt er altid en helhedsbetragtning og mange aspekter skal og bør tages i betragtning, når man vælger at bruge en kat i avl.
Nja… det var nu ikke helt det han sagde.
Han skelnede nemlig mellem “rødt tandkød” og så plakdannelser/tandstensforekomster, der kunne give rødt tandkød.
Ganske rigtigt udtaler Jens Ruhnau sig også om MCO og rødt tandkød, dog med den kvalifikation, at det er en af de racer han ofte ser i sin konsultation og at billedet udmærket kunne være et andet hos en anden specialist - det glemmer man ofte at referere
Og egentlig har han rosende ord til MCOfolket for at være opmærksomme og tage sig af problemet!
[QUOTE=En forhenværende bruger;162240]Eller måske de selvsamme dyrlæger ikke kender forskellen på en Maine Coon og en Main Coon eller hvad det nu kaldes, de der “næsten”, “halve”, “kvarte” blandinger af div. semilanghårskatte. Jeg kunne i al fald godt tænke mig at dyrlægerne kun udtalte sig om dem med papirer og ikke lod resten falde ind under samme betegnelse.
[/QUOTE]
Nogle af de dyrlæger jeg selv har talt med, har været dyrlæger på udstillinger - og der kommer som regel ikke blandinger
Det har jeg ingen idé om, men man kan da spørge ham - og de øvrige dyrlæger, der har udtalt sig
Jeg kender altså flere - også opdrættere - der har problemet i stort omfang, så uanset om der tælles i antal eller procenter, er det min overbevisning, at problemet er der.
[QUOTE=En forhenværende bruger;162240]
Selvfølgelig skal man tage hånd om det, men konsekvent bare at lukke en linie uden at skele til andre ting, det mener jeg er totalt tåbeligt! Opdræt er altid en helhedsbetragtning og mange aspekter skal og bør tages i betragtning, når man vælger at bruge en kat i avl.[/QUOTE]
Jeg er helt enig! 
Nu var det jo dig der brugte hans undersøgelser som reference, Vivi
Jeg benægter ikke at der er et problem, slet ikke, men jeg vil pokker mig have fakta og ikke en lemfældig diagnose eller etiket sat på min race, akkurat som andre heller ikke vil have det på deres. Det er så nemt at få sat en etikette på en race, og der skal kæmpes rigtig meget for at ændre det image igen, uanset hvor lille et grundlag den så fik etiketten sat på for. Det tager fem min. at sætte et rygte i gang, men fem år at aflive det igen.