Helle - Det må du faktisk gerne, så tak 
Det jeg gerne vil vide er hvem der opfandt klikkertræning, evt. hvem der opfandt klikkeren som vi kender den.
Breland-ægteparret. Ved du hvad de hedder til fornavn? kunne ikke lige finde noget på google synes jeg. (Kun noget om en yogalærer ved navn Kirsten Breland -tihi).
Ja, det er også Karen Pryor som jeg regnede som den første, men det var jo kun baseret på formodning
Der er faktisk noget her om det
http://www.randersph.dk/Nyheder/Nyheder/Klikker%20overheads.pdf
Hedder de Keller og Marian Breland?
Så er der svar fra min lærer:
"Det med den sjællandske kvinde som ophav til klikkertræning har jeg godt nok aldrig hørt før. Hvem skulle den pågældende være? Principperne for træning af dyr med et markørsignal går helt tilbage til Skinners arbejde og de blev nok i første omgang anvendt i praksis af Marian & Keller Breland og Bob Bailey, bl.a. i deres arbejde i Animal Behavior Enterprises fra en gang i 1940’erne. Skinner beskriver selv brugen af et markørsignal, en lille legetøjsdims, der giver en kliklyd, når man trykker på den (toy cricket) i en artikel med titlen ”How to Teach Animals” fra 1951, som jeg nævnte for jer i oplægget om anvendt klassisk og operant betingning i lørdags. Karen Pryor anvendte selv de sammen principper i træning af delfiner i 1960’erne på Hawaii. Det er den træning hun beskriver i bogen Lads before the Wind, som jeg nævnte for jer i weekenden. Hun fortæller i bogen om sin egen læreproces og hvordan hun og hendes kolleger med en manual om de operante principper fra Skinner i hånden prøvede sig frem og lærte at anvende principper i træningen af delfinerne.
I forhold til hundetræning er det, så vidt jeg er orienteret, Karen Pryor og Gary Wilkes, der var de første til at gøre klikkerprincipperne tilgængelige for hundetrænere. Det skete i begyndelse af 1990’erne.
Jeg ved ikke, hvem der var først i DK til at anvende klikkertræning. Mon der er nogen, der ved det helt præcist?"
Eva: Men hvis denne kilde har et navn på den sjællandske ophavskvinde, så vil Karen med garanti gerne høre om det.
Ellers kan du jo sige dette til hende i første omgang.
Desværre var det ikke en dansker - det ville ellers have været total sejt:-)
MVH
Oh, jeg mener det var Annette Sørensen/søndergård et eller andet i den dur. Men super fedt at du gad finde ud af det der Jeg skal lige prøve at spørge ham om navnet når det er, men der går måske lidt tid inden jeg ser ham igen (vens ven)
Så har vi klikket igen.
Buster er ved at være god til “sidde på bagben” og “pote på Slavens knæ”
Desværre er han meget fokuseret på den godbid han ved der venter, så det går det faktisk lidt svært.
De sidste par gange har vi kun lavet ca. 5 klik, s vælger jeg at stoppe, for at Buster ikke skal synes det bliver noget træls noget.
Hvor har du godbidderne?
Hvis du har dem så katten kan se dem, risikerer du at få det jeg kalder “show-me-the-money - katte” - de arbejder kun når de kan se godbidden.
Du skal gøre følgende, når du træner:
Hav godbidder uden for kattens synsvinkel - gerne i en taske om livet eller i en skål på et bord.
Ræk ikke ud efter maden før du har klikket.
Mange har en tendens til at begynde og række ud for at nå at være klar, men det giver Show me the money katte. Ganske som når man holder maden i den ene hånd imens man træner.
Årsagen er, at godbidden bliver til et signal. Ganske som alt andet vi gør i træningen kan blive det.
Mange katte er fløjtende ligeglade med dette, men der er nogle, der er som hunde på dette punkt
MVH
Lidt inspiration:-)
Hun er dygtig - mit eneste kritikpunkt er, at vi ikke ønsker at lære katten at tælle - hun siger mange af signalerne flere gange, hvilket, hvis adfærden indlæres korrekt fra start, ikke er ønskeligt - ikke her hos mig i hvert tilfælde. Jeg gider kun sige Jump en gang, så skal katten springe:-)
Men ellers ganske flot.
[ame=“Lucy's Amazing Cat Tricks - YouTube”]YouTube- Lucy’s Amazing Cat Tricks[/ame]
[quote=lenschow;335167]Hvor har du godbidderne?
Hvis du har dem så katten kan se dem, risikerer du at få det jeg kalder “show-me-the-money - katte” - de arbejder kun når de kan se godbidden.
Du skal gøre følgende, når du træner:
Hav godbidder uden for kattens synsvinkel - gerne i en taske om livet eller i en skål på et bord.
Ræk ikke ud efter maden før du har klikket.
Mange har en tendens til at begynde og række ud for at nå at være klar, men det giver Show me the money katte. Ganske som når man holder maden i den ene hånd imens man træner.
Årsagen er, at godbidden bliver til et signal. Ganske som alt andet vi gør i træningen kan blive det.
Mange katte er fløjtende ligeglade med dette, men der er nogle, der er som hunde på dette punkt
MVH[/quote]
Tusind tak for rådene ang. godbidder.
Indtil nu har jeg enten haft dem i den ene hånd, eller også har bøtten stået ved siden af mig.
Et problem er at jeg kan ikke tage godbidderne frem uden at han opdager det, og begynder at fokusere på det.
Louise - Man kan jo også tage dem frem - og vente til han ikke fokuserer på dem. Jeg har med held brugt det ved heste der tiggede voldsomt. (Aka puff med hovedet, urolige osv)
Haha, jeg kender godt til problemet ved sådan en godbidsfikseret kat! Billy får godbidder, når jeg ser, at han er på potten - han får dem, når han har dækket til efter sig og er på vej ud fra bakken. Problemet er, at han godt kan lure, når jeg står klar med godbidderne. Så klipper han strålen og hopper af - eller også dropper han bare det der med at dække til efter sig, sætter sig ned og kigger mig dybt i øjnene, imens han maiver højt og insisterende. Den køber jeg selvfølgelig ikke, og så vender han sig mod bakken, rækker en pote ud, skraber en enkelt gang et tilfældigt sted (aldrig der hvor han har tisset) og sætter sig ned og kræver videre. Nu har jeg lært det - jeg kan lige så godt bare pakke godbidderne væk, når vi er der, og håbe på, at jeg kan få lov til at belønne ham næste gang.
Han er faktisk også bedst og hurtigst til at reagere på kommandoer, når godbidderne ikke er FOR lækre. Jeg vil have ham til at sidde på en pude, imens jeg hælder mad op, og hvor han normalt godt forstår kommandoen “plads” og går hen og sætter sig, så bliver han HELT døv, når dåsemaden er fremme - han vader rundt og hyler og er slet ikke med på, at jeg måske også siger noget? Så her tages dåsemaden ud og ind af køleskabet rigtig mange gange om dagen - selv om maden kun serveres en-to gange. Jeg har lært, at han er bedst, hvis han lige har været en ordentlig tur i tørkosten - så fungerer ørerne altså bedst
mvh. tina