Mine MCO ser da ikke ud til at spise anderledes end mine huskatte… Om deres “gebis” er markant større om overhovedet der er forskel på kæbe og bideevne er jeg i tvivl om - det ser bestemt ikke sådan ud.
Hvad siger MCO folkene?
Det er da ikke sådan at MCOerne har kæmpemunde da:-) Det skulle man næsten tro ud fra dit indlæg Pivnu:-)
De er altså også tamkatte - og nogle af dem er endda ret kleine - især de fertile dyr.
Min Tara vejer godt til - 9,8 kilo - men hendes mund er da ikke stor af den grund:-)
[QUOTE=pivnu;162793]Forskellen er, at hvis MC’en udelukkende har rødt tandkød, fordi den ikke fodres passende i forhold til dens store gebis, så er det lidt dumt at frasortere den i avlen på det grundlag, ik’?
[/QUOTE]
Tja … personligt vil jeg ikke avle på noget, som “almindelige mennesker” har problemer med at håndtere til hverdag.
Forstået på den måde, at hvis mine katte ikke kan gå på almindeligt foder, vil jeg helt klart selektere på det.
Og når min lille bitte 2,5 kgs. kat siden hun var… 4 mdr. gammel… har kunnet sluge killingefoder og almindeligt tørfoder, så tror jeg altså ikke, at det er mere svært for en Maine Coon-størrelse kat. Tværtimod.
Men det var et eksempel, eksempel, eksempel… på at det ikke behøver at være en arvelig rødt-tandkøds-genfejl, som det bliver gjort til i denne debat.
[QUOTE=pivnu;163047]
Men det var et eksempel, eksempel, eksempel… på at det ikke behøver at være en arvelig rødt-tandkøds-genfejl, som det bliver gjort til i denne debat.[/QUOTE]
Lad mig sige det på den vis, at jeg kunne aldrig finde på at købe en MCO et sted, hvor opdrætteren ikke har fokus på kattenes tænder og mund.
Og det råd vil jeg give videre til samtlige kælekattekøbere indenfor racen.
Hvorvidt problemet er dokumenteret arveligt eller ej, er det altså fakta, at masser af MCO-ejere, der døjer med kattenes tænder - og jeg kender en hel del MCO, der har fået trukket samtlige tænder ud - det har jeg kun hørt om én gang hos en anden race.
Racemæssigt problem … tja … jeg er ligeglad, hvad man kalder det, men jeg mener i høj grad man skylder at tage hensyn til de kælekattekøbere, der skal overtage de killinger man opdrætter.
Vi er helt enige Vivi. Man skal altså ikke, nærmest bevidst, producere killinger der omkostningsmæssigt kommer til at koste kælekatteejerne både bekymring og omkostninger der er større end det de gav for katten.
Mona: Nu skrev du i et andet indlæg, at du havde problemer med flere af dine katte. På trods af, at de guffer mus.
Er de alle i familie?
For hvis ikke, så ville jeg da grundigt overveje calici. Og det giver jo altså nogle lidt andre forholdsregler mht. killinger.
[quote=pivnu;163194]Mona: Nu skrev du i et andet indlæg, at du havde problemer med flere af dine katte. På trods af, at de guffer mus.
Er de alle i familie?
For hvis ikke, så ville jeg da grundigt overveje calici. Og det giver jo altså nogle lidt andre forholdsregler mht. killinger.[/quote]
Kære Pivnu.
Jeg er ikke opdrætter - Jeg har udelukkende kastrater.
2 er i familie - den tredie kommer fra Mars
Men som andre har skrevet før mig - er der desværre mange med rødt tandkød hos Maine Coonerne;
Det er også den race min tand-dyrlæge ser flest af.
Men jeg tror ikke på; at deres immunforsvar skulle være dårligere end
andre racers.
For øvrigt…er Maine Coonen en meget populær race…så ja-der er mange af dem.
Jeg har en 3. Maine Coon fra samme katteri - han har ikke rødt tandkød.
Hvis det er arveligt - hvorfor har han så ikke rødt tandkød -
Joh…forvirret er jeg…
[QUOTE=pivnu;163194]
For hvis ikke, så ville jeg da grundigt overveje calici. Og det giver jo altså nogle lidt andre forholdsregler mht. killinger.[/QUOTE]
Calici giver jo ikke, som sådan, tandproblemer. Men de katte med tandproblemer, kan ofte testes positive for calici.
Jeg har haft calici hos mine katte - det varede ca 10 dage og så var de 100% raske igen.
[QUOTE=Mona Jensen;163216]
Jeg har en 3. Maine Coon fra samme katteri - han har ikke rødt tandkød.
Hvis det er arveligt - hvorfor har han så ikke rødt tandkød -
Joh…forvirret er jeg…[/QUOTE]
Nu er det jo ikke sådan, at samtlige katte nødvendigvis har det, fordi det er arveligt. Hvis man tager et kuld killinger med en arvelig defekt, er det utrolig sjældent, at hele kuldet har problemet.
Derudover arbejder de fleste katterier jo med forskellige linier
[QUOTE=Mona Jensen;163216][B]
Men som andre har skrevet før mig - er der desværre mange med rødt tandkød hos Maine Coonerne;
Det er også den race min tand-dyrlæge ser flest af.
Men jeg tror ikke på; at deres immunforsvar skulle være dårligere end
andre racers.
For øvrigt…er Maine Coonen en meget populær race…så ja-der er mange af dem.
Jeg har en 3. Maine Coon fra samme katteri - han har ikke rødt tandkød.
Hvis det er arveligt - hvorfor har han så ikke rødt tandkød -
Joh…forvirret er jeg…[/QUOTE]
Popularitet er ikke det samme som kvalitet (godt helbred) tværtimod. Alt for mange øjner en chance for at producere og lave penge. Jeg siger ikke alle, langt fra, men vil alligevel vove påstanden at MCO’en har alt for mange producenter - der produceres og er ikke focus på sundhed, det er jo bare at sætte to katte sammen, suk …
Arvelighed slår ikke igennem på alt afkom - det gør dårligt immunforsvar heller ikke
Eddie har haft calici - hans tandkød er ikke spor rødt, for han var naturligvis symptomfri, da han kom her. Calici bliver så vidt jeg er orienteret ikke “siddende”.
Det kan ligge i dvale og komme igen, af samme årsag er katten vaccineret 3 gange før han flyttede. Jeg har intet set til det siden.
Ang. MCO - kunne det være sådan, at antallet af MCO betyder, at man ser flere med disse ting? Jeg tænker:
På min skole er der lavet en undersøgelse af adfærdsproblemer og hunderacer. Flest blandingshunde har problemer - men det skyldes naturligvis, at der er flest blandingshunde i DK samlet set - procentmæssig har der derfor deltaget flere i undersøgelsen… Kunne man forestille sig et lignende skævt billede af MCO pga antallet?
Naturligvis vil billedet blive skævt, fordi der rent faktisk findes flere MCO end mange af de andre racer, men jeg mener ikke der findes flere MCO end samtlige andre racer - og af de katte jeg kender til/har hørt om, kan antallet af øvrige racer tælles på to hænder - de resterende er MCO’er og nogle få blandinger.
Men helt grundlæggende, skal man erkende et problem før man gør noget ved det. Det ved jeg mange MCO-opdrættere har gjort og jeg kender også opdrættere, der har haft det, men stort set har avlet sig ud af det - det kræver hårdt arbejde.
Hvis man ikke erkender, at problemet har en arvelig faktor, vil man naturligvis ikke selektere på det - og så vil problemerne sandsynligvis eskalere.
Fuldstændigt enig. Men i det her tilfælde har hankatten, som er fællesnævner for Monas katte, lavet efterhånden mange killinger så hvis der var en stor arvelighed fra ham havde jeg eller den tidligere ejer set det. Dermed ikke sagt at det ikke kan forekomme, for den ene af Monas katte har da absolut et problem, men det er et godt eksempel på at det ikke er så let at deale med for hvor meget er arv og hvor meget er miljø? (Jeg synes måske også vi skille de to eksempler ad da jeg ikke tror det er det samme problem de har).
Eftersom man ikke kender arvegangen, kan det jo sagtens være noget, der skal ligge hos begge forældre for at komme til udtryk? Eller det kan være polygenetisk?
