For dem, der ikke orker flere billeder af mine katte, kan denne tråd kun anbefales, hvis man har lyst til at se et nogenlunde habilt billede af et lækkert, lækkert Pet Fun-træ et stykke nede ad listen.
Kasserne kom i dag, og efter at jeg selv havde slæbt dem op på 1. sal, var jeg nødt til lige at hvile mig. Det er jo godt, gedigent, TUNGT kram. Det var Magic stærkt utilfreds med, så han forsøgte at gnave sig vej ind.
Så er kassen blevet åbnet så meget, at Magic lige akkurat kan klemme sig ned i den, og så skal der undersøges:
Endnu en kasse er blevet åbnet, og igen ser man kun Magics hale:
Nu var vi faktisk nået til det tidspunkt, hvor de normalt sover til middag, så efter den første nysgerrighed havde lagt sig, lod de mig samle træet i fred. Men jeg fangede på et tidspunkt hende her - dejligt billede, hun har aldrig nogensinde før gidet ligge i kattesenge eller på tæpper eller den slags. Jeg tror, det må skyldes, at det er bomuld i stedet for det sædvanlige kunstige plys.
Så var træet samlet, og sådan her ser det ud.
Magic vågnede og fandt lynhurtigt ud af, at man kan kravle på de lange stammer, og at der var masser af hylder samt en hængekøje at undersøge.
Cinnamon var lidt mere forsigtig og vovede sig kun ind i den nederste hule for en kort bemærkning. Og så mistede de pludselig interessen :S Og gav sig i stedet til at slås om den øverste hylde i det gamle træ :græde:
Det endte med, at Magic lagde sig ind under spisebordet og Cinnamon kravlede op i det gamle gulv-til-loft, som jeg ellers ville have været i gang med at pille ned.
Nå, men de skal forhåbentlig bare have lidt tid. Ellers må Asani lære dem, at det er godt i morgen (Uha, nu fik jeg ondt i maven :))